Nu begynder retssagen mod Khader, Knuth og Henriksen – hvor går grænsen for politikeres ytringer om borgere?
Sagen om Naser Khader, Marcus Knuth og Martin Henriksens anklager mod leder af Exitcirklen Sherin Khankan skal nu behandles i retten. Det sker mandag og tirsdag, hvor de tre politikere skal forsvare sig mod anklager om injurier i en sag, som har stor principiel betydning for grænsen for politikeres ytringsfrihed og beskyttelse af Grundloven.