Den radikale stemmesluger i Gentofte Kommune Marie Brixtofte forlader nu Radikale Venstre for at vende hjem til Venstre.
Det sker, fordi hun det seneste stykke tid har fået fortsat sværere ved at repræsentere De Radikale med oprejst pande.
»Jeg er blå, og det er De Radikale ikke,« siger Marie Brixtofte til Berlingske.
Hun er datter af den mangeårige Venstre-borgmester i Farum Peter Brixtofte, og hun trådte selv sine første politiske skridt som aktiv i Venstres ungdom, som hun dog senere skiftede ud med De Radikale.
Ved kommunalvalget i 2021 blev hun valgt ind i kommunalbestyrelsen som den kandidat i kommunen, der fik tredjeflest stemmer ud af alle de opstillede.
Nu vender hun efter lange overvejelser og mange samtaler De Radikale ryggen for atter at vende tilbage til Venstre.
»Jeg kan ikke længere være i et parti, hvor man siger, at man hverken er rød eller blå, men hvor man i virkeligheden laver rødlig politik,« siger Brixtofte.
Og hun mener, at De Radikale de seneste år har rykket sig i en fortsat rødere retning.
Direkte adspurgt, hvor hun konkret mener, at De Radikale har rykket sig, nævner hun partiets opbakning til forbuddet mod udtagning af profit på daginstitutionsområdet, gymnasieaftalen, der ville fordele unge på baggrund af deres forældres indkomster, samt partiets 2030-plan, der ville lade staten vokse.
Alt sammen rød politik, mener hun.
Ligeledes blev hun forbløffet over modstanden mod uddannelsesreformen.
»Vi har kørt kampagnen »tænk nyt«, men når regeringen så ønsker at justere på kandidatuddannelserne, har man i min optik en for unuanceret automatreaktion om, at ingen nogensinde må skære i nogen kandidatuddannelser.«
Derfor kan hun ikke se sig selv i partiet længere.
Hvad siger du til de vælgere, der har stemt på dig, fordi du var radikal?
»Der er helt sikkert nogen, der bliver skuffede. Men jeg tror også, der er rigtig mange radikale vælgere, der selv er lidt i tvivl om partiets kurs. Og partiet er lidt i en identitetskrise, især nu, hvor Moderaterne har taget den blå midte.«
Hun mener dog ikke, at hun nogensinde har lagt skjul på, at hun var »i den meget blå ende af De Radikale«, og det vidste hendes vælgere således også, da de stemte på hende.
»Og det ville også være en slags vælgerbedrag at blive i et parti, jeg ikke kunne identificere mig med.«
Du har dog også utallige gange kaldt dig selv for socialliberal, men sådan markedsfører Venstre jo ikke sig selv?
»Venstre er et socialliberalt parti.«
Er resten af Venstre enige med dig i det?
»Jeg kender mange LAere, der kalder sig selv for socialliberale. Det betyder jo bare, at man ikke går efter en total minimalstat. Og der ligger jeg fuldstændigt på linje med de fleste Venstre-folk, jeg kender.«
Marie Brixtofte mener omvendt, at alt for mange radikale efterhånden er mere røde end socialliberale, som partiet ellers ynder at kalde sig.
»Og mange radikale ved ikke, hvad det betyder at være socialliberal. De tror, at det er en eller anden blanding af det røde og det blå, men som jeg har lært det, er socialliberalisme en form for liberalisme, hvor man anerkender, at staten i et eller andet omfang skal blande sig.«
Støjbergs ånd
Selv er hun ubetinget liberal, og hun bekender sig til de ti liberale teser, der i sin tid blev fremsat af Søren Pind, men som Venstre ikke kunne blive enige med sig selv om at indføre.
Brixtofte siger, at hun er allermest liberal, når det kommer til skattepolitikken.
»Jeg er rigtig bekymret for det skattetryk, vi har i Danmark. Der går alt for mange skattekroner til administration, og det er helt absurd, at vi tager penge fra folk, for så at give dem tilbage igen på alle mulige mærkelige måder som varmecheck, inflationshjælp og børnecheck. Jeg er mere til et simplificeret skattesystem med en lavere skat.«
Omvendt er hun mindst blå, når det kommer til udlændingepolitikken.
Gennem utallige samtaler med en masse venstrefolk over det seneste år, er hun dog blevet forsikret om, at hun på det politikområde ikke ligger langt fra det almene Venstre-medlem, selvom hun gerne ser ændringer.
»Og jeg tror også, det kan lade sig gøre, nu når Inger Støjberg er stået af.«
Det var stramningerne af udlændingepolitikken, der tilbage i 2001 fik Marie Brixtofte til at forlade Venstre.
Hun kalder sig selv for blå humanist, og det er derfor, hun kan finde flere ting, hun er enige med i begge partier.
»Men nu vil jeg hellere kæmpe for humanismen i Venstre end for liberalismen i De Radikale. Hellere en Venstre-humanist end en blåradikal,« siger hun.
Hjemvenden
Marie Brixtofte forklarer, at partiskiftet føles mere som at vende hjem end som at begive sig ud i noget politisk helt nyt.
Hun fortæller om, hvordan de tidligere Venstre-formænd Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen har været gæster i barndomshjemmet.
Derfor vender hun også hjem til det Venstre, hun er opvokset i, og som hendes far var en så inkarneret del af.
»Der er ingen tvivl om, at jeg er blevet liberal på grund af min far og den opvækst, jeg har haft.«
Marie Brixtofte har tirsdag før middag oplyst den radikale hovedbestyrelse om sit valg.
Radikale Venstres landsformand Mikkel Irminger Sarbo ærgrer sig over, at Marie Brixtofte forlader partiet, og han kalder hende »et dejligt menneske og en engageret politiker«.
»Men hvis hun føler sig blå-blå, så er hendes ideologi et andet sted end vores,« siger Mikkel Sarbo.
I forhold til Marie Brixtoftes kritik af konkrete aftaler, som hun ser som værende for røde, svarer han, at alle aftalerne blev til på baggrund af kompromiser, som partiet står inde for.
»Og spørgsmålet er, hvordan de aftaler havde set ud, hvis ikke vi havde kæmpet,« siger han.
Mikkel Sarbo mener ikke, at partiet generelt har rykket sig længere mod venstre, selvom han anerkender, at man skal mere end 30 år tilbage i tiden, før man finder et Radikale Venstre, som pegede på en blå statsminister.
