Ny plan skal imødegå stigende salmonella-forekomst i svin

Myndigheder og fødevarebranchen er udfordret af øget salmonella i danske svinebesætninger, hvilket øger smittepresset på slagterierne. En ny og skærpet handlingsplan skal sikre et fortsat lavt niveau af salmonella i det svinekød, der når forbrugerne.

En stigende forekomst af salmonella-bakterier i svinebesætninger har ikke udløst flere sygdomstilfælde i mennesker. Fold sammen
Læs mere
Foto: Camilla Rønde
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hører man ordet »salmonella«, tænker de fleste danskere måske på fjerkræ, æg og livsfarlige kiksekager. Men mens det stort set er lykkedes at få udryddet salmonella i danske kyllinger og æg, er det i stedet salmonella i danske svin, der udfordrer fødevarebranchen og myndighederne.

Indtil nu har den stigende forekomst af salmonella-bakterier i svinebesætninger ikke udløst flere sygdomstilfælde i mennesker – niveauet ligger konstant på 100-200 registrerede tilfælde årligt – men smittepresset på slagterierne øges, og med en ny handlingsplan lægges der nu op til at styrke og optimere hygiejnen på slagterierne.

»Vi har nultolerance over for salmonella i kyllinger, så køber man fersk kyllingekød fra Danmark, er salmonella ikke noget problem. Men der findes stadig noget i oksekød og svinekød,« forklarer Gudrun Sandø, der er specialkonsulent i Fødevarestyrelsens kontor for Foder- og Fødevaresikkerhed.

Siden 1995 har Danmark haft handlingsplaner mod salmonella i svinekød. Den sidste udløb ved årsskiftet og havde som målsætning, at forekomsten af salmonella, målt på »slagtekroppe« – altså det ferske svinekød på slagterierne – højst må være én procent. Ved udgangen af september 2013 lå forekomsten på 1,4 pct., og Fødevareministeriet vurderer derfor, at det ikke er sandsynligt at nå i mål.

»Vi har set, at det ikke har været muligt for branchen at nå målet, og samtidig er der sket en stigning i forekomsten af salmonella ude i besætningerne, og det er ikke godt. Men selv om målet ikke er nået, taler vi stadig om en meget lav forekomst,« fastslår Gudrun Sandø.

Hun har været formand i en tværfaglig arbejdsgruppe, der nu har udarbejdet handlingsplanen for de næste fire år. Her bliver målet igen sat til en salmonella-forekomst på 1 pct., som så skal fastholdes fremadrettet – en »ambitiøs« plan for et land med så stor en svineproduktion, vurderer hun.

Dan Jørgensen: Tidlig indsats afgørende

Ifølge fødevareminister Dan Jørgensen (S) er det afgørende, at indsatsen nu styrkes yderligere.

»Salmonella er en af de farligste fødevarebakterier, vi har, så det er ekstremt vigtigt for forbrugersikkerheden og forbrugertilliden, at vi holder mængden af salmonella så langt nede som overhovedet muligt. Nu strammer vi så skruen en ekstra tand, så vi kan nå vores mål om at komme ned på én pct., inden året er omme,« siger han.

Allerede i dag er producenter og slagterier underlagt en omfattende kontrol og overvågning. Bliver der for eksempel målt for høj salmonella-forekomst i en besætning, bliver producenten pålagt en økonomisk bod. Og sker det på et slagteri, sættes der automatisk ind med en skærpet indsats, så der bl.a. skal udarbejdes en konkret plan for det pågældende slagteri.

Med den nye nationale handlingsplan fortsætter man tiltagene og skruer desuden en smule op nogle steder. Udvikling af nye metoder til at reducere salmonella fra slagteriet og frem indgår også i planen, forklarer Anne Wingstrand, seniorforsker ved DTU Fødevareinstituttet.

»Der er en høj og stigende forekomst ude i besætningerne, det må vi erkende, og så er det klart, at man må skærpe indsatsen på slagterierne og holde fokus på hygiejnen for at holde samme lave niveau i svinekødet,« siger hun.

Fødevarestyrelsen: Ikke noget at være bange for

For selv om salmonella-bakterien er blevet mere udbredt i de danske svin, har det endnu ikke haft mærkbare konsekvenser ude hos de danske forbrugere.

»Selv om forekomsten i besætningerne er steget, så har det ikke smittet af på den humane forekomst i tilsvarende omfang, og det er positivt,« siger Anne Wingstrand.

Udover slagteriernes indsats peger hun som forklaring på, at en af de salmonella-typer, der står for en stor del af stigningen, ikke slår så meget igennem på mennesker.

Også specialkonsulent Gudrun Sandø i Fødevarestyrelsen forsikrer de danske forbrugere om, at de ikke har grund til nervøsitet.

»Har man almindelig god køkkenhygiejne, så er der ikke noget at være bange for,« siger hun.