»Nu er prisen på vores forsikringspolice gået op«

Danmark må øge forsvarsudgifterne, omlægge bistanden, støtte erhvervslivet internationalt og i det hele taget blive langt bedre til at vælge sine globale mærkesager, mener den særlige gransker af Danmarks udenrigspolitik, Peter Taksøe-Jensen.

Peter Taksøe-Jensen holdte pressemøde om den udenrigspolitiske udredning i Eigtveds Pakhus mandag den 2. maj 2016. (Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Scanpix 2016) Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen

Verden er blevet langt mindre forudsigelig, mindre fredelig, og magten er spredt på langt færre hænder end for ti år siden. Alligevel investerer vi færre ressourcer og opmærksomhed på verden omkring os.

Når Danmark agerer på den globale scene, gør vi det langt mindre fokuseret, strategisk og samtænkt, end vi burde. Hvis Danmark fortsat skal have en stærk stemme og gøre vores vægt gældende internationalt, må vi derfor prioritere det, vi vælger at gøre højt - og vælge en hel del fra.

Nogenlunde sådan er essensen i den såkaldte Taksøe-rapport udarbejdet af ambassadør Peter Taksøe-Jensen, som efter syv måneders intenst arbejde er barslet med en række anbefalinger til dansk udenrigspolitik. Det var statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der udpegede den danske ambassadør i Indien til opgaven tilbage i september, og Taksøe fik tilnavnet »udenrigsgranskeren«.

Over 90 sider opdelt i syv kapitler, 200 siders bilag - og en 10 siders sammenfatning for den travle interesserede - overflyver Peter Taksøe-Jensen verdenssituationen og giver herefter en række anbefalinger:

  • Danmark skal investere mere i vores sikkerhed og stabilitet.
  • Arbejde med udvikling på en ny måde.
  • Arbejde med migration som et tværgående hensyn.
  • Styrke indflydelsen på Arktis.
  • Opbygge strategiske partnerskaber.
  • Støtte erhvervslivet internationalt.

»Jeg foreslår i rapporten en interessebaseret tilgang. Det ser jeg ikke som et opgør med værdier i udenrigspolitikken men derimod en model for en mere struktureret, velovervejet og langsigtet tilgang. Fastlæggelsen af Danmarks interesser er i sidste ende et politisk spørgsmål, men vi kommer med et bud på det. Det, jeg gerne vil opnå, er, at vi langt mere eksplicit overvejer, hvordan en given indsats gavner eller måske ikke gavner Danmarks interesser,« sagde Peter Taksøe-Jensen, da han mandag formiddag fremlagde rapporten.

»Men nationale interesser kan ikke stå alene,« tilføjede han.

»Vi skal også tage højde for, om Danmark kan gøre en forskel, og hvordan vi sikrer mest mulig gennemslagskraft,« sagde ambassadøren og forklarede, hvordan han mener, at Danmark kan prioritere en mere effektiv varetagelse af sine interesser.

Taksøes tre pejlemærker

Tre forhold har betydning for de nødvendige strategiske valg og fravalg i udenrigspolitikken, mener Taksøe:

  • Interesser: Hvad står på spil for Danmark. Er der tale om en vital, meget vigtig eller mindre vigtig national interesse? Er en dansk interesse truet af udviklingen?
  • Partnerskaber: Er der tale om en unik dansk eller en bredt delt interesse. Kan vi gøre det alene eller i partnerskaber med andre? Skal Danmark tage føringen? Eller kan vi overlade opgaven til vores partnere?
  • Indflydelse: Kan vi gøre en forskel? Efterspørges særlige danske styrkepositioner, ekspertise eller erfaringer.

»De tre forhold synes jeg skal være styrende for, hvordan vi samler kræfterne der, hvor der står mest på spil, og hvor Danmark kan gøre en reel forskel,« sagde ambassadøren, der tog sig god tid til at svare på spørgsmål.

Er det her en slags provokation for at sige til politikerne, at det er det her, I burde gøre, snarere end det er det, I gør?

»Jeg er glad for, at regeringen og skiftende regeringer en gang imellem har besluttet sig for, at nu må vi lige stoppe op og se, om vi har den rigtige retning. Kigger vi tilbage, så har der været bred enighed om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Nogle gange kan man tænke, om det ikke kunne have være sat lidt bedre ind i en strategisk ramme. Og når vi har en situation, hvor vi har endnu færre ressourcer at gøre godt med, så synes jeg, det skaber et endnu større behov for at man tænker sig om, når man agerer udenrigspolitisk,« sagde Peter Taksøe-Jensen og uddybede:

»Ellers risikerer man, at det ikke bliver sådan, at vi får mest muligt ud af de relativt få ressourcer, vi har. Så det her en opfordring til at tænke over, om der ikke er nogle måder, vi kan indrette det her på, så vi mere effektivt placerer Danmark så godt som muligt i internationale sammenhænge.«

Flere penge til forsvaret

Udenrigsgranskeren anbefaler blandt andet, at forsvaret skal have flere penge år for år efter længere tid med markante besparelser på forsvarsbudgettet. Og lige netop på det område, har Taksøe ikke helt fuldt det kommissorium, regeringen udarbejdede i sensommeren, fortalte han:

»Det eneste sted, jeg ikke har fulgt kommissoriet fuldt ud, er på forsvarspolitikken. Det er ikke fordi, jeg synes, forsvaret er særligt nødlidende. Det er fordi, der er en ændret sikkerhedspolitisk situation, som gør, at der kommer noget udefra, som betyder, at vi bliver nødt til at have en debat om, om vi nu bare kan forsætte som om, der er fryd og gammen. Og det synes jeg ikke, man kan, så jeg håber, der kommer en debat om det.«

Forsikringspolicen er blevet dyrere

Taksøe ser et klart ændret trusselsbillede for Danmark, som politikerne må forholde sig til.

»Når Rusland begynder at true Sverige, hvis de skulle finde på at melde sig ind i NATO, og mens de truer danske krigsskibe med atomvåben, så tænker man: Hvor er det godt, at vi i Danmark ikke skal håndtere de her spørgsmål alene, men at der er forpligtende fællesskaber med EU og med sikkerhedsgarantien i NATO,« sagde han og fortsatte:

»Når Det Arabiske Forår samtidig er ovre, og vi står med et Mellemøsten, der er ved at falde fra hinanden, så har vi en ny situation, hvor truslerne både er øget og kommer geografisk tættere på. Det betyder flere opgaver til forsvaret. Det samme gælder i Arktis. Der er ikke opgaver, som forsvaret i dag løser, som de ikke også skal løse i fremtiden.«

Og det må mane til lige dele eftertænksomhed og fremsyn, mener udenrigsgranskeren.

»Siden afslutningen på Den Kolde Krig har vi haft den luksus ikke for alvor at skulle tænke på vores sikkerhed, fordi der ikke var nogen militær trussel mod det danske territorium. Det har betydet, at vi har kunnet høste en stor fredsdividende. Men nu er prisen på vores forsikringspolice gået op, og der er behov for at tilføre flere ressourcer til forsvaret, så Danmark fortsat kan bidrage solidarisk og troværdigt til Europas og dermed også Danmarks sikkerhed.«

I mandagens Berlingske taler Taksøe for, at man i stedet for at bruge udviklingsmidler på asyludgifter herhjemme, bør anvende dem mere effektivt i nærområderne. I avisen betegnede han det som »tåbeligt« at bruge udviklingsbistand på at afholde asyludgifter og opfordrer til kursskifte.

Du spiller ud med øgede forsvarsudgifter og øget udviklingsmidler i den forstand, at vi ikke bruger dem på asyludgifter herhjemme. Hvor afgørende er det for den her strategi, at de to ting bliver gennemført?

»Det er nogle ting, hvor jeg mener, at vi kunne blive mere effektive. Jeg mener, det er mere effektivt at anvende bistanden i nærområderne i stedet for i Danmark. Det samme kan man sige om forsvaret - hele modellen falder jo ikke sammen, hvis vi fortsætter med den størrelse forsvar, vi har i dag. Jeg synes bare, der er nogle sikkerhedspolitiske udviklinger, der tilsiger, at vi bruger flere penge på det.«