Ny aftale kan redde Radio24syv: Ejere er interesserede

Med en ny aftale lægger regeringen og Dansk Folkeparti op til, at Radio24syv kan fortsætte som digital kanal efter 1. november, hvor radioen stod til at lukke. Kanalen står til at få 70 millioner kroner om året i fire år. Radio24syv-ejere er positive og sandsynligvis klar til at byde.

Efter at regeringen og Dansk Folkeparti fredag morgen har indgået en aftale om at lave endnu en taleradio, kan Radio24syv sandsynligvis fortsætte med at sende. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Radio24syv, der skulle have ophørt sin udsendelsesvirksomhed ved midnat natten mellem 31. oktober og 1. november 2019, er kommet et skridt tættere på at være reddet.

Radioen kan nemlig fortsætte på digital radio (DAB).

Et politisk flertal bestående af regeringen og Dansk Folkeparti er under et møde i Kulturministeriet fredag morgen blevet enige om at udbyde en ny DAB-radiokanal i en fireårig periode, det vil sige frem til 1. januar 2024. Kanalen skal i udbud, men ifølge Berlingskes kilder vil udbuddet blive skræddersyet til Radio24syv. Staten støtter den nye DAB-radio med 70 millioner kroner om året i fire år.

Jakob Kvist, udgiver i PeopleGroup, der ejer 30 procent af selskabet bag radioen, siger, at han er »meget, meget glad« for aftalen, og at People Group med stor sandsynlighed er klar til at byde på DAB-radioen.

»Jeg kan ikke tale for hele ejerkredsen, men for mit eget vedkommende kan jeg sige, at jeg er meget positiv, glad og taknemmelig for den aftale, der nu ligger, og - med det forbehold, at vi jo skal se betingelserne - vil byde på kanalen, så Radio24syv kan fortsætte,« siger Jakob Kvist.

Også Anders Krab-Johansen, koncerndirektør i Berlingske Media, der ejer 70 procent af selskabet bag Radio24syv, er positiv:

»Det er positivt, at politikerne har genovervejet medieaftalen, og det vil jeg gerne rose dem for. Vi kan se, at der er mulighed for en ny digital radiokanal, og det ser absolut interessant ud. Om rammerne er på plads til, at vi vil søge om at drive kanalen, kan jeg ikke sige endnu. Vi skal først se udbudsbekendtgørelsen og foretage en samlet vurdering,« siger Anders Krab-Johansen, koncernchef i Berlingske Media og bestyrelsesformand i selskabet bag Radio24syv.

Kulturminister Mette Bock er glad for aftalen, som hun mener, vil styrke kulturdækningen.

»Vi har lavet en aftale, hvor der er en stærkt fokus på kultur, men hvor vi også får dækket nyheder, aktualitet, debat, satire og sport. Men der er ingen lokationsbestemmelser, og det er meget vigtigt,« siger hun og understreger, at »hun vil opfordre alle, der mener, de har noget at byde på, til at søge.«

Det betyder, at Danmark fra årsskiftet vil have tre taleradioer: DRs P1, en ny FM4-kanal – dén frekvens, Radio24syv sender på i dag – og så den nye DAB-taleradio.

Det vides endnu ikke, om Radio24syv vil afgive et bud på den nye DAB-kanal.

Men det håber medieordfører Morten Marinus (DF).

»Det er ikke nogen hemmelighed, at vi var overraskede over, at Radio24syv ikke ville byde på FM4. Det er klart, at den her nye aftale giver ejerne af Radio24syv en mulighed for at drive det videre. Og jeg ville bestemt ikke have noget imod, at de gjorde det. I forhold til hvad 24syv laver i i dag, så er der skruet lidt mere op for kultur, men ellers ligner det det meget,« siger han.

24syv droppede at søge – konsortium ville overtage

Før sommeren 2018 tydede alt på, at et flertal i Folketinget ville sikre radioens fortsatte eksistens, men Dansk Folkeparti forlangte i forbindelse med sommerens medieforhandlinger, at radioen skulle forankres i det vestlige Danmark, og at mindst 50 procent af de redaktionelle medarbejdere skulle være ansat mindst 110 kilometer fra København.

To gange hævede Dansk Folkeparti dette 50-procentskrav – først til 60 procent og siden 70 procent, hvilket i marts fik radioens ejere til at meddele, at man ikke ønskede at byde på radioen og fortsætte dens virksomhed.

Syv provinsmedier fordelt over hele landet er siden gået sammen og har meldt sig klar til at overtage Radio24syvs frekvens til november, hvor sendetilladelsen udløber.

De syv mediehuse er Jysk Fynske Medier, Herning Folkeblad, Skive Folkeblad, Sjællandske Medier, Lolland-Falsters Folketidende, Flensborg Avis og Radio ABC.

Ydermere bakker Jyllands-Posten og Der Nordschleswiger op om ansøgningen fra de regionale medier.

I spidsen for projektet står Jysk Fynske Medier, der mener at kunne opfylde politikernes ønske om en mere regionalt forankret radio.