Nok var ikke nok for Naser Khader

Naser Khader er udset til en rolle som værdikriger hos de Konservative. Landtropper i Syrien står højt på Khaders politiske ønskeliste.

»Demokrati« har ordlyden været på Naser Khaders højre overarm siden 2004. Kampen for netop denne politiske styreform bringer nu Naser Khader tilbage til politik og til de Konservative, hvor han er udset til at være en vigtig løftestang for partiets værdipolitik efter det kommende folketingsvalg. Arkivfoto: Niels Ahlmann Olesen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nok har flere gange været nok for Naser Khader.

Han fik nok af de Radikale i 2007, stiftede Ny Alliance med ordene »nok er nok« og fik til sidst nok af Anders Samuelsens liberale drejning af partiet. Og med blot 1.690 personlige stemmer som konservativ ved det seneste folketingsvalg var der tilsyneladende også mange vælgere, der havde fået nok af ham.

Men efter knap fire års pause fra politik er den landskendte debattør igen at finde på stemmesedlen for Det Konservative Folkeparti ved næste valg.

»Nu er det Khader version 6.0,« siger Khader efterfulgt af sit karakteristiske rungende grin.

Han fortæller selv, at han var træt og udkørt efter valget i 2011, men perioden som foredragsholder, radiovært og fellow på det amerikanske Hudson Institute er ikke tilstrækkeligt for ham. Særligt situationen i Syrien optager den syriskfødte Khader.

»Jeg bliver i stigende grad frustreret over, at man sidder på hænderne i forhold til den største humanitære katastrofe efter Anden Verdenskrig, Syrien. Det er et blodbad og et folkedrab,« siger Naser Khader.

Sagen ligger hans hjerte så nær, at han ønsker at indsætte landtropper i Syrien. I første omgang satser han på, at de muslimske nabolande vil klare sagen, men sker det ikke, skal Danmark også være klar, mener han.

»Landtropper er forudsætningen for at nedkæmpe Islamisk Stat, så jeg vil arbejde for, at det bliver partiets politik,« siger han.

Også terrorangrebet i Paris har haft betydning for hans beslutning om at vende tilbage til politik. Khader har i flere bøger skitseret, hvordan han drømmer om en indre revolution af islam. Og det hjælper han bedst på vej som politiker, mener han.

»At revolutionere islam kan ikke lade sig gøre uden politisk opbakning. Luther kunne kun gennemføre den kristne reformation, fordi han blev beskyttet af kejseren,« siger Khader.

Tegninger gjorde Khader landskendt

Han kom til Danmark som 11-årig, voksede op på Vesterbro i København og arbejdede i mange år som arabisk tolk og oversætter. Da Jyllands-Posten i 2005 trykte de efterhånden verdensberømte Muhammed-tegninger, blev Khader landskendt som talsmand for foreningen Demokratiske Muslimer, der tog skarp afstand fra en islamistisk fortolkning af islam.

Derefter kunne Khader næsten gå på vandet. Med stiftelsen af Ny Alliance havde Danmark fået et borgerligt midterparti, som kort efter stiftelsen så ud til at få afgørende indflydelse på fordelingen af magten i landet. Men store interne problemer mellem partistifterne og dårlig ledelse var blandt årsagerne til, at projektet aldrig blev den succes, som stifterne drømte om. De politiske profiler skallede af som gammel maling på et sommerhusmøbel. Og til sidst gik Khader også selv.

»Jeg må erkende, at jeg tabte min del af projektet på gulvet. Det er også derfor, at jeg må erkende, at jeg ikke er nogen god partileder. Jeg brænder for nogle andre ting,« skrev Khader i en pressemeddelelse.

I stedet blev han konservativ. Her kom han særligt i fokus, da han på partiets sommergruppemøde i 2009 foreslog et egentligt forbud mod at bære de muslimske klædedragter burka og niqab i det offentlige rum. VK-regeringens egne jurister vurderede, at et forbud ville være i strid med Grundloven, og de Konservative lagde forslaget på hylden. Siden da har både Belgien og Frankrig forbudt fuld ansigtsdækning. Og Khader har ikke opgivet tanken.

»Jeg går stadig ind for et burkaforbud. Det er hjerteblod. Det er totalt kvindeundertrykkende,« siger han.

Har udsigt til flere personlige stemmer

Burkasagen tærede dog på Khaders vælgertække. Det enlige konservative mandat i Københavns Omegns Storkreds gik i 2011 til Benedikte Kiær, der fik flere end tre gange så mange personlige stemmer som Khader.

I dag håber mange konservative på, at den aktuelle debat om radikalisering og terror både kan løfte Khader og hele partiet op i meningsmålingerne. Om Khader kan gøre underværker for partiet er uvist, men meget taler for, at Khader selv får et markant bedre personligt valg end i 2011. De seneste tre år har han genopbygget sin profil som mellemøstekspert på TV og som medvært på DR-radioprogrammet »Arabiske Stemmer«, og med Grimhøj-moskéen i Khaders valgkreds bliver antiradikalisering nok ikke mindst et tema i Khaders aarhusianske vælgersegment. Derudover skal flere end 30.000 vælgere, som ved seneste valg stemte personligt på Lykke Friis (V) i Østjylland, finde en ny kandidat at sætte deres kryds ved, da hun ikke genopstiller.

Hos de Konservative på Christiansborg er Khader allerede udset til en rolle som værdikriger. En slags værdiordfører i stil med Pia Kjærsgaards rolle i Dansk Folkeparti. Selv vil Khader gerne have sæde i Folketingets udenrigspolitiske nævn og går efter at blive både værdi- og udenrigsordfører.

»Jeg kunne godt tænke mig begge dele. Det hænger sammen. Som udenrigsordfører kæmper man også for globale værdier,« siger han.

Han har efter eget udsagn stillet flere krav til K-partiledelsen, før han accepterede at genopstille, men vil ikke løfte sløret for, hvad det handler om.

»Men hvis jeg bliver tilbudt ministeriet for værdier, udenrigs- og sikkerhedspolitik, vil jeg ikke sige nej,« siger Khader.