Når danske piger ikke klarer sig godt i skolen, skyldes det deres egen mangel på evner.
Når danske drenge ikke klarer sig godt, skyldes det noget andet.
Det mener de danske skoleelever selv, viser en ny stor analyse fra tænketanken Kraka og konsulentgiganten Deloitte.
Analysen viser, at når danske drenge klarer sig dårligt i matematik, mener 43 procent af dem, at det skyldes deres egne evner.
For pigerne er det tal 72 procent, selvom de egentlig ikke klarer sig markant dårligere.
Og det er et problem, mener administrerende direktør for Deloitte i Norden Anders Dons.
»Mange piger tror, at det er farligt at fejle, og det er ikke nogen god basis for at tro på egne evner og udvikle deres talent,« siger Anders Dons.
Undersøgelsen viser, at der reelt er en meget lille forskel mellem, hvordan kønnene egentlig klarer sig i et fag som matematik.
»Og det er i hvert fald slet ikke en forskel, der kan forklare, hvorfor piger tvivler på deres egne evner i så stort omfang,« siger han.
Konsekvensen er, at Danmark og dets erhvervsliv ikke udnytter den talentmasse, der egentlig er tilgængelig.
»Hvis vi kun udpeger blandt talent fra halvdelen af befolkningen, så kan vi ikke være sikre på, at vi får de bedste af de bedste,« siger Anders Dons og peger på, at man så heller ikke kan forvente, at virksomhederne klarer sig helt så godt, som de kunne have gjort.
Men ud over de lidt mere nøgterne omkostninger mener han også, at det rent menneskeligt er ærgerligt, hvis piger skal vokse op med en dårligere selvtillid og mindre tiltro til, at de kan, hvad de vil.
Ifølge Anders Dons peger analysen på, at en central forklaring på forskellen mellem kønnenes tiltro til egne evner er, at piger og kvinder helt fra de unge år mødes af stereotype fordomme, som ubevidst styrer dem i retning af nogle ret kønsstereotype forestillinger.
Med en vis forsigtighed i stemmeføringen påpeger han videre, at ovenstående konklusion kan hænge sammen med, at der er relativt få kvindelige direktører og kvindelige professorer.
Ikke lige chancer for alle
Den danske forskel mellem drenge og pigers tiltro til egne evner udgør den allerstørste forskel mellem kønnenes selvforståelse i hele OECD.
»Normalt hylder vi i Danmark altid, når vi slår en verdensrekord. Men her bliver vi nødt til at tale om, at vi har slået en negativ verdensrekord, og at vi skal se på, hvordan vi udnytter vores potentiale,« siger Anders Dons.
Debatten om antallet af kvinder i bestyrelser og på ledelsesposter er ikke ny – og i analysen peges der på, at kønskvoter på visse områder kan være nødvendige.
Men undersøgelsen viser ifølge Anders Dons, at det er tid til, at vi også tager debatten om, hvordan vi taler til og om piger og deres talent fra en tidlig alder. Han mener, at man helt nede i grundskolen skal være bedre til at facilitere og italesætte, at der er lige chancer for alle i alle fag, end man gør i dag.
»For lige nu er der ikke lige chancer for alle, fordi vi har nogle stereotype billeder af, hvem der kan hvad,« siger han.
Undersøgelsen baserer sig på PISA-prøverne, som måler elever i alle OECD-lande, samt en lang række internationale forskningsudgivelser, og den indgår i en stor rapport om, hvordan Danmark bedst kan opfostre og udnytte talent, som udgives af Kraka og Deloittes samarbejde ved navn Small Great Nation til januar.
