Ny Gallup-måling er den værste for regeringen indtil nu. Og valgforskers analyse gør ikke situationen bedre

End ikke efter lanceringen af sin måske største velfærdsplan til dato rykker regeringens målinger sig ud af flækken. I en ny Gallup-måling scorer den ligefrem dårligere end nogensinde, og ifølge en valgforsker er der grund til at tvivle på den optimisme, som regeringspartierne hidtil har holdt fast i.

De er vant til det, statsminister Mette Frederiksen (S) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M): Kedelige meningsmålinger for deres fælles regeringsprojekt. En ny Gallup-måling er bestemt ingen undtagelse. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (arkivfoto)

De har strøget den ene svovlstik efter den anden.

I efteråret fik Venstre ny formand og begyndte at håbe på nye tider. Efter nytår fik statsminister Mette Frederiksen (S) æren af at udråbe Danmarks nye, populære konge. Og for to uger siden lancerede de tre regeringspartier sammen den stort anlagte ældrereform, der én gang for alle skulle vise, hvad deres samarbejde duer til.