Norsk dommer vil holde Sarkozy i ørerne

Den fransk-norske undersøgelsesdommer Eva Joly stiler efter en plads i Europa-Parlamentet så hun kan holde Silvio Berlusconi og Nicolas Sarkozy i ørerne.

PARIS: Silvio Berlusconi er farlig, og Nicolas Sarkozy har autoritære træk.

Sådan beskriver den berømte fransk-norske undersøgelsesdommer Eva Joly henholdsvis Italiens ministerpræsident og Frankrigs præsident, der begge holder medierne i kort snor, og begge er gået frontalt til angreb på dommerstanden.

Efter flere år i fødelandet Norge er hun derfor vendt tilbage til Frankrig og stiler mod en plads i Europa-Parlamentet for partiet De Grønne.

»Jeg synes ikke, jeg har noget valg. Jeg synes nogen må sige dette, nogen må arbejde for at de europæiske retssystemer bliver bedre. Europa kan ikke fungere med to dysfunktionelle lande, nemlig Frankrig og Italien, på retsvæsensområdet. Det er farligt for os, at to demokratier ikke fungerer. Det er selve krumtappen,« siger Joly og henviser til, at Sarkozy har lovet at afskaffe landets omkring 600 såkaldte undersøgelsesdommere inden årets udgang.

Mens størstedelen af landets lovovertrædelser håndteres af anklagemyndigheden, bliver undersøgelsesdommeren kaldt ind i komplicerede og alvorlige sager som mord, terrorisme og korruption. Og til forskel fra anklageren og politiet – der hører under henholdsvis justitsministeriet og indenrigsministeriet – er undersøgelsesdommeren underlagt selve domstolen.

Lighed for loven
Den uafhængighed brugte Joly i 1990erne til at løfte sløret for efterkrigstidens største korruptionsskandale – en pikant efterforskning af olieselskabet Elf Aquitaines bestikkelse af franske og udenlandske politikere, som landets politiske elite forsøgte at bremse med al magt.

»Hvem, der foretager efterforskningen, har ikke nogen betydning i 95 procent af sagerne. Alle er enige om, at man skal finde tyvene, voldtægtsforbryderne og morderne, i hvert fald de fleste mordere. Det er der konsensus omkring, der gør at anklagemyndigheden kan arbejde i fred. Det er det lille antal affærer, der har med folk ved magten at gøre, som udgør problemer. For mig vil borgernes lighed for loven sige, at man ikke kan have de facto-straffrihed, fordi der er efterforskninger, der ikke bliver åbnet. Man kan ikke i Frankrig afskaffe det eneste instrument, der gør det muligt at efterforske i magtens cirkler,« forklarer Joly.

Men i andre lande – USA, Storbritannien og de nordiske lande – er anklagemyndigheden jo også underlagt politisk kontrol?

»Franskmændene lyver, løgnen er tilladt. Det er formentlig et historisk fænomen, at man tager til kirken for at få syndsforladelse. Folk i Norden lyver ikke på samme måde. At lyve foran justitsvæsenet i angelsaksiske lande er meget alvorligt, og man kan blive idømt fængselsstraf i årevis for at have løjet, men ikke i Frankrig. Her lyver alle – endda i modstrid med beviserne. De siger »ah, der er en svagtseende, der har sat penge ind på min konto«. Det er en kultur.«

At Joly nu forsøger at tage kampen op på europæisk plan skyldes også, at hun har opgivet det franske politiske establishment, inklusive oppositionens tidligere præsidentkandidat Ségolène Royal, der i dagene efter at Sarkozy havde annonceret dommer-reformen gav et stort interview til søndagsavisen Le Journal du Dimanche.

»Hun talte om justitsministeren (Rachida Dati, red.), som er ansvarlig for denne reform, men hun talte kun om hendes svangerskab. For mig er dette bundniveauet i fransk politik,« sukker Joly.