Det er »uacceptabelt«, når kvinder i Danmark ikke frit kan vælge, hvem de vil være gift med – eller når de føler sig presset til at indgå »urimelige« aftaler om skilsmisse for at få lov til at opløse religiøse ægteskaber.
Det mener regeringen sammen med en række aftalepartier, der som led i en ny politisk aftale nedsætter en »hurtigarbejdende« arbejdsgruppe.
Det skriver By-, Land- og Kirkeministeriet i en pressemeddelelse, som tilføjer, at aftalen samlet set skal være med til at styrke indsatsen mod det, som aftalekredsen kalder for »problematisk ægteskabspraksis i visse miljøer«.
Samtidig med indgåelsen af den politiske aftale sender regeringen et lovforslag om revision af trossamfundsloven i høring.
Forslaget indeholder en stramning i forhold til trossamfund, der benytter sig af eksempelvis hadprædikanter, som er på den nationale sanktionsliste over udenlandske religiøse forkyndere, som er udelukket fra indrejse i Danmark.
Hvis anerkendte trossamfund inviterer – eller faciliterer prædikener fra – en af disse, så kan trossamfundene miste anerkendelsen, lyder det.
Vil kvindeundertrykkende kontrakter til livs
Arbejdsgruppen skal komme med forslag til initiativer, der kan medvirke til at imødegå »uønsket praksis« i religiøse ægteskaber og skilsmisser.
Særligt skal der være fokus på tilfælde, hvor der er en konkret negativ betydning for kvinder og deres mulighed for at leve et frit liv.
Samtidig skal der tages højde for, at det kan foregå i både anerkendte og ikkeanerkendte trossamfund.
»Vi vil adfærden med kvindeundertrykkende skilsmissekontrakter til livs. Det er religiøs ekstremisme, og det skal vi bekæmpe,« siger kirkeminister Morten Dahlin (V) i meddelelsen.
Samtidig mener Birgitte Bergman, kirkeordfører for De Konservative, at »det er vores samfundspligt at beskytte de kvinder, der får indskrænket deres personlige frihed«.
»Religiøse kontrakter, hvor kvinder skal give afkald på deres børn og betale penge til ægtemanden for at blive skilt, hører ikke til i vores samfund,« lyder det også.
Udenlandsk finansiering skal frem i lyset
Samtidig med den politiske aftale sender regeringen som nævnt et lovforslag om ændring af trossamfundsloven i høring.
Lovforslaget indeholder en række ændringer på baggrund af de første erfaringer med loven, der trådte i kraft 1. januar 2018.
Ud over stramningen i forhold til hadprædikanter er regeringen og partierne også enige om, at man ikke længere må skjule det, hvis udenlandske stater eller organisationer betaler eksempelvis imamers eller præsters lønninger.
Aftalen er indgået af regeringen sammen med Danmarksdemokraterne, SF, Liberal Alliance, De Konservative, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.
Berlingske har i denne uge beskrevet, hvordan den potentielle straf på op til fire års fængsel ikke har stoppet brugen af de kontroversielle islamiske skilsmissekontrakter.
I ét tilfælde har en københavnsk moské betinget sig, at kvinden gav afkald på »alle sine rettigheder« som en kompensation for at »løsrive sig fra ægteskabets bånd«.
Det kan du læse mere om her.