Den kritik, udviklingsminister Søren Pind V) og andre politikere har rettet mod EU-professor Marlene Wind for hendes vurderinger i sagen om grænsekontrol, er et eksempel på en konfrontation, vi formentlig kommer til at se flere af i fremtiden.

Det mener Erik Albæk, professor i journalistik og statskundskab ved Syddansk Universitet, som i sin forskning har beskæftiget sig med brugen af eksperter i nyhedsdækningen.

Professoren vil ikke svare på spørgsmålet om, hvorvidt han mener, at Marlene Wind er gået for langt i sin udlægning af regeringens og Dansk Folkepartis håndtering af den omstridte sag.

- Men politikernes kritik er usædvanlig. Jeg kan kun erindre ét andet tilfælde, nemlig juraprofessor Claus Haagen Jensen, hvor der på samme, meget personlige måde blev rettet kritik mod en forsker på grund af hans eller hendes udtalelser, siger Erik Albæk.

Han forklarer, både Marlene Wind og Claus Haagen repræsenterer en type eksperter, som især de elektroniske medier gerne vil anvende, fordi de benytter et meget levende og præcist sprog, når de skal forklare en problemstilling.

- Men både for deres og andres vedkommende kan dette måske betyde, at budskaberne nogle gange forsvinder, og at mellemregningerne ikke kommer med, tilføjer han.

Erik Albæk fortæller, at mediernes brug af forskere og eksperter er steget eksplosivt de seneste år.

- Især inden for samfundsvidenskaben, hvor vi indimellem oplever, at eksperter udtaler sig om noget, som egentlig ikke ligger inden for deres forskningsområde.

- Derfor kan de sagtens have en viden om det. Men det er også derfor, at de nogle gange kommer ind i en gråzone, hvor det kan være svært at afgøre, hvornår det er forskning, og hvornår det er hjemmestrikket fortolkning, som formidles.

Professoren medgiver, at gråzonen rummer flere elementer.

- Det er skrevet ind i universitetsloven, at forskerne skal formidle, og nogle af dem belønner folk, som udtaler sig i medierne, slutter Erik Albæk.

/ritzau/