Norge vil tjekke omstridt dansk Eritrea-rapport

I Danmark er de asylretlige konsekvenser af Eritrea-rapporten trukket tilbage, men internationalt vækker den opsigt. Norge rejser i danske fodspor for at se, om der er grundlag for at afvise asyl til eritreiske flygtninge.

Den danske Eritrea-rapport har fået international rækkevidde, og blandt andet den norske regering ser rapporten som inspiration.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Selv om den danske Eritrea-rapport er blevet hårdt kritiseret herhjemme, kan den komme til at påvirke strømmen af flygtninge fra Eritrea til Vesten. I Norge ser den norske Høyre-ledede regering den danske rapport som klar inspiration:

»Vi har læst den danske rapport, og vi har fulgt meget nøje med i den efterfølgende debat. Rapporten er blevet kritiseret, men konklusionen om, at der er forbedringer at spore i landet, og at desertører og illegalt udrejste eritreere ikke behøver at frygte forfølgelse, har store perspektiver,« siger statssekretær i Norges justitsministerium, Jøran Kallmyr til Berlingske.

Jøran Kallmyr er medlem af Fremskrittspartiet og justitsminister Anders Anundsens næstkommanderende i ministeriet. Kallmyr har instruktionsbeføjelse over ministeriets højeste embedsmand, departementsråden. Han oplyser, at Norge nu har sendt embedsmænd til Eritrea forud for en egentlig fact ­finding-mission, der skal gennemføres i januar.

Den danske rapport har dermed fået international rækkevidde og vil blive grebet af vesteuropæiske lande, som leder efter en prop, der kan stoppe masseflugten ud af Eritrea. Det siger Kjetil Tronvoll, norsk professor og internationalt anerkendt for sit omfattende kendskab til Eritrea.

»Når man ser, hvor svag rapporten er, er det skræmmende, at et land kan være klar til at basere asylpolitik på den. Men konklusionerne vil inspirere. Rapporten har fået et internationalt liv, uanset hvad der er sket i Danmark. Rapportens konklusion er opsigtsvækkende, fordi den er forkert, og fordi dens kvalitet er så ringe. Hvis en studerende afleverede sådan en rapport til mig, ville den dumpe. Den består af tilfældige citater fra et lavt antal uklare kilder. Der er ingen kildekritik, og der er ingen analyse,« siger han.

Gennemfører egen faglig analyse

De norske myndigheder giver ophold til over 90 procent af asylansøgerne, og man anerkender desertering og illegal udrejse som asylgrund. Statssekretæren Jøran Kallmyr betegner Eritrea som et specielt tilfælde og sætter spørgsmålstegn ved, om almindelige eritreere overhovedet har grund til at frygte regimet i dagligdagen.

»Hvis man først skal frygte forfølgelse, idet man forlader landet eller militærtjenesten, er almindelige eritreere så per definition forfulgte, mens de bor der? Den danske rapport er til inspiration i det spørgsmål, og det ønsker vi undersøgt,« siger Jøran Kallmyr.

»Vi må vide, hvad faktum er. Vi kan læse i den danske rapport, at signalerne om Eritrea måske er ved at ændre sig til det mere positive. Hvis vi trygt kan give afslag og sende folk til Eritrea, er det en mulighed, den norske regering er meget interesseret i. Den danske rapport er en af flere kilder, men vi skal have vores egen faglige analyse af det, og det har vi uafhængige og uhyre kompetente folk til,« siger han.

Utlendingsdirektoratet bekræfter over for Berlingske, at man planlægger en fact finding mission i januar. Ifølge direktoratets kommunikationsstab er man i kontakt med andre europæiske lande for at få deres vurdering. Herefter vil det blive besluttet, om der skal ændres praksis.

Det er Landinfo under den norske udlændingestyrelse, som gennemfører fact finding-missioner. Her er landerådgiver Grethe Neufeld kritisk over for den danske rapport, som hun betegner som metodisk svag, men tendentiøs.

»Tingene fremstilles på en måde, der giver indtryk af, at en del forhold i Eritrea er ændret i en positiv retning. Flere af de mest problematiske menneskerettighedsområder er nedtonet. Det er en anden fremstilling af et land, der er relativt lukket, og det er meget vanskeligt at skaffe empiri, der kan efterprøves,« siger hun.

Mål for en eritreisk charmeoffensiv

Rapporten har været citeret i internationale medier og er også nået til Israel, som modtager tusinder af eritreere på vej mod Europa. Adi Drori-Avraham, der arbejder med eritreiske flygtninges vilkår hos Amnesty International, ser global rækkevidde i den, fordi den udtrykker en lang række landes ønsketænkning.

»Israels regering følger udviklingen i asylpolitikken i de europæiske lande meget, meget tæt. I øjeblikket er den globale konsensus, at det er usikkert at returnere asylansøgere til Eritrea, men enhver ændring med muligheder for stramninger vil blive grebet med kyshånd af Israel. Derfor følger vi sagen om den danske rapport tæt,« siger Adi Drori-Avraham.

Claus Juul, juridisk konsulent i Amnesty Internationals danske afdeling ser det som afgørende, at hele rapporten trækkes tilbage.

»For en god ordens skyld bør Udlændingestyrelsen trække rapporten helt, så den ikke længere officielt er en del af det danske baggrundsmateriale,« siger han.

Ifølge Kjetil Tronvoll er det eritreiske regime efter mere end ti års selvisolation i færd med forsigtigt at etablere relationer til FN og en række enkeltlande. Norge og Danmark kan være oplagte mål for en eritreisk charmeoffensiv, mener han.»Eritrea er forarmet, ramt af hårde FN-sanktioner. Befolkningen flygter ud af landet, og diasporaen er blevet så magtfuld, at der er tegn på, at der bliver sagt fra over for den toprocentsskat, regimet hidtil har haft held til at opkræve fra eritreere i eksil. Regimet nærmer sig ikke det internationale samfund, fordi man vil forbedre menneskerettighederne for indbyggerne. Uanset, om man er højt­stående embedsmand eller almindelig borger i Eritrea, risikerer man at blive forfulgt. Regimet nærmer sig det internationale samfund, så man kan forblive ved magten og fortsætte undertrykkelsen. Men det misforstås af diplomater, embedsmænd og især asylmyndigheder,« siger Kjetil Tron­voll.

En rapport i stormvejr

Ved offentliggørelsen af rapporten i november konkluderede Udlændingestyrelsen, at der nu var basis for at afvise asyl til eritreere, der var deserteret fra landets frygtede national­tjeneste eller forladt landet illegalt. Det kunne ramme størstedelen af de hundred­vis af eritreere, der er myldret til Danmark siden midten af i år.

Et stormvejr om rapporten begyndte, efter at en hovedkilde, professor Gaim Kibreab, trak sig. Som beskrevet af Berlingske rettede to af tre deltagere i den danske fact finding-mission hård kritik af både forløbet og selve rapporten.

Udlændingestyrelsen oplyser til Berlingske, at uanset kritikken »står« rapporten, der skal suppleres med et appendix, hvor forløbet omkring professor Kibreab gennemgås.

»Vores appendix til rapporten, der tager højde for professor Kibreab, offentliggøres, således at alle – også nordmændene – kender det endelige billede,« skriver kontorchef Jakob Dam Glynstrup i en mail.

Berlingske spurgte efterfølgende, om der er planer om også at beskrive embedsmændenes kritik i et appendix. Det har styrelsen ingen planer om.

Ifølge presseansvarlig Nils Bak fordi det »intet har med rapporten at gøre«.

»Det er en ren personalesag,« skriver han i en mail.