Notat: DSB er ikke klar til togindkøb

Læs mere
Fold sammen

DSB skal rette op på en række punkter forud for det kommende, store togindkøb, fastslår revisionsfirmaet Deloitte i et notat til Transportministeriet. Det skriver Ekstra Bladet.

Revisionsfirmaet vurderer ifølge avisen, at DSB endnu ikke har sandsynliggjort, at selskabet har »de fornødne kompetencer og ressourcer« til at varetage det fremtidige togindkøb i forbindelse med elektrificeringen af jernbanenettet.

Nu vil trafikordfører for Venstre Kristian Pihl Lorentzen (V) have klart svar fra transportminister Magnus Heunicke (S).

»Jeg vil bede transportministeren om en redegørelse for, om DSB er klar til at anskaffe nye tog og til at håndtere materialestrategier i fremtiden,« siger han.

Transportministeriet skriver i en mail til Ekstra Bladet, at DSB skal håndtere de problemstillinger, Deloitte har påpeget, før det bliver endeligt besluttet, om DSB kan løse opgaven med togindkøbet.

BNB