Norge sender syriensfarere i fængsel

Tre nordmænd har udsigt til fængselsstraf, selv om de ikke har haft terrorplaner mod Norge, men alene fordi de har tilknytning til Islamisk Stat. Det bør vi lade os inspirere af i Danmark, mener V.

Norsk politi tog i juli 2014 en række skærpede forholdsregler, da de var blevet informeret om et muligt IS-relateret angreb mod Norge. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I flere år har norske fremmedkrigere gemt sig bag påstande om, at de har udøvet humanitært arbejde, når de har tilsluttet sig terror­organisationer i konfliktområder. Derfor har det været besværligt og næsten umuligt for den norske stat at straffe dem. Men det ændrer sig nu.

I løbet af den sidste uge er tre mænd blevet dømt efter en ny paragraf i den norske terror­lov, som gør det muligt at straffe personer, udelukkende for tilknytning til et terrornetværk. Dermed er det også blevet strafbart at arbejde med nødhjælp på terroristernes side.

De tre mænd er blevet idømt fængselsstraf i tingretten, men har anket dommen. De er idømt hhv. fire år og ni måneder, fire år og tre måneder og syv måneders fængsel.

»Vi har haft et behov for at lave en lov, der rammer alle, der støtter terrororganisationer – også selv om det er humanitært. Det er meget typisk, at fremmedkrigere bruger humanitært arbejde som en forklaring på, at de har været i et konfliktområde. De tre mænd, der blev dømt i sidste uge, gjorde det samme,« siger førstestatsadvokat Jan Glent, som er anklager i sager om alvorlig og organiseret kriminalitet i Norge.

Det er første gang, der er blevet afsagt sådan en dom i Skandinavien, for indtil nu har det kun været muligt at straffe norske fremmedkrigere, hvis retten har kunnet bevise, at de har deltaget i strafbare handlinger­. Med den nye lov, som blev indført i 2013, men først har været i brug nu, kan fremmedkrigerne fængsles udelukkende for at have tilknytning til et terrornetværk og helt uden at have haft planer om at begå et terrorangreb i Norge.

»De her syriensfarere har et ekstremt antivestligt og antidemokratisk syn på verden. Og så rejser de til Syrien og Irak, hvor de modtager kamptræning og bliver endnu mere afstumpede. Så er det klart, at de udgør en risiko, når de kommer hjem,« siger han.

Selv om der ikke er beviser for, at de tre mænd havde planer om at begå terror i Norge, udviste de en bekymrende adfærd.

»Vi har ikke afdækket, at de har planer om at begå terror i Norge, men den ene sagde blandt andet i et telefonopkald, at han godt kunne tænke sig at gå ind i en børnehave og bare skyde alle – små og store,« siger Jan Glent og fortæller, der allerede indledes en lignende sag om en måned, og at PST, den norske efterretningstjeneste, arbejder med 15 lignende sager mod nordmænd, som kæmper for Islamisk Stat i Syrien og Irak i øjeblikket.

Ekspert er skeptisk

Lars Gule, der forsker i ekstremisme ved Høgskolen i Oslo, mener, at de tre nyligt afsagte domme sker på et overbevisende grundlag, men er ellers meget skeptisk over for den nye terrorlovgivning.

Han frygter, at nordmænd, der reelt arbejder med nødhjælp, kan blive ramt af den.

»Man kan være medlem af en organisation, der benytter terror, men som også driver humanitær nødhjælp og andet hjælpe­arbejde. Det betyder, at man risikerer at blive dømt for ganske enkelt at have arbejdet på et sygehus, som er i et område, der er kontrolleret af en gruppe, der er defineret som en terrororganisation,« siger han.

Som et eksempel på en person, der kan komme i klemme på grund af nødhjælpsarbejde, nævner Lars Gule den norske læge Mads Gilbert, der i mange år har arbejdet på et hospital i Gaza.

»Der er en række skønsmæssige vurderinger i loven, som er problematiske. Det er jo ikke et hypotetisk spørgsmål med Mads Gilbert, så det er åbenlyst kontroversielt,« siger han.

Jan Glent forsikrer dog, at ingen uskyldige bliver dømt, fordi PST indsamler en omfattende mængde beviser mod de sigtede.

I de aktuelle domme har sikkerheds­tjenesten aflyttet telefoner i et halvt år og indsamlet mange billeder, der beviser, at de tre mænd har kæmpet i Syrien.

»Det skal kunne bevises, at man er knyttet til en terrororganisation. Hvis man arbejder med almindeligt nødhjælpsarbejde, så bliver man ikke påvirket. Men hvis man arbejder med nødhjælp for en terrororganisation, så vil man blive straffet,« siger han.

Mere vidtgående end dansk lov

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet, slår fast, at der ikke findes noget i den danske lovgivning, der helt svarer til den norske paragraf om deltagelse i en terrororganisation.

»Den norske bestemmelse er betydeligt mere vidtgående end dansk lovgivning, og den anviser et bevistema, som det er lettere at forholde sig til,« skriver han i en mail til Berlingske.

Til gengæld ligner den norske terrorlov det, som Venstre foreslog i efteråret. Venstre vil gøre det strafbart at rejse til konflikt­områder, medmindre man har en særlig tilladelse­ til at tage af sted.

Derfor vil retsordfører Karsten Lauritzen (V) lade sig inspirere af den norske lovgivning­.

»Vi tror, det er muligt at finde et rum, hvor man rammer dem, man skal ramme, og ikke rammer de forkerte,« siger han.

I jagten på det rum, hvor det kun er de skyldige, der bliver straffet, mener han, det er vigtigt at se på andre landes erfaringer.

»Der er jo en risiko for, at man kommer til at straffe folk, som ikke havde til formål at begå et terrorangreb eller støtte islamisk stat. Det er det, vi politisk må vurdere, om vi må leve med,« siger Karsten Lauritzen.

S venter på Straffelovsrådet

Socialdemokraternes retsordfører Trine Bramsen mener derimod, at tankerne bag den norske terrorlovgivning allerede er ført ind i dansk lov. Det er de blandt andet med loven, der gør det muligt at tage passet fra potentielle fremmedkrigere.

»Dét er også en helt generel måde at slå ned på alle former for støtte til terror­organisationer. Det gælder også kvinder, som er taget ned for at blive gift med medlemmer af IS, så den del har vi allerede tænkt med ind i lovgivningen,« siger hun.

Trine Bramsen er dog også klart til at se på, hvordan den danske terrorlovgivning kan strammes yderligere op. Derfor venter hun på de anbefalinger, Straffelovsrådet kommer med i løbet af de kommende måneder.

»Vi har bedt Straffelovsrådet kigge nærmere på udrejseforbud til bestemte lande, og i det ligger også et generelt forbud mod at rejse ind i lande, hvor vi kan se, at terrororganisationerne er. Men samtidig vil vi sikre, at dem, der har et lovligt ærinde som f.eks. journalister, ikke bliver straffet,« siger hun.