»Nok kalder Gade finansministeren for 'Venstres kommende formand'. Men det lyder mere som en trussel end en velkomst«

Politisk ugepost: Vi har samlet alle de vigtigste historier om dansk politik fra ugen, der er gået. Du får hele overblikket lige her.

Foto: Henning Bagger. Venstres Søren Gade og Kristian Jensen besøgte 3. juni 2015 Danmarks største kranvirksomhed BMS i Nørresundby, hvor de så virksomhedens kæmpestore lastbillifte, der kan løfte op i 100 m. højde. Her hilser de to Venstre-toppolitikere på hinanden og Gade viser, at de skal op i luften. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2015).
Læs mere
Fold sammen

Velkommen til denne uges politiske ugepost - dit ugentlige overblik over, hvad der er sket i dansk politik.

Vi indleder denne ugepost i Weekendavisen, hvor avisens politiske reportere, Arne Hardis og Hans Mortensen, indleder deres artikel med ledeordet »tomrum« og følgende sætning:

»Det er uklart, hvem der lægger linjen i Venstre. Derfor forsøger alle at lægge den i et parti med en fraværende formand og en svækket næstformand.«

Vi vender retur til Weekendavisen og dissekeringen af situationen lidt længere nede, men først skal vi lige have baggrunden for denne uges forsideartikel og ovenstående ordlyd på plads:

21. juni udsendte boligminister Ole Birk Olesen (LA) nemlig en pressemeddelelse, hvori han fortalte, at regeringen agter, at nybyggeri og renovering af almene boliger fremover skal finansieres med statslån. Ifølge Politiken var forslaget født i Finansministeriet under Venstre-næstformand Kristian Jensens ledelse.

Udspillet modtog både kritik og løftede øjenbryn fra visse kanter - og ros fra både SF og Enhedslisten. Og i denne uge er det så kommet frem, at adskillige vrede folketingsmedlemmer ganske utvetydigt har luftet deres utilfredshed med forslaget.

22. juni langede Venstres gruppeformand, Søren Gade, så ud efter forslaget, som han først troede var en joke. Han tjekkede sågar datoen på sit ur, fordi han troede, det måtte være 1. april, skrev han i et indlæg i Dagbladet Holstebro-Struer.

I en V-mailkorrespondance, gjorde en stribe folketingsmedlemmer det klart, at de var »forundret«. Både over forslaget - og over, at Venstres folketingsgruppe ikke havde været orienteret om dets komme. Altsammen blev gengivet i Ekstra Bladet.

»Kære alle. Jeg er stadig ved at finde min underkæbe, for at sætte den på plads. Gades indlæg er ikke kun passende, men afgørende nødvendigt, da det præcist udtrykker det, jeg mener om det tåbelige og mørkerøde forslag, som med garanti udløser applaus i Enhedslistens gruppeværelse. Forløbet - eller manglen på enhver form for samme, er grotesk i imponerende høj potens,« skrev Jakob Engel-Schmidt blandt andet.

TV 2 gengav tirsdag aften en kritisk mail til finansminister Kristian Jensen fra Venstres finansordfører Jacob Jensen, hvori han ganske kraftigt kritiserer både forslaget og processen - og understreger, at den manglende orientering af V-folketingsgruppen langt fra er første gang.

Mailen var et svar på Kristian Jensens svar på kritikken fra de mange V-medlemmer. Det kom i et længere brev, som Berlingske kom i besiddelse af, og som du kan læse i sin fulde længde her.

Onsdag var der så indkaldt til krise-telefonmøde i Venstre. Et møde, der endte med at tage en time og tyve minutter, hvor Kristian Jensen forsøgte at gyde olie på vandene, og hvor også statsminister Lars Løkke Rasmussen tog ordet i forsøget på at dæmpe utilfredsheden.

Men også et krisemøde, hvor den interne uro og den hårde kritik af ledelsen fortsatte, og hvor kilder efterfølgende betegnede forholdet mellem folketingsgruppen og regeringsholdet som værende på et »absolut nulpunkt«.

»Frustrationen var helt gennemgående i dag,« som en kilde udtrykte det til Berlingske onsdag. En anden sagde:

»Det er en frækhed fra regeringen, der har ført til raseriet i gruppen.«

Modstanden mod forslaget førte ifølge flere kilder til, at en større kreds – ifølge én helt op til ti af gruppens 34 medlemmer - direkte sagde, at de vil forbeholde sig retten til at stemme imod forslaget, hvis det kommer til afstemning i sin nuværende form. Derfor blev forslaget skudt til hjørne. En oplysning, Jakob Ellemann-Jensen onsdag bekræftede over for Berlingske.

I Ekstra Bladet skrev politisk kommentator Hans Engell torsdag, at Søren Gade har »lugtet blod«, og at »formandskrigen« er startet igen.

Engell mener, at Løkke »overhovedet ikke har styr på sin egen folketingsgruppe, og at Venstre på ingen måde står samlet bag næstformand Kristian Jensen«. Og Engell sluttede sin analyse af med ordene:

»Søren Gade er ikke nogen ringe kriger og tilmed en god skytte. Han ved godt, hvornår han skal sætte et modangreb ind. Meget tyder på, at Kristian Jensen ikke skal være helt så sikker på, at han får formandsposten forærende som for nogle måneder siden. Nok kalder Gade finansministeren for 'Venstres kommende formand'. Men det lyder mere som en trussel end en velkomst.«

Og så retur til Weekendavisen, hvor der står:

»Når magten i partiet tilsyneladende kan rystes af et læserbrev og en serie interne mails, hænger det sammen med flere ting. Den første er statsministeren selv. Lars Løkke Rasmussen er tiltagende isoleret i partiet. Han er fraværende og får ikke løst problemerne i tide, og han sætter ikke nogen kurs, mener kritikerne.«

Artiklen er ikke online.

»Når han bliver vred over noget, så farer han i flint«

Berlingske har i den forbindelse skrevet et portræt af V-gruppeformand Søren Gade, hvori Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, blandt andet siger:

»Søren er typen, der fortæller, hvad han føler, og hvad han mener. Det gør han meget tydeligt - nogle gange meget højt og meget larmende - og det er en af de store kvaliteter, han har. Er det så altid særligt elegant? Næh, det er det ikke. Når han bliver vred over noget, så farer han i flint. Det gjorde han her.«

Ugens analyse

Politikens politiske redaktør, Anders Bæksgaard, skriver i en analyse i Politiken følgende om sagen:

»Det hele har taget syv dage, og når vi kigger tilbage på forløbet, kan man undre sig over flere ting. For hvad i alverden sker der? Er et nyt kronprinseopgør med Gade som bannerfører undervejs? Er V-toppen blevet salonsocialister over natten, eller er sagen udtryk for en effektiv lobby-indsats ført frem af tidligere Venstre-folk ansat i finanssektorens interesseorganisationer?«

Læs hele hans analyse her.

Ugens tegning

Og ellers videre til ugens øvrige nyheder.

Regeringen vil tillade dyrkning af potent rå dansk cannabis

I marts 2016 skrev Berlingske, at flere partier på Christiansborg ville have, at danske landmænd skulle dyrke mere hamp og gøre dansk landbrug til en storaktør i produktionen af hamp til medicinsk formål.

Dengang var det Alternativet, Enhedslisten og Dansk Folkeparti, der især var ideen venligt stemt.

Torsdag skrev Politiken så, at regeringen nu vil have, at danske landmænd skal kunne dyrke euforiserende cannabisplanter, så der er nok topskud til statens kommende firårige forsøg med medicinsk cannabis, der begynder efter nytår.

Læs mere om regeringens cannabis-planer og -forslag her.

Fik du læst?

Der var faktisk noget at komme efter.

I hvert fald erkendte tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen i Berlingskes fredagsavis, at VK-regeringen i 00erne burde have grebet ind over for det milliardstore overforbrug i den offentlige sektor.

Venstre »gad ikke den diskussion« med kommunerne, lød Foghs forklaring, der fik roser med på vejen af Cepos.

Læs mere om indrømmelsen her.

Ugens citat

»Jeg er glad for, at jeg tog beslutningen om at træde af som formand. Det havde jeg ikke behøvet, og jeg tror da egentlig også, at hvis jeg var blevet, kunne jeg sikkert godt have vundet næste valg igen.«

Det er tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt, der i Børsen torsdag bekendtgjorde, at hun godt tror, hun kunne have vundet næste folketingsvalg, hvis hun var blevet som S-formand efter valgnederlaget i 2015.

DF langer ud efter Lunde Larsen: »Han forsøgte at latterliggøre os«

Selvom miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i april undskyldte, »at samarbejdet ikke har været godt« i sagen om de såkaldte kvotekonger, så har han på ingen måde ændret attitude. Det sagde DFs fiskeriordfører, Ib Poulsen, torsdag til Berlingske.

Det sker, efter at man i torsdagens udgave af Ekstra Bladet kan læse, at DFeren i forrige uge valgte at forlade et møde med ministeren i vrede. Torsdag forklarede han udvandringen sådan:

»Udover, at han forsøgte at latterliggøre os, så har han siddet på en model siden november måned, som jeg har efterspurgt,« fortalte Ib Poulsen til Berlingske.

Regeringen tilsluttede sig i april den aftale, der var indgået mellem DF og partierne i rød blok, om at arbejde videre med en plan for at svække de såkaldte kvotekonger, som sidder på en stor del af de danske fiskekvoter. Men Lunde Larsen arbejder stadig videre med sin egen dagsorden, mener DFeren:

»Det er, som om han ikke vil forstå, at han er med i en aftale, hvor han skal levere i ord og ånd. Han opfører sig stadig, som om man sidder med 90 mandater og kan gøre, hvad der passer en,« siger Ib Poulsen.

Du kan læse meget mere her - og høre, hvorfor Esben Lunde Larsen mener, Ib Poulsen har gang i et »pudsigt mediestunt« - her.

Jan E. Jørgensen giver det aerodynamiske jakkesæt comeback...i cykelsport

Og så til noget lidt andet. I dag begynder årets Tour de France nemlig. Og hvad har den franske rundtur så med dansk politik at gøre, sidder du måske og tænker.

Ikke umiddelbart noget. Overhovedet, faktisk. Indtil TV 2 torsdag postede en Tour-optaktsvideo, altså.

I den sidder kanalens tre kommentatorer Jørgen Leth, Dennis Ritter og Rolf Sørensen på en villavej i Danmark og kommenterer helt almindelige cyklister på ægte Tour de France-manér.

Og sørme om ikke Jan Ejnar Jørgensen, Venstres EU-ordfører, pludselig træder til og sikrer et gedigent comeback til det »aerodynamiske jakkesæt«, som Dennis Ritter kalder hans outfit. Et comeback, Rolf Sørensen bifalder:

»Det mangler vi også i cykelsporten, ikke. Der skal stil til,« som den tidligere danske Flandern Rundt- og Liege-Bastogne-Liege-vinder siger om Venstre-politikeren.

Om Jan E. Jørgensen har sin force på enkeltstarterne, som etapen i dag byder på, eller om han mere er en såkaldt grimpeur, melder historien ikke noget om. Men du kan se videoen herunder:

I 2016 tegnede vi i øvrigt her på redaktionen et portræt af rollen som gruppeformand i de politiske partier. En rolle, man kan sammenligne med cykelsportens capitaine de route. Læs mere om den rolle her.

Fem hurtige fra ugen, du lige skal have med

I: Både Dansk Folkepartis medieordfører og udlændingeordfører langede i denne uge ud efter DR i forbindelse med en Eid-fest i Koncerthuset. Medieordfører Morten Marinus skrev på Facebook: »DR viser endnu en gang, at man ikke ønsker at prioriterer sine public service forpligtelser« - efterfulgt af en mistrøstig, grøn smiley. Og udlændingeordfører Martin Henriksen raslede direkte med sablen over for DR ved at skrive: »DR har vist for mange penge, når de bruger licensmidlerne på den slags«.

II: Esben Lunde Larsen sendte sidste år et brev til ministerkolleger i 20 EU-lande, hvor han advarede om, at et nyt udspil fra EU-Kommissionen gik ud over dens beføjelser. Men regeringens egne embedsmænd havde forinden oplyst til miljø- og fødevareministeren, at de var nået til den modsatte konklusion, nemlig at udspillet ikke gik ud over Kommissionens beføjelser. Den historie stod i mandagens Information.

III: Vi bliver ved mandagen, men springer til forsiden af Jyllands-Posten, hvor både Dansk Folkeparti og lidt mere opsigtsvækkende også de Konservative krævede grænsekontrol indført ved grænsen til Sverige. Det skyldes, at der den senere tid er sket en »eksplosionsagtig forøgelse« i antallet af ekstremistiske islamister i Sverige fra et par hundrede til »tusindvis« siden 2010. Det har den svenske efterretningstjeneste, Säpo, sagt. Læs historien hos JP her.

IV:
Onsdag skrev Information på sin forsiden, at danske soldater har mistanke om tortur på en fællesbase i Irak. På baggrund af en række indberetninger fra den danske Irak-styrke, som Information har fået aktindsigt i, skriver avisen, at forsvaret de seneste måneder har haft mistanke om, at fanger bliver tortureret på Al-Asad Airbase i Irak, hvor 200 danske soldater er udstationeret. Læs mere her.

V: Alternativet ville storme ind, Enhedslisten storme frem og Socialdemokratiet miste terræn, hvis københavnerne skulle til stemmeurnerne nu for at beslutte Københavns politiske sammensætning de næste fire år. Det viste i hvert fald en ny repræsentativ Kantar Gallup-måling for Berlingske, som 647 københavnske vælgere på 18 år eller derover har deltaget i. Læs mere her - eller tjek tallene herunder:

Artiklen fortsætter under grafikken

Ugens rundtur i Støjberg-sagen

De seneste uger har sagen om udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg og den ulovlige instruks om at tvangsadskille unge asylpar fyldt en meget stor del af den politiske dækning. Også i denne uge har der været historier, og her bringer vi dig up to date:

I:
I tirsdagens Politiken lød det fra flere i det konservative bagland, at de vil have sagen gransket. Første viceborgmester i Frederiksberg Kommune, Morten Jung, sagde blandt andet: »Jeg synes, det ville være hensigtsmæssigt med en uvildig undersøgelse af sagen«.

De Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, sagde til Politiken, at hun godt forstod ønsket om uvildig undersøgelse, men understregde samtidig at partiet fortsat har tillid til Støjberg. Mere her.

II:
Informations indlandsredaktør, Anton Geist, havde i mandags en kommentar i sin egen avis om sagen:

»Inger Støjberg og hendes støtter hævder, at ministeren er udsat for en hetz. De anklager kritikere for at være ligeglade med piger, der bliver tvangsgift med ældre mænd, og de beskylder deres politiske modstandere for at blæse en mindre fodfejl op til en kæmpeskandale, fordi de vil af med Inger Støjberg og den stramme danske udlændingepolitik. Det er en absurd udlægning af en alvorlig sag,« skrev han på forsiden af Information under overskriften: »Der er ikke en, men mange rygende pistoler i Støjberg-sagen«.

III:
Tilbage til Politiken, der mandag skrev, at Inger Støjbergs forklaring om seks par, der blev adskilt, smuldrer. Udlændingeministeren har flere gange argumenteret med, at seks asylpar undgik at blive adskilt som »et resultat af«, at der ifølge hende blev administreret efter loven.

Men mindst to af parrene endte med at blive sammen af helt andre årsager, skrev avisen i mandags. Dermed var den manglende adskillelse i de konkrete sager ikke »et resultat« af en lovlig administration, fastslår flere forvaltningseksperter.

IV:
Berlingske kunne torsdag fortælle den nu tidligere lokalformand i Venstre Tommy Beck Kobberøe. Efter 24 års medlemskab af partiet, har han nu meldt sig ud som følge af sagen om Inger Støjberg. For den er bestemt ikke ordentligt håndteret, mener han.

»Hele den retorik, der har handlet om, at hvis man synes, der er sket noget forkert i ministeriet, så er det, fordi man går ind for både barnebrude og pædofili. Det er en fordrejning væk fra det, sagen egentlig handler om: Nemlig om man som minister eller embedsmand kan overtræde loven for at gennemføre noget, man synes er en god idé,« siger Tommy Beck Kobberøe i artiklen i Berlingske, som du kan læse her.

DF vil forbyde NGOere i Middelhavet

Sidste weekenden vakte det opsigt, da Venstres udlændingeordfører Marcus Knuth sagde til Berlingske, at Danmark skulle fjerne støtten til de organisationer, der sejler i Middelhavet og redder bådflygtninge op fra vandet og gummibåde.

Nej, mente flere af Folketingets øvrige partier - herunder både LA og de Konservative. Men mandag i BT var Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen mere positiv - omend han gerne ville gå endnu længere:

»Bådene skal vendes om - det kan Nato gøre. Nu har Venstre været ude at sige, at man kan tage støtten fra de ngo’er, der bidrager til redningsaktionerne. Det er selvfølgelig et flot forslag i betragtning af, at Danmark ikke giver støtte til den slags aktioner, så der er ikke nogen penge at tage. Det er en billig omgang, og jeg har svært ved at se, hvad den melding har som formål. Man kan i stedet se, om man kan få opbakning fra de andre lande til at forbyde organisationerne at operere i området. Det bør Venstre lægge sig fast på.«

S vil sende bådflygtninge retur til lejre i Afrika

Videre til Berlingske, der i onsdags have interviewet Socialdemokratiets EU-ordfører Peter Hummelgaard Thomsen om partiets holdning til, hvordan man løser situationen med de mange bådflygtninge og bådmigranter, der forsøger at krydse Middelhavet og nå Europa. En færd, som mange dør af.

Han og Socialdemokratiet ønsker at gøre radikalt op med EUs asylpolitik og sende de migranter og flygtninge, som ankommer til Italien og andre steder, retur til store EU-drevne lejre i afrikanske lande, siger Hummelgaard Thomsen i interviewet.

Det nye system, som Socialdemokratiet forestiller sig, vil betyde, at EU opretter forposter eller lejre i både nordafrikanske lande og lande syd for Sahara, hvor flygtninge og migranter kan søge asyl i EU, få deres sag behandlet og midlertidig beskyttelse.

Læs mere her.

Alle gode gange tre?

I 2015 blev registreringsafgiften på biler sænket fra 180 procent til 150 procent af bilens værdi over 82.500 kroner. Under 82.500 er procenten 105.

I 2016 blev biler lidt biligere herhjemme, da det såkaldte skalaknæk blev sænket, så man hævede satsen for den højere procentsats til 106.600 kroner.

Begge gange var det på opfordring fra Liberal Alliance, og nu håber partiet, at det i løbet af den nuværende valgperiode kan blive alle gode gange tre. Det sagde LAs finansordfører Joachim B. Olsen i denne uge til Børsen.

»Jeg ser gode muligheder for, at vi i løbet af den her valgperiode får sænket bilafgifterne igen,« sagde Joachim B. Olsen i mandags til avisen.

Kristen Touborg dræbt i trafikulykke

Den 73-årige Kristen Touborg, der er tidligere mangeårigt medlem af Folketinget for SF, mistede torsdag livet i en trafikulykke i Holstebro.

Touborg sad i byrådet i Lemvig fra 1978 til 1997, mens han var valgt til Folketinget fra 1994 til 2011.

Partiformand stopper i politik og nedlægger parti

Partistifter- og formanden i Danskernes Parti, Daniel Carlsen, trækker sig fra politik. Det betyder også, at partiet nedlægges, sagde han i sidste weekend til Ritzau. Du kan læse mere om beslutningen her.

Hvor er vælgerne vandret hen efter valget?

De Radikale og Enhedslisten har fået flere vælgere siden folketingsvalget i 2015. Venstre og Dansk Folkeparti har fået færre.

Men hvilke partier har afgivet vælgere til hvem?

Det kan du nu få overblik over i Berlingskes opdaterede grafik om vælgervandringer, der bygger på en Gallup-undersøgelse med i alt 3.577 respondenter.

Tak fordi du læste med. Hav en god weekend.