Sent torsdag aften stemte Folketinget i al hast et lovforslag igennem, som skal bekæmpe spredningen af coronavirus i Danmark.

Loven giver blandt andet mulighed for, at myndigheder må tvangsundersøge og -behandle folk, forbyde større forsamlinger og forbyde adgang til blandt andet offentlige institutioner, butikker og flere transportformer.

Den hastebehandlede lov indeholder en såkaldt »solnedgangsklausul«, som gør, at den udløber 1. marts 2021.

En »solnedgangsklausul« er en tidsbegrænsning, man kan vælge at skrive ind i lovteksten til en bestemt lov. Det betyder, at en lov eller en del af en lov automatisk udløber, når tidsbegrænsningen udløber.

En sådan klausul er en god idé i situationer som disse, mener Jacob Mchangama, der er direktør for den juridiske tænketank Justitia.

»For at håndtere en konkret trussel, vedtager Folketinget nogle tiltag, som skal udløbe igen, fordi de regner med, at vi om noget tid ikke længere står over for den trussel, og derfor vil vi ikke længere bruge den slags tiltag,« siger Jacob Mchangama.

Han forklarer, at mange af de tiltag, som loven indeholder, »normalt ville være et frontalangreb på demokratiet,« men at det giver mening at acceptere en ændret retstilstand i en periode.

Jacob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia

»Som et forsigtighedsprincip i et demokrati, der gerne vil opretholde en ordentlig balance og respekt for sine grundlæggende værdier, når man hastevedtager sådan nogle love, er en solnedgangsklausul et udmærket instrument.«

---

»Vi accepterer de vidtrækkende tiltag, fordi vi står i en ekstraordinær situation, hvor vi har behov for at gøre nogle ekstraordinære ting. Men forhåbentligt er situationen overstået, når solnedgangsklausulen udløber, og så skal regeringen ikke have den slags beføjelser mere,« siger han.

Hvis situationen endnu ikke er overstået, når klausulen udløber til marts, kan Folketinget vælge at vedtage loven igen.

Det er langt fra første gang, at lovgiverne har benyttet sig af en solnedgangsklausul.

Da Folketinget i oktober vedtog en hastelovgivning, der gjorde det muligt for Udlændinge- og Integrationsminister Mattias Tesfaye (S) at fratage danske fremmedkrigere deres statsborgerskab uden rettergang, kom loven også med en solnedgangsklausul.

»Som et forsigtighedsprincip i et demokrati, der gerne vil opretholde en ordentlig balance og respekt for sine grundlæggende værdier, når man hastevedtager sådan nogle love, er en solnedgangsklausul et udmærket instrument,« siger Jacob Mchangama.

Det er desuden blevet vedtaget, at loven skal revideres i november 2020, og en politisk følgegruppe vil følge udmøntningen af loven.