Nu vil regeringen spare milliarder: 18.000 skal væk fra kontanthjælp på tre år

18.000 kontanthjælpsmodtagere skal i arbejde i løbet af de næste tre år, lyder målet fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen. Gevinsten vil være op til fire milliarder kr. om året. Yderligere 15.000 skal gøres jobparate. »Meget ambitiøst,« lyder det i kommunerne.

»Jeg har den klare opfattelse, at vi over de næste tre år som minimum skal have halveret antallet af folk, der er jobparate kontanthjælpsmodtagere, fra 36.000 i dag,« siger Troels Lund Poulsen om regeringens nye målsætning for at få flere ledige i job. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen

Danmark kan stå foran økonomiske og sociale tilbageslag, hvis ikke det i højere grad lykkes at få ledige danskere og indvandrere i job end i dag.

Det skorter ikke på politiske tiltag. Ydelserne for landets kontanthjælpsmodtagere er blevet beskåret og de økonomiske tilskud til kommunerne gjort resultatafhængige. Samtidig er flere virksomheder begyndt at mangle arbejdskraft.

Med andre ord er alle forudsætninger til stede for at få flere ledige i arbejde, mener beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), der nu kræver at se resultater.

I løbet af de næste tre år skal 18.000 jobparate kontanthjælpsmodtagere tilknyttes arbejdsmarkedet, lyder regeringens nye målsætning, og en stor del af udviklingen skal bæres af ikke-vestlige indvandrere.

»Jeg har den klare opfattelse, at vi over de næste tre år som minimum skal have halveret antallet af folk, der er jobparate kontanthjælpsmodtagere, fra 36.000 i dag,« siger Troels Lund Poulsen:

»Det vil give op mod fire milliarder kroner i varig gevinst hvert år.«

Af et svar til Folketingets Beskæftigelsesudvalg fremgår det, at den årlige gevinst ved, at 20.800 kontanthjælpsmodtagere får fuldtidsarbejde er på 4,2 mia. kr. Det svarer bl.a. til 7.000 folkeskolelærere eller 6.600 politibetjente, viser et medfølgende notat fra Beskæftigelsesministeriet.

Troels Lund Poulsen medgiver, at næppe alle de 18.000, som er målsætningen, bliver fuldtidsbeskæftigede, men der vil under alle omstændigheder blive frigjort et stort milliardbeløb, understreger han.

Fuldtidsbeskæftigelse er desuden ikke altid nødvendigt for at blive løftet ud af kontanthjælpssystemet. I visse tilfælde kan godt 20 timer være tilstrækkeligt.

Ikke-vestlige indvandrere vejer tungt

Ud over de »som minimum« 18.000 jobparate, der skal hjælpes i beskæftigelse, forlanger Troels Lund Poulsen, at mellem 10.000 og 15.000 såkaldt aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse eller bliver gjort jobparate og dermed løftet tættere på arbejdsmarkedet.

En person, der rubriceres som jobparat, har i udgangspunktet ikke andre problemer end ledighed og skal derfor være klar til at tage et job.

Omvendt forholder det sig med aktivitetsparate, der også slås med andre problemer og derfor skal sluses ind i et forløb, der kan bringe dem tættere på arbejdsmarkedet.

Der er i alt små 150.000 personer i kontanthjælpssystemet, og af dem er omtrent 90.000 aktivitetsparate.

Troels Lund Poulsen lægger ikke skjul på, at især langt flere indvandrere fra ikke-vestlige lande skal i arbejde. Antallet af ikke-vestlige indvandrere i kontanthjælpssystemet er siden 2010 steget fra godt 29.000 til godt 53.000, og de udgør i dag knap 35 pct. af alle kontanthjælpsmodtagere.

»Det er ikke for at gå efter den gruppe, men vi kan ikke acceptere, at de ikke i højere grad bliver en del af det samfund, vi lever i. Får vi det ikke løst, kommer vi til at opleve en stadig stigende afstand mellem dem, der står op hver eneste morgen, tager på arbejde og betaler deres skat, og så dem, der ikke bidrager,« siger han.

Direkte adspurgt om man fra politisk side ikke allerede med kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen har presset de ledige til at søge beskæftigelse, retter ministeren sit fokus mod kommunerne:

»I bund og grund arbejder jeg ikke ud fra en tese om, at man skal barbere ydelserne mere ned på nuværende tidspunkt. Men man skal sørge for, at kommunerne i højere grad påtager sig opgaven med at levere arbejdskraft til virksomhederne.«

Store forskelle i kommunerne

Flere analyser har vist store forskelle på de enkelte kommuners succes med at aktivere deres kontanthjælpsmodtagere. Troels Lund Poulsen vil i første omgang afvente de igangsatte initiativer i forhold til samarbejdet med kommunerne, der kan foregå »kærligt eller kontant«:

»Men vi bliver nødt til at have politiske initiativer klar, hvis ikke kommunerne formår at flytte flere. Det skal de.«

Det er ikke muligt at få en opgørelse over, hvor mange jobparate kontanthjælpsmodtagere, der rent faktisk er endt ude i virksomhederne.

En nylig analyse fra Beskæftigelsesministeriet viser, at 5.200 personer er løftet ud af kontanthjælpssystemet i perioden fra april til november sidste år. Tallet dækker dog over såvel jobparate som aktivitetsparate, der kan være kommet både i job, på anden offentlig forsørgelse, i uddannelse eller forsørges af en ægtefælle.

Tidligere økonomisk vismand, professor Jan Rose Skaksen, der i dag er forskningschef i Rockwool Fondens Forskningsenhed henviser til beregninger, der anslår prisen for ikke-vestlige indvandreres lavere tilknytning til arbejdsmarkedet til 16 mia. kr. om året.

»Det er et af de områder, hvor der stadigvæk er store beløb i spil ud fra en velfærdsbetragtning. I forhold til at få flere mennesker med en svag tilknytning til arbejdsmarkedet i beskæftigelse, ligger der et potentiale på mange milliarder,« siger han.

Mangel på arbejdskraft

Hos Dansk Arbejdsgiverforening peger chefkonsulent Maria Bille Høeg på, at et stigende antal virksomheder  mangler arbejdskraft:

»Tallene viser, at der er job at få både for højt kvalificeret arbejdskraft og for ufaglærte. Så det handler om at hjælpe på den rigtige måde ude i kommunerne.«

Det er imidlertid lettere sagt end gjort at få tusindvis af kontanthjælpsmodtagere i arbejde, påpeger Helle Linnet, formand for landets arbejdsmarkedschefer.

»Det er meget ambitiøst. Når man kigger på dem, der er blevet ramt af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, er der nogle, som er kommet i arbejde, men det har ikke rykket helt vildt. Så der er stadig et stort arbejde at gøre med den gruppe,« siger hun.

Formand for KLs Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, Aalborg-borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S), peger på, at en ny refusionsordning, der koster kommunerne penge, jo længere en kontanthjælpsmodtager forbliver i systemet, allerede har sat tommelskruerne på kommunerne.

»Der skal ikke være tvivl om, at vi vil gøre alt, hvad vi kan, i kommunerne for at lykkes, for vi har store økonomiske incitamenter til at lykkes. Jeg synes, at opgaven med at få folk i arbejde er en fælles udfordring. Tænker man på Christiansborg, at nu har kommunerne aben, er det i mine øjne ikke seriøst,« siger han.