Nu kræver DF svar: Hvad koster det danskerne, når rockere og bander skyder hinanden i gaderne?

DF vil have sat prisskilt og etnicitet på den danske rocker- og bandekonflikt. Regeringen er »positiv«. Rigspolitiet: Konflikten koster »anseelige ressourcer«.

23INDBroedre-affyrede-minds.jpg
Alene i 2016 har den eskalerende bandekonflikt medført 35 skudepisoder. Nu vil DF have skabt et overblik over, hvad miseren koster samfundet, hvem der begår kriminaliteten, og hvor de kommer fra. Arkivfoto: David Leth Williams Fold sammen
Læs mere

De skyder i gaderne. De fylder op i arresthusene, på anklagebænkene ved landets domstole og i cellerne i landets fængsler. Nogle af dem er endda på overførselsindkomst.

Men hvor meget koster den eskalerende bande- og rockerkonflikt egentlig det danske samfund?

Det spørgsmål stiller Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, sig selv. Og han mener, det er så vigtigt at få svaret, at han nu gør det til et »centralt krav, som jeg forventer at få indfriet« under de nært forestående forhandlinger med regeringen om initiativer, der skal skærpe indsatsen mod rocker- og bandekriminaliteten.

Konkret kræver regeringens støtteparti, at der »så hurtigt som overhovedet muligt« bliver lavet en beregning, som opgør de samlede omkostninger, der er forbundet med bandekonflikten. Herunder udgifterne til fængsler, politiressourcer, domstole og sociale ydelser.

»Når vi ser næsten daglige skyderier rundt omkring i landet, så er vi ude på et totalt skråplan, hvor uskyldige mennesker bliver ladt i stikken. Det skal vi til livs, og der spiller det en rolle, at vi får kortlagt, hvordan problemet ser ud, og hvor alvorligt det er,« siger han og fortsætter:

»De mennesker, det her drejer sig om, er helt uden for pædagogisk rækkevidde og begår bevidst kriminalitet for at opnå status – og penge. Derfor synes vi, det er rimeligt, at befolkningen får et klart billede af, hvad det koster.«

Slut med politisk korrekthed

Samtidig kræver Dansk Folkeparti, at der laves systematiske opgørelser over kriminelle helt ned på etnicitet og oprindelsesland – også selv om de har fået dansk statsborgerskab – ligesom partiet vil have henstillet til politiet, at de »dropper enhver politisk korrekthed« og som klart udgangspunkt altid oplyser etniciteten, når de frigiver informationer om eftersøgte.

Initiativer, der skal gælde generelt, men som ikke mindst også skyldes bande- og rockerkonflikten.

»Det er en kendt sag, at en pænt stor del af banderne er indvandrerbander. Derfor er det rimeligt, at man får at vide, hvad det er for en oprindelse, de har. Vi oplever en tilbageholdenhed i dag; man er bange for konsekvenserne af at oplyse det og bange for at provokere nogen. Men det hensyn mener jeg ikke, danske myndigheder skal tage,« siger Peter Skaarup.

Hvad skal befolkningen få ud af det?

»Det skal stå klart for danskerne, hvem der begår kriminalitet her i landet. Det er oplysninger, som ikke må blive holdt tilbage.«

Er det en gabestok?

»Jeg kan ikke lide ordet gabestok. Jeg synes, det er information om, hvordan de her tal er. Vi må ikke være præget af politisk korrekthed.«

Burde man ikke bruge ressourcerne på at løse problemerne frem for at bruge ressourcer på at kortlægge brugen af ressourcer?

»Man skal gøre begge dele. Men nogle gange kan forudsætningen for at løse problemet være, at man kender dets omfang og sammensætning. Derfor synes vi, det er vigtigt.«

Opblusset og kompleks konflikt

I 2016 er rocker- og bandekonflikten for alvor blusset op igen. Der har været hele 35 skud­episoder i år, og 21 af dem har fundet sted siden juli, viste en opgørelse, som Berlingske lavede for en måned siden.

Konflikten er tilmed meget mere kompleks end tidligere, hvor det primært var Hells Angels og Bandidos, der sloges med hinanden. I dag er rocker- og bandebilledet meget mere varieret, og en række internationale bander og indvandrerbander er vokset frem – herunder de såkaldte Satudarah og Loyal to Familia.

Den eskalerende konflikt er baggrunden for, at regeringen og Folketingets partier tidligt i det nye år indleder egentlige forhandlinger om en rocker- og bandepakke. Her har regeringen, anført af justitsminister Søren Pape (K), bl.a. lagt op til hårdere straffe for overtrædelse af våbenloven og skærpede vilkår under afsoning.

ARKIVFOTO af DFs Peter Skaarup. Fold sammen
Læs mere

Justitsministeren melder sig nu også som »positivt« stemt over for Dansk Folkepartis krav om at lave en opgørelse over bandekrigens etniske sammensætning og pris for det danske samfund.

»Jeg er enig i, at der er behov for at se på omfanget af og udgifterne til bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet, og det arbejder vi lige nu på, så vi har det bedst mulige grundlag at forhandle ud fra,« skriver han i en mail til Berlingske, hvor han tilføjer, at »vi har et problem med udenlandske kriminelle«:

»Og det siger sig selv, at hensynet til politisk korrekthed ikke må stå i vejen for, at offentligheden får det rette billede af den kriminalitet, der begås.«

Tryghed eller skrivebordsopgørelser

Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, er derimod ikke udelt begejstret for at lave en beregning af rocker- og bandekonfliktens pris.

»Jeg er mest optaget af, hvordan vi får skabt tryghed i gaderne, og at politiet får de ressourcer, der skal til frem for at lave skrivebordsopgørelser bag computerne. Men hvis det er Dansk Folkepartis største ønske, så må vi jo se på det,« siger hun.

Ifølge Michael Kjeldgaard, der er leder af Nationalt Efterforskningscenter ved Rigspolitiet, er det svært på nuværende tidspunkt at give et »eksakt« billede af politiets samlede ressourceforbrug i forbindelse med konflikten.

Bl.a. fordi det er en »bredspektret indsats«, der involverer alt fra »målrettede initiativer mod rockernes og bandernes forretningsområder« over oprettelse af visitationszoner og til lukning af rockerklubber.

»Men der er ingen tvivl om, at vi bruger anseelige ressourcer på rocker- og bandekriminalitet,« skriver han.

Rigspolitiets kommunikationsdirektør, Anders Frandsen, afviser, at politiet i dag tilbageholder oplysninger om kriminelles etnicitet grundet hensyn til politisk korrekthed.

»Etnicitet og hudfarve oplyses, hvor det har betydning for sagen. Nationalt tilhørsforhold kan oplyses, og vi kan også nævne det, hvis vi vurderer, at en eller flere mistænkte er omrejsende eller internationale kriminelle,« siger han.