Nu må ghettobeboere spejde langt efter udenlandske ægtefæller

Bor du i en ghetto?

Hvis svaret er ja, kan du kigge langt efter din udenlandske ægtefælle.

Er svaret derimod nej, kan vedkommende måske bestille en enkeltbillet til Danmark.

Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet indgik onsdag en aftale om nye regler for familiesammenføring.

Et af de centrale punkter i aftalen, som bl.a. Socialdemokratiet har arbejdet for, er, at det ikke skal være muligt at få familiesammen­føring, hvis man bor i et at de udsatte boligområder, der figurerer på Boligministeriets ghetto­liste.

»Det bliver langt sværere at komme hertil, hvis man er af den slags, der har svært ved at integrere sig, lære sproget, ikke arbejder og som kommer med dårlige forudsætninger. Men det bliver nemt for den udenlandske dansker, der har været ude i nogle år, har stiftet en familie og gerne vil hjem,« siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) om aftalen.

Om benspændet, der gælder for beboere i udsatte boligområder, siger hun:

»Vi ønsker at bryde ghettoerne ned, og at man netop skal flytte hertil og bidrage. Så nytter det ikke, at man kommer hertil med dårlige forudsætninger i forhold til sprog og arbejde og flytter direkte ind i et ghetto-område.«

Udlændingeordfører for de Radikale Sofie Carsten Nielsen er mindre begejstret for det nye ghettokrav. Hun er dog glad for, at tilknytningskravet er afskaffet og er enig med aftalepartierne i, at familier skal kunne forsørge sig selv, hvis de flytter til Danmark.

»Derfor kan jeg ikke forstå, at personer, der kan forsørge sig selv, ikke kan få familiesammenføring, hvis de bor i et udsat boligområde.«

Ifølge Inger Støjberg handler det om, at regeringen vil nedbryde ghettoområder. Så nytter det vel ikke, hvis udlændinge netop bliver familiesammenført der?

»Det er danske statsborgere, vi gerne vil have derud. Og hvem vil flytte dertil, hvis man får frataget rettigheder,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Flere krav til sammenføring

I aftalen er det desuden vedtaget, at en ægtefælle kun kan komme til Danmark, hvis fire ud af seks nye »integrationsrelevante« punkter er opfyldt.

De handler blandt andet om, at ægtefællen i Danmark skal have bestået en prøve i dansk 3 eller tilsvarende, ligesom et af kravene går på, at vedkommende skal have ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller have haft egen virksomhed i mindst fem år i Danmark.

Aftalen kommer efter, at det i medierne har været beskrevet, hvordan danskere, der har arbejdet i udlandet i en årrække, ikke kunne få familiesammenføring på grund af manglende tilknytningskrav.

Et eksempel har været den danske astro­fysiker Uffe Hellsten, der ikke kunne få sin amerikanske kone med til Danmark, fordi han havde arbejdet en årrække i udlandet. Det betød, at familiens tilknytning ifølge myndighederne var større til USA end til Danmark.

»Personer som ham, vil kunne komme hjem med sin familie nu,« siger Inger Støjberg.

Hun understreger desuden, at de nye regler befinder sig inden for rammerne af internationale konventioner.

Fordoblet økonomisk sikkerhed

Det var en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i maj 2016, der tvang regeringen til at ændre reglerne på området.

Dengang dikterede reglerne, at man skulle have en samlet større tilknytning til Danmark end til et andet land, hvis man ønskede sammenføring. Dette gjaldt dog ikke, hvis du havde haft statsborgerskab i 26 år. Den regel vurderede domstolen som diskriminerende, og den blev derfor sløjfet.

Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen glæder sig over aftalen.

»Det betyder, at færre vil kunne blive familiesammenført til Danmark,« siger han.

Andre regler inden for området strammes desuden i forbindelse med aftalen, således at kravet til økonomisk sikkerhedsstillelse fordobles fra 55.375 kroner til 100.000.

Socialdemokratiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, siger, at reglerne hidtil har favoriseret de danskere, der tjente mange penge, og som har en akademisk uddannelse.

»Nu bliver de ligestillet med håndværkere og ufaglærte,« siger Mattias Tesfaye.

I fordobler kravet til den økonomiske sikkerhedsstillelse. Hvordan hænger det sammen med at danskere, der tjener mange penge, bliver ligestillet med håndværkere og ufaglærte?

»Det er ikke min vurdering, at det kommer til at udelukke folk, som har en håndværksmæssig uddannelse. Men jeg vil da gerne indrømme, at det ikke var noget, vi bragte til bordet.«