Det er en af de reformer, som har krævet de største armlægninger internt i regeringen. 

Udfordringerne er der ikke så stor uenighed om. De er beskrevet i regeringsgrundlaget og handler om patienter, der falder ned i en »bermudatrekant« mellem det specialiserede sygehusvæsen, kommunen og den praktiserende læge, fordi der ikke er nogen sammenhængende plan for deres efterbehandling og genoptræning for eksempel.