Danskerne skal kunne sætte en kande postevand på middagsbordet uden at bekymre sig for, om vandet kan være påvirket af de sprøjtegifte, landmændene bruger på markerne. Det mener den nye miljøminister, Ida Auken (SF). Hun er på vej med regler, der udvider beskyttelsen af de boringer, vandværkerne bruger til at hente vandet op i drikkevandsledningerne. Ifølge udspillet fra ministeren skal drikkevandsboringerne på landmændenes marker beskyttes bedre mod forurening med sprøjtemidler, og landmændene skal muligvis betale regningen via en forhøjelse af afgiften på sprøjtemidler, selv om de ikke sprøjter mere end de må.

»Der kommer en afgift på pesticider, for vi vil ikke have sprøjtegift i vores grundvand. Og vi vil ikke se brugen af sprøjtegift eksplodere som sidste år. De frivillige virkemidler har haft svært ved at løse problemerne, og en afgift ved vi virker. Det omkringliggende samfund i Danmark vil ikke have sprøjtegifte i grundvandet. De har valgt en regering, der ikke vil have gift i grundvandet. De har valgt en regering, der siger: Vi vil gerne have rent drikkevand og natur i Danmark,« siger Ida Auken.

Lokale forhold skal afgøre

Mens hendes forgænger på posten, Karen Ellemann (V), arbejdede på at beskytte drikkevandsboringerne med zoner på 25 meter rundt om, vil Ida Auken have zoner, der er så store, som det er påkrævet lokalt - uanset om de er større eller mindre end 25 meter.

»Nogle steder er det 25 meter, andre steder er det ikke engang 25 meter. Man skal bedømme det efter de lokale forhold,« siger Ida Auken.

Efter udspillet må landmændene gerne dyrke afgrøder, men ikke sprøjte dem inden for en bestemt afstand af boringerne. Hvis de får et udbyttetab, skal de kompenseres for det, men de kommer muligvis selv til at betale kompensationen i kraft af højere pesticidafgifter.

I landmændenes organisation, Landbrug og Fødevarer, siger formand Niels Jørgen Pedersen, at det ser ud til, at ministeren giver med den ene hånd og tager med den anden.

»Så længe landmændene sprøjter lovligt med miljøgodkendte pesticider på jord, de har købt i god tro, må den ekstra sikring af grundvandet ved drikkevandsboringerne være en opgave, som hele samfundet skal betale,« siger Niels Jørgen Pedersen.

Han mener dog, at det er positivt, at ministeren lægger op til en beskyttelseszone, der bygger på en konkret faglig vurdering afhængig af de lokale, geologiske forhold. Han lægger også vægt på, at jorden fortsat kan dyrkes i zonerne, selv om de ikke må sprøjtes.

Billigere at kompensere

Beskyttelsen af drikkevandsboringerne har de seneste år stået højt på dagsordenen for vandværkerne, der har måttet lukke i hundredvis af boringer siden midt i 90erne. Vandværkernes forening DANVA mener, at det er billigere at beskytte drikkevandsboringerne mod nye forureninger end at lukke boringer for at etablere nye.

»Vores beregninger viser, at det koster fra 200-500 millioner kroner om året at lukke boringer og oprette nye, mens kompensationer for udbyttetab i landbruget til sammenligning løber op i 20-40 millioner kroner årligt,« siger direktør Carl-Emil Larsen, der mener, at udspillet er et stort fremskridt for beskyttelsen af drikkevandet i Danmark.