Nu har 420.181 borgere ingen repræsentant i forhandlinger om kommunale millioner: »Det er dybt kritisabelt«

Socialdemokratiet har ikke inviteret de Konservative til yderligere forhandlinger om en ny udligningsreform, og dermed har borgerne i otte konservative kommuner ikke længere en direkte repræsentant i forhandlingerne. Nu kommer vores virkelighed ikke på bordet, siger K-borgmester.

De Konservative er ikke længere en del af forhandlingerne om en ny udligningsreform, der skal flytte yderligere milliarder rundt på det kommunale danmarkskort.

Ifølge de Konservatives forhandler, Rasmus Jarlov, er partiet blevet smidt ud af forhandlingerne af regeringen, selv om partiet gerne ville have fortsat.