Ny bog afslører overraskende tendens: Blå politikere og kvinder hårdest ramt af chikane

Kvinder og kandidater fra borgerlige partier var ifølge valgforskere mest udsat for chikane op til folketingsvalget i 2019. Størstedelen af chikanen sker på nettet.

Mette Thiesen fra Nye Borgerlige var ifølge Information en af de politikere, der var hårdest ramt af chikane under valgkampen i 2019. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Særligt kvinder og borgerlige folketingspolitikere var under valgkampen i 2019 udsat for chikane.

Det konkluderer tre valgforskere i bogen »Klimavalget«, der udkommer torsdag, skriver Information.

Af de folketingskandidater, som har svaret på undersøgelsen, oplevede 70 procent chikane på internettet, 60 procent oplevede verbal chikane, mens ti procent oplevede fysisk chikane i forbindelse med valgkampen.

Ifølge Information er det oftest kvinder og politikere, der går ind for en lempelig udlændinge- og integrationspolitik, som udsættes for chikane. Undersøgelsen fra folketingsvalget i 2019 bekræfter således, at kvinder er særligt hårdt ramt, men ellers tegnes et ganske andet billede.

»Kvinder og kandidater fra partier til højre for midten i dansk politik oplevede chikane mere hyppigt under valgkampen end andre kandidater,« skriver forskerne ifølge Information. Også mindre og nyere partier var særligt udsat for chikane.

Bogen stiller skarpt på folketingsvalget i 2019 og er skrevet af professor Rune Stubager fra Aarhus Universitet, professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet og lektor Karina Kosiara-Pedersen, der også er fra Københavns Universitet.

Tonen i debatten på særligt de sociale medier har fyldt en del i foråret, hvor en række topjurister blandt andet har slået alarm i Berlingske.

De er bekymrede for, at omfanget af hadefulde ytringer og personangreb i debatten på nettet er blevet så stort, at det i dag udgør et problem for selve ytringsfriheden, fordi det afholder debattører, politikere og helt almindelige mennesker fra at deltage i den demokratiske debat.

Derfor har flere eksperter og politikere åbnet for ideen om at indføre identifikationskrav på de sociale medier, ligesom statsminister Mette Frederiksen (S) sagde i sin tale på Folkemødet, at techgiganterne har et ansvar, hvorfor det kan være en idé at regulere dem.