Nu ses »stærkt utilfredsstillende« resultat af loven, der kostede minister jobbet

I forbindelse med den omdiskuterede landbrugspakke fik landmændene lov til at udlede mere kvælstof i forbindelse med gødning af markerne, hvis landbruget til gengæld selv var med til at reducere den samlede udledning. Nu viser tal, at reduktionen er sket i »latterligt« lille grad. Minister er frustreret og skuffet over, at det går så langsomt.

Landbruget har langtfra nået den reduktion af kvælstof, regeringen satte som mål i forbindelse med landbrugspakken, og som skulle opveje for miljøskadevirkningerne af pakken. Det er miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen skuffet over. (Her fotograferet med præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding). Mads Joakim Rimer Rasmussen

Det var lidt en byttehandel.

Landmændene fik lov til at gøde mere i landbruget og altså udlede mere kvælstof, som kunne skade vandmiljøet. Til gengæld skulle de selv levere miljøvenlige tiltag, som ville reducere den samlede udledning af kvælstof. Det var en af de grundlæggende ideer i regeringens omdiskuterede landbrugspakke fra 2015.