Ny Alliance over spærregrænsen

Efter lang tids nedtur er Ny Alliance nået over spærregrænsen i en meningsmåling.

Det går fremad for Ny Alliance. Tirsdag blev partiets folketingsgruppe udvidet fra 2 til 3 medlemmer. I dag er partiet over spærregrænsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech / Scanpix

Hvis der var valg i dag, ville Ny Alliance ifølge en meningsmåling i metroXpress blive repræsenteret i Folketinget med fire mandater.

Meningsmålingen, som Zapera har lavet for avisen, viser, at det ombruste midterparti for første gang meget længe ligger over spærregrænsen med en stemmeandel på 2,3 procent. Der er tale om næsten en femdobling af stemmetallet siden maj, hvor partiet skrabede bunden med blot en halv procent af stemmerne.

Ny Alliances landsformand, Leif Mikkelsen, ser udviklingen som et bevis på, at partiet er på rette kurs:

- Tallene bekræfter nu det, vi selv fornemmer. Vi er blevet mere klokkeklare i mælet omkring vores holdninger, og jeg er overbevist om, at det er det, vælgerne belønner os for, siger han.

/ritzau/