Hvis en ansat på et gartneri opdager, at der bliver snydt med mærkningen på økologiske varer, kan det være svært at anmelde chefen eller en kollega for overtrædelsen.

Derfor åbner Landbrugsstyrelsen nu en ny whistleblower-ordning.

Her kan mistanke om snyd inden for områderne plantesundhed, økologi og genmodificerede varer anmeldes.

Det er EUs kontrolforordning, som stiller krav om, at myndigheder indfører en whistleblower-ordning.

Og det giver ifølge Kristine Riskær, der er enhedschef i Landbrugsstyrelsen i enheden Planter og Biosikkerhed, rigtig god mening.

»Man kan for eksempel snyde med økologiske varer. Eller man kan arbejde med planteforædling i en virksomhed, men hvor man laver noget, som ikke er lovligt, fordi det er genmodificeret, og der derfor er påkrævet særlige tilladelser.«

Ved genmodificerede fødevarer forstår man fødevarer, som består af, indeholder eller er fremstillet af en genmodificeret organisme (gmo).

De fleste gmo-organismer, der er udviklet til fødevarebrug, er planter, som er gjort mere modstandsdygtige over for ukrudtsmidler, angreb af skadedyr eller sygdomme.

Ifølge Kristine Riskær kan det også være nødvendigt at anmelde indsmugling af frø fra andre lande, hvis de ikke har de rette certifikater for plantesundhed.

»Dem, der kan blive anmeldt, er operatører. Det kan være en økologisk producent, et gartneri, en importør eller eksportør, der får planter ind og ud af landet, men som ikke overholder reglerne.«

»Anmelderen kan være en medarbejder, en chauffør, en nabo eller en kunde, som er opmærksom på, at noget ikke er efter bogen. Så kan man kontakte os,« lyder det.

Anmeldelserne indsendes via et skema på styrelsens hjemmeside. Det gør det muligt for anmelderen at være anonym.

Det er vigtigt, hvis man som anmelder har noget i klemme på sit job eller i nabolaget, mener Kristine Riskær.

»Man ved måske, at der er anmeldepligt på et gartneri, men man gør det ikke. Så står der en medarbejder, som ikke synes, det ser rigtigt ud.«

»Der skal de have mulighed for relativt let og anonymt at anmelde det«, siger hun.

Ifølge enhedschefen lægger forordningen op til, at operatørerne bliver mere professionelle.

»Vi stiller større krav til deres kompetencer, at de har styr på plantesundhed, og at de ved, hvad de har med at gøre.«

»De skal for eksempel være opmærksomme på særlige biller eller sygdomme på planterne, hvor de skal reagere,« siger hun.

Den nye ordning kan også bruges, hvis man oplever, at Landbrugsstyrelsen ikke overholder reglerne, når styrelsens medarbejdere er ude på kontrol.

/ritzau/