Nu blander Cepos sig i Venstres kontanthjælpskamp

281.000 kr. Præcis dét beløb bør den efterhånden berømte familie fra Venstres kontanthjælpskampagne få, mener Cepos. Den borgerligt-liberale tænketank kaster sig dermed ind i det aktuelle slagsmål om offentlige ydelsers størrelse.

Cepos' cheføkonom, Mads Lundby Hansen, i selskab med Venstres næstformand, Kristian Jensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Det var Venstre, der satte ild til den aktuelle debat om kontanthjælpen, da partiet i begyndelsen af marts smed tallet 454.215 kr. op på busserne og togstationernes reklamebannere.

Siden har partiledelsen mest talt om »retning« og »principper.« I stedet byder tænketanken Cepos nu ind med et konkret beløbsforslag til et kontanthjælpsloft.

422.000 før skat bør et ægtepar på kontanthjælp med tre børn således maksimalt få i kontanthjælp, friplads, børnecheck og boligsikring årligt. Efter skat, men eksklusiv friplads, ender det beløb på 281.000 kr. - hvad Cepos kalder et »ydelsesloft.«

De 281.000 kr. årligt er dermed 32.116 kr. mindre, end hvad familien i annoncen vil have efter bidraget til det offentlige.

Venstre har desuden også inddraget tilskud til daginstitution. Det har tænketanken ikke.

Ifølge Mads Lundby Hansen, der er Cepos' cheføkonom, vil forslaget »i høj grad påvirke forsørgere, der er på kontanthjælp.«

»De har desværre i en del tilfælde et relativt svagt incitament til at tage et lavtlønsjob, fordi boligsikring og fripladsen i daginstitutionen bliver aftrappet, når man kommer i arbejde. Hertil kommer en relativ høj kontanthjælp,« siger han.

Det får familien mellem hænderne

Med tænketankens forslag vil familien i Venstre-kampagnen samlet have et rådighedsbeløb på 14.900 kr. om måneden efter husleje og udgifter til varme, vand og el. Det svarer til en reduktion på 2.700 kroner månedligt i forhold til 2014-niveauet.

Udgifter til mad, tøj og daginstitutioner indgår ikke i de faste udgifter og hører derfor under de 14.900 kr.

Som flere medier har bemærket, findes der reelt ikke ret mange familier med tre børn og mor og far på kontanthjælp. Og tænketanken har da heller ikke nøjedes med at regne et loft for den ene familietype. Du kan se forslagene til hvert enkelt med et klik på nedenstående link:

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere - Cepos

»Positivt, når afstanden er lille«

Det var Cepos-buddet. Nu kritikken.

For ikke alle deler Mads Lundby Hansens synspunkt om, at lavere offentlige ydelser nødvendigvis vil få flere danskere i arbejde. Tag bare Arbejderbevægelsens Erhvervsråd:

»Vejen frem er ikke at skære i ydelserne. Det bliver ingen rigere af – tværtimod. De virkelige tabere ved indførelse af et kontanthjælpsloft bliver børnene, som vil opleve en opvækst uden de samme reelle muligheder som deres jævnaldrende, og det kan øge antallet af fattige børn og bidrage til den negative sociale arv,« lyder det fra den fagbevægelsestilknyttede tænketank.

Mads Lundby Hansen fastholder dog, at Cepos med sit ydelsesloft holder sig over regeringens fattigdomsgrænse.

»Så hvis man skal tage den grænse alvorligt, kan man ikke sige, at børn kommer til at vokse op i fattigdom. Tværtimod er der børn, der efter indførelsen af vores ydelsesloft, vil få en mor og/eller far, der går på arbejde frem for at være på kontanthjælp. Og det er gode rollemodeller for børnene at have,« siger han.

Men ifølge Torben Tranæs, der er forskningschef i Rockwool Fondens Forskningsenhed, baserer ydelsesloftet sig ligefrem på en forkert præmis.

»Det er nemlig positivt, når afstanden mellem kontanthjælpsniveauet og mindstelønnen er lille. Ønsket om, at der skal være mere luft – så flere for alvor kan mærke økonomisk forskel på, om de får en ydelse eller tjener en løn – baserer sig på en forkert forståelse af dynamikken på arbejdsmarkedet,« skrev han tirsdag i Berlingske og forklaring fulgte:

»Indsnævringen af forskelsbeløbet ville være ensbetydende med, at der er mennesker, som tidligere var kontanthjælpsmodtagere, der nu udbyder deres arbejdskraft til 60, 70 eller 80 kr. i timen. Jo mindre afstanden bliver mellem den nye lavere kontanthjælp og de laveste lønninger, desto bedre går det med beskæftigelsen.«

Den synspunkt er Mads Lundby Hansen - næppe overraskende - ikke helt enig i.

»Jeg vil ikke afvise, at en lavere kontanthjælp på sigt også vil reducere mindstelønnen. Men der vil være en længere periode, før den løntilpasning kommer, hvor guleroden ved at tage et lavtlønsjob øges, og det vil få flere kontanthjælpsmodtagere til at tage et job,« siger han.