Ny firkløverregering planlægger at genindføre store bededag
Den nye regering planlægger blandt andet at genindføre store bededag på betingelse af beskæftigelsesstigning.

Den nye regering planlægger blandt andet at genindføre store bededag på betingelse af beskæftigelsesstigning.

Firkløverregeringen.
Det er, hvad de fire partier bag den nye regering har valgt at kalde sig selv.
Det fremgår af regeringsgrundlaget for den nye regering bestående af Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale, som præsenteres på Marienborg tirsdag på et pressemøde.
Regeringsgrundlaget har navnet "Det politiske grundlag for firkløverregeringen" og er også udstyret med en firkløver på forsiden. Det fylder i alt 76 sider.
- Vi ønsker grundlæggende at handle og gøre noget ved problemerne og skabe det, man kan kalde strukturelle ændringer, siger kommende statsminister Mette Frederiksen (S) på pressemødet.
Hun siger, at det er "det bedste regeringsgrundlag, jeg selv har været med til at udforme".
Af grundlaget fremgår det blandt andet, at den nye regering vil genindføre store bededag som en helligdag i 2030.
Men det forudsætter, at der "forinden er tilvejebragt en yderligerebeskæftigelsesstigning svarende til den stigning, som afskaffelsen af store bededag medførte".
Under stor modstand fra fagbevægelsen, biskopper og oppositionen afskaffede SVM-regeringen og De Radikale i 2023 store bededag som en helligdag.
En afskaffelse af helligdagen ville ifølge Finansministeriet give en stigning i arbejdsudbuddet på 8500 personer.
SF gik til valg på at få store bededag tilbage, mens de tre andre partier i den nye regering stadig stod fast på beslutningen om at afskaffe helligdagen.
- Og så får danskerne store bededag tilbage. Det synes jeg også kan noget, siger SF-formand Pia Olsen Dyhr på pressemødet.
Selv om der er en betingelse for genindførelsen af store bededag i regeringsgrundlaget, vil Moderaternes politiske leder, Lars Løkke Rasmussen, godt "lægge hånden på kogepladsen" og slå fast:
- Vi kommer til at gennemføre store bededag.
Lars Løkke Rasmussen siger også om regeringsgrundlaget, at "der er indgået kompromisser undervejs".
- Det sagt, så vil jeg gerne sige, at vi er endda umådeligt tilfredse med det regeringsgrundlag, vi skal være med til at tage ansvar for.
- Det vidner om, at man kan en del, når ansvarlige politikere rækker ud til hinanden, siger Lars Løkke.
De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, bruger ligeledes "ansvarlige" til at beskrive den nye regering.
- Vi er ansvarlige for at give et mindst lige så godt samfund videre, som vi overtog. Jeg er sikker på, at vi sammen skubber Danmark fremad, siger han.
Den nye firkløverregering bliver en mindretalsregering, da de fire partier har 82 mandater tilsammen i Folketinget.
Både Enhedslisten og Alternativet bliver støttepartier til regeringen, og de to partier har begge brugt tirsdagen på at fortælle, hvad de har fået med i regeringsgrundlaget.
Det gælder blandt andet offentlig transport til børn og unge og tandlæge betalt af det offentlige samt ændringer i den danske svineproduktion.
Hvis navnet firkløverregeringen lyder bekendt, er det fordi, det var betegnelsen for Poul Schlüters borgerlige regeringer fra 1982 til 1988.
Det var tirsdag aften, at kongelig undersøger Mette Frederiksen meddelte kong Frederik, at hun var klar til at danne den nye regering.
Onsdag bliver regeringen formelt dannet, når statsministeren og det nye ministerhold skal forbi Amalienborg.
/ritzau/