Ny måling viser »gevaldige problemer« for Mette Frederiksen: »Det er meget kritisk for hende«

I en ny Gallup-måling får de danske ministre generelt en yderst lunken bedømmelse af danskerne, og statsminister Mette Frederiksen (S) er en af dem med det ringeste resultat. Det er svært at se hende komme tilbage, lyder det fra eksperter, som også er overraskede over en anden ministers nedtur.

Tidligere var Mette Frederiksen det største aktiv for sit parti, men sådan er det ikke længere, viser en ny Gallup-måling. Linda Kastrup

Han siger det selv. Han har lidt svært ved at finde de ord, der bedst beskriver danskernes forhold til regeringen.

»Det vildeste er den enorme apati og dybe modvilje, man fornemmer: At vælgerne simpelthen oplever regeringen som det rene ingenting – som en konstruktion, der ikke er levedygtig; som simpelthen bare er færdig. Det er virkelig voldsomt.«