Ny mail: Søren Pape blev gjort tydeligt opmærksom på Khaders adfærd – og forsvarede ham
I flere tilfælde er de Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, blevet gjort opmærksom på Naser Khaders adfærd over for kritikere. Det tydeliggør endnu en korrespondance, hvor en kvinde var i skriftlig dialog med Pape om, at Khader havde inddraget en kritikers arbejdsplads. Her står det også klart, at Pape forsvarede Khaders angreb på en ansat i en organisation. De Konservative har afvist at stille op til interview, men i et skriftligt svar skriver Pape, at han har accepteret Khaders undskyldning.