Notat: Togfonden kan reddes for 200 millioner om året

Det milliardstore hul i Togfonden kan lukkes, hvis der årligt findes 200 millioner kroner, viser et notat fra Finansministeriet.

Mere end halvdelen af Togfondens 28,5 milliarder kroner er forduftet på grund af faldende oliepriser. Men det storstilede togprojekt kan reddes, hvis der findes 200 millioner kroner årligt, viser et notat fra Finansministeriet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Claus Hjort Frederiksen (V) tog de dramatiske gloser i brug, da han for knap en måned siden kunne fortælle, at den forhenværende regerings stort anlagte infrastrukturprojekt Togfonden mangler mere end halvdelen af budgettet.

»Togfonden er nødlidende,« lød det fra finansministeren på baggrund af beregninger, der viste, at den faldende oliepris har slugt 15,5 af de 28,5 milliarder kroner, der skulle afsættes til togplanen frem mod 2042.

Men hvis politikerne på Christiansborg er villige til at finde 200 millioner kroner om året, kan Togfonden stadig blive en realitet.

Et notat fra Finansministeriet, som Berlingske er i besiddelse af, viser nemlig, at det er det beløb, hullet i Togfonden belaster den finanspolitiske holdbarhed med årligt.

S: Et spørgsmål om prioritering

Foreholdt notatet kommer Socialdemokraternes transportordfører, Rasmus Prehn, med en klar opfordring til regeringen: Pengene skal findes, så den storstilede plan, der skal sikre en elektrificering af jernbanenettet og hurtigere transporttid mellem landets største byer, kan reddes.

»Det bør være realistisk at finde 200 millioner kroner om året. Det er simpelthen et spørgsmål om en politisk prioritering,« lyder det fra Rasmus Prehn.

Du siger, det er realistisk at finde pengene – hvor skal de findes?

»Det vil jeg ikke sidde og forhandle om gennem avisen. Men regeringen har jo eksempelvis brugt flere 100 millioner kroner på at gøre det billigere at købe luksusbiler, ligesom den vil bruge penge på skattelettelser. Derfor bør det også være muligt at finde 200 millioner kroner om året, hvis man har den politiske vilje,« siger han.

V: Hvor skal pengene tages fra?

Regeringen forhandler i øjeblikket med partierne bag Togfonden om økonomien, og Finansministeriet oplyser til Berlingske, at man af princip ikke vil kommentere lækkede dokumenter fra forhandlinger.

Venstres finansordfører, Jacob Jensen, vil heller ikke forholde sig til det konkrete indhold af notatet.

»Men uanset hvad tallene viser, ændrer det ikke på det kolde og kontante faktum, at Togfonden er underfinansieret med 15,5 milliarder kroner. Det er lidt en gratis omgang at sige, at de penge sagtens kan findes, hvis man strækker det ud over mange år,« siger han.

Det er vel et spørgsmål om at prioritere. Kan I ikke se en fornuft i at prioritere et bedre tognet til danskerne?

»Absolut. Derfor har vi også sagt, at der er elementer af Togfonden, vi godt kan se os selv i. Men jeg forholder mig til, at halvdelen af pengene mangler. Det er nemt at sige, at pengene skal findes på finansloven, for hvor skal de tages fra? Skal de tages fra sygehusene, børnehaverne eller ældreplejen, så den forrige regering kan få sit prestigeprojekt igennem? Der mangler jeg svar fra Socialdemokraterne,« siger Jacob Jensen.

På kant med budgetloven

Beregninger fra Arbejderbevægelses Erhvervsråd kom for nylig frem til samme konklusion som notatet fra Finansministeriet. I den forbindelse sagde Claus Hjort Frederiksen i en skriftlig kommentar til Altinget.dk, at man ikke bare kan »brænde 28,5 milliarder kroner af på jernbaneprojekter med en forventning om, at pengene passer på lang sigt«:

»AEs betragtninger forholder sig slet ikke til de finanspolitiske udfordringer, som vi står over for her og nu,« lød det fra finansministeren.

Professor i økonomi ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen understreger, at 200 millioner kroner om året er et »relativt lille beløb« på det offentlige budget samlet set. Men pengene skal finansieres krone til krone, hvis Danmark ikke skal komme yderligere på kant med budgetloven, forklarer han.

»Selvfølgelig kan det lade sig gøre at finde pengene, men de skal tages et andet sted fra. Det er jo et argument, du kan bruge om alting. Det handler om en politisk prioritering,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Togfonden løber helt frem til 2042, og i løbet af den periode vil Danmark bevæge sig meget tæt på budgetlovens krav om, at det strukturelle underskud på de offentlige finanser ikke må udgøre mere end 0,5 procent af BNP – en del af årene vil underskuddet endda være for stort. Det er det, der populært betegnes som hængekøjeproblemet.

»Vi er i forvejen der, hvor vi får et problem med budgetloven, og pengene til Togfonden vil umiddelbart forværre problemet yderligere. Så hvis ikke man får løst hængekøjeproblemet, skal de 200 millioner kroner findes et andet sted,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Vigtigt prestigeprojekt

Togfonden er den største politiske trafikaftale siden Storebæltsbroen, og samtidig er den et af den tidligere SRSF-regeringens vigtigste prestigeprojekter.

Dansk Folkeparti er som det eneste borgerlige parti med i forliget, og finansordfører René Christensen understreger, at han ikke kan se for sig, at de 200 millioner kroner årligt findes på finansloven.

»Det kan jo godt lade sig gøre, men så skal pengene bare tages fra velfærd og alt muligt andet. Og det ønsker vi selvfølgelig ikke,« siger han.

Men I står vel stadig bag Togfonden? Og hvis den kan realiseres ved at finde 200 millioner kroner om året, burde det så ikke kunne lade sig gøre at lave den prioritering?

»Vi er gået med i Togfonden, fordi vi synes, den er god. Men pengene skal jo findes andre steder – det er det, der er udfordringen,« siger René Christensen.

Dansk Folkeparti har i forbindelse med de igangværende forhandlinger foreslået, at regningen reduceres blandt andet ved at droppe den planlagte togbro over Vejle Fjord til fire milliarder kroner.

»Den kan godt pilles ud, uden at vi smadrer Togfonden. Vi skal i stedet starte med det vigtigste – nemlig elektrificeringen af jernbanenettet. Vi bliver nødt til at prioritere, hvilken rækkefølge vi vil effektuere projekterne i,« siger René Christensen.

Løkke: Pengene er der ikke

Beregningerne fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fik i sidste uge også Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, til at lange ud efter regeringen under spørgetimen i folketingssalen.

»Vil statsministeren bekræfte, at de midler, der mangler i Togfonden, er realistiske at finansiere på finansloven al den stund, at troværdige beregninger viser, at det svarer til cirka 200 millioner kroner årligt?« ville Mette Frederiksen vide.

I sit svar betonede Lars Løkke Rasmussen (V), at forudsætningerne for Togfonden er »krakeleret«.

»Pengene er der jo ikke,« lød det fra statsministeren.