TV 2 er blevet kritiseret for sine spørgsmål til justitsminister Nick Hækkerup (S) og støttepartiernes ordførere, da en aftale om en ny samtykkelov tirsdag blev præsenteret.
Pressemødet blev sendt direkte på TV 2 News, og her spurgte TV-stationens udsendte, Sverre Quist, flere gange politikerne, om de kunne give eksempler på lyde, som var et samtykke til sex.
I aftaleteksten nævnes nemlig specifikt, at nydende lyde kan være samtykke.
Spørgsmålene til »lystlyde«, som det blev nævnt af TV 2, har mødt massiv kritik, og bl.a. de Radikales retsordfører, Kristian Hegaard, sagde på pressemødet, at han syntes, det var at »latterliggøre« en vigtig lov.
Til Berlingske kaldte det han »en meget uværdig og grotesk situation«, og at politikerne ikke er »pornoskuespillere«. Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus, kaldte det ligeledes »grotesk«.
Berlingske har fremlagt kritikken for redaktionschef på TV 2s politiske redaktion på Christiansborg og medlem af ledelsen på TV 2 News Mads Bisgaard.
Forventede ikke primalsymfoni
Han mener, det er en fuldstændig legitim del af mediets arbejde altid at spørge ind til konkreter i den lovgivning, lovgiverne strikker sammen.
»Det er lige præcis det, vi gør her, hvor der i den aftale står, at et samtykke også kan være lyde. Så gør Sverre Quist jo det, jeg altid synes er godt, at han stiller sig i seernes, læsernes, brugernes sted og prøver at udbore, hvad der helt konkret menes i den aftale. Det er sådan set det, han gør på det pressemøde,« siger Mads Bisgaard og fortsætter:
»Det er rigtigt, at han spørger til lyde, men det er ikke ensbetydende med, at det er forventningen fra vores side, at ordførerne så bryder ud i en primalsymfoni. Det er ikke sigtet. Sigtet er at få mere konkret besked om, hvordan man skal stille sig i sådan en situation. For grunden til, at den her lov kommer, er også på grund af de tvivlstilfælde, hvor det bliver påstand mod påstand. Og der er det jo klart, at et sprogligt samtykke, ja – nej, ikke er til at misforstå, men det kan et samtykke på lyd jo godt være, fordi det i højere grad er til fortolkning.«
Du siger, I ikke forventede en primalsymfoni, men Sverre Quist spørger f.eks. Rosa Lund (retsordfører fra Enhedslisten, red.), om »at høre et eksempel på en lyd, som er samtykke, og en lyd, som ikke er samtykke.« Det er vel svært at opfatte på anden måde, end at han beder hende stå og sige de lyde?
»Nej, men det er rigtigt, og det er så op til Rosa Lund, om hun vil det, og så kan hun sige, at det ønsker hun ikke. Men så kan hun jo uddybe og sige noget af det, jeg lige har sagt. Politikerne kunne have bidt til bolle og sagt, at et sprogligt samtykke er altid at foretrække, men samtykke på lyd er mere broget og op til fortolkning. Selv om de bliver spurgt til konkreter, kan de jo godt svare på spørgsmålet. I stedet brugte de rigtig meget af deres energi på at synes, at det var et åndssvagt spørgsmål. Men det er aldrig nogensinde et åndssvagt spørgsmål, at journalister spørger ind til konkret lovgivning.«
Men ender I ikke i det, Kristian Hegaard kaldte at latterliggøre en lov på så vigtigt et område, hvis politikere skal stå og sige intime lyde på et pressemøde?
»Men der er jo ikke nogen, der har tvunget dem til at sige noget.«
Men I spurgte til det flere gange?
»Ja, vi har spurgt til det, og det er vi i vores gode ret til. Det synes jeg, man skal som journalist. Man skal da spørge ind til, hvad der står i det udspil, og der står, at samtykke godt kan være lyde. Så spørger journalisten, hvad det kan være for lyde, og at vi gerne vil have et konkret eksempel på det. Så er jeg med på, at det er et følsomt emne, og man måske kan godt føle sig lidt bornert, når man står som politiker og får sådan et spørgsmål, men der er intet galt med spørgsmålet.«
I stedet for at bede om eksempler på lyde, hvorfor så ikke spørge overordnet til nydende lyde, og hvordan det skal forstås?
»Det kunne han også godt have spurgt om, men lad mig vende det om; politikerne, der fik de spørgsmål, kunne også langt tidligere i pressemødet have sagt, at jeg ønsker ikke at stå her og sige lyde, men det kunne være f.eks. en nydelseslyd.«
Men det gør Nick Hækkerup jo også. Han siger i starten, at det kan blive »et helt fantastisk pressemøde«, hvis han skal stå og levere forskellige lystlyde, og det springer han over.
»Ja, men hvad nu, hvis der var en politiker, der rent faktisk havde sagt de der lyde? Hvad er der galt med det?«
Det ved jeg ikke, men det kan jo være, at nogen ville udstille sådan en situation på en bestemt måde på f.eks. sociale medier, hvis politikere står med en meget alvorlig lovgivning og siger lyde, og at det så med Kristian Hegaards ord bliver en latterliggørelse af en alvorlig lovgivning?
»Ja, og det kan vi ikke tage væk fra ham, men vi kan sige, at vi på intet tidspunkt har ønsket at latterliggøre noget. Vi har ønsket at spørge konkret ind til en aftale på Christiansborg, det har været vores sigte med det. For øvrigt sagde justitsministeren på pressemødet og også efterfølgende, da han blev spurgt om akkurat det samme i TV Avisen, at han fuldstændig anerkendte det spørgsmål, og at det var relevant at stille. Så kan man diskutere, om vi stiller det for mange gange, om vi er for insisterende. Men selve spørgsmål og selve det at spørge ind til konkreterne, det er der intet som helst galt i,« siger Mads Bisgaard.
Du kan læse mere om aftalen her.
