Noget for noget: DF vil handle afviste asylansøgere for terrormistænkte iranere

Dansk Folkeparti gør nu en udlevering af iranere betinget af, at Iran samtidig vil tage imod afviste iranske asylansøgere, der opholder sig i Danmark. »Meget usædvanlig byttehandel,« mener ekspert. Socialdemokratiet ser dog positivt på ideen.

»Iran har et problem, som de gerne vil have løst, og vi har omvendt en udfordring med afviste iranske asylansøgere, som vi gerne vil have løst, så måske kan vi hjælpe hinanden,« siger DF-ordfører Martin Henriksen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen

En højspændt diplomatisk sag for Danmark er nu ved at udvikle sig til at blive endnu mere delikat.

Det drejer sig om de iranere bosiddende i Danmark, som det iranske styre kræver udleveret til retsforfølgelse i kølvandet på sidste weekends blodige angreb mod en militærparade i byen Ahvaz i Iran. Mindst 25 personer meldtes dræbt.

De iranske myndigheder forventer ifølge det statsstyrede iranske nyhedsbureau, at Danmark udleverer »gerningsmændene og deres medskyldige til Iran, så de kan blive retsforfulgt på fair vis«. Det sker med den begrundelse, at Danmark huser terrorister.

Dansk Folkeparti vil nu gøre en eventuel udlevering af de pågældende iranere betinget af, at de iranske myndigheder samtidig tager imod afviste iranske asylansøgere, der sidder i Danmark i en såkaldt fastlåst position i forhold til deres udsendelse.

»De har et problem, som de gerne vil have løst, og vi har omvendt en udfordring med afviste iranske asylansøgere, som vi gerne vil have løst, så måske vi kan hjælpe hinanden,« siger Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen.

Arabiske separatister har foreløbigt taget skylden for angrebet i Iran. Der menes at være tale om flere grupper under en større organisation, hvoraf en af grupperne hævder at have base i Danmark.

Martin Henriksen, udlændingeordfører, Dansk Folkeparti.

»Det er en ulykkelig situation, og ud af den kan der så komme noget godt. Det kan man ligeså godt benyttes sig af. «


Dansk Folkeparti forholder sig i udgangspunktet positivt i forhold til at foretage en udlevering, såfremt der kan føres tilstrækkeligt bevis for, at personer i Danmark har medvirket til angrebet i Iran som medlemmer af en terrorbevægelse.

»I forlængelse af det synes vi, det kunne være interessant at diskutere med iranerne om at indgå en byttehandel. Danmark skal blive bedre til at benytte sig af de muligheder, der opstår hen ad vejen. Vi er meget tilbøjelige til at tro, at man kan nå alle mennesker med dialog, men nogle gange kan man bare komme længere, hvis man har noget at handle med,« siger Martin Henriksen.

Iran har hidtil ikke ønsket at indgå en aftale om at tage imod iranske asylansøgere, der løbende har fået afvist ophold i Danmark, men som ikke vil rejse tilbage til hjemlandet.

»Det er en ulykkelig situation, og ud af den kan der så komme noget godt«

Der opholder sig ifølge de nyeste tal knap 400 afviste iranske asylansøgere i Danmark, mens der på tværs af nationaliteter er godt 600 asylansøgere i en såkaldt fastlåst position.

Berlingske har eksempelvis tidligere fortalt historien om Mehdi Rahimi fra Iran, der har fået afslag på asyl i Danmark, fordi Udlændingestyrelsen mener, at han ikke kommer i fare ved at rejse hjem. Mehdi Rahimi er uenig og nægter at rejse tilbage til Iran. På den baggrund har han trods afslaget boet i Danmark siden 2014.

Man kan dog ikke sige, at alle afviste asylansøgere fra Iran sidder i en fastlåst position, idet denne gruppering ikke opgøres for hver nationalitet.

Dansk Folkeparti og andre partier har tidligere talt for at indføre sanktioner mod lande som Iran, der ikke vil tage imod afviste asylansøgere. Det kan ske ved at nægte iranske studerende opholdstilladelse i Danmark, stoppe med at udstede arbejdsvisum til landets borgere eller skrue ned for udviklingsbistand.

Martin Henriksen mener med de iranske myndigheders forespørgsel om udlevering at have fundet et nyt redskab og fastslår, at han vil se »med mildere øjne på at udlevere nogen, hvis de er imødekommende over for os«.

Er det ikke en mærkelig form for byttehandel, du lægger op til?

»Næh, det synes jeg ikke. Det er en ulykkelig situation, og ud af den kan der så komme noget godt. Det kan man lige så godt benytte sig af. Uanset hvad man i øvrigt mener om det iranske styre, som jeg ikke er nogen stor fan af for at sige det mildt, så har styret et behov for at markere, at der er sket noget uacceptabelt, og i det lys synes jeg, det er er meget oplagt at sige, at vi har så også nogle forventninger til jer.«

Naser Khader, udlændingeordfører, Det Konservative Folkeparti

»Det virker på mig lidt som politisk gidseltagning.«


Vil du dermed være indstillet på at huse potentielle terrorister, fordi de iranske myndigheder ikke vil tage imod afviste asylansøgere fra Danmark?

»Det har vi naturligvis overvejet, og man kan sagtens forestille sig, at vi kan finde en model, hvor mulige terrorister er frihedsberøvet i Danmark, indtil de kan udleveres, og indtil der er fundet en fælles forståelse med eksempelvis Iran. Så vi både fastholder presset på det pågældende land, samtidig med at vi sikrer danskernes sikkerhed

Martin Henriksen lægger ikke skjul på, at planen i forhold til Iran kan være med til at danne praksis over for andre lande.

Ekspert: Meget usædvanligt

I Institut for Menneskerettigheder betegner direktør Jonas Christoffersen forslaget som »en meget usædvanlig byttehandel«.

Han understreger, at han ikke forholder sig til det rent udleveringstekniske, men peger på, at de afviste asylansøgere allerede er blevet vurderet til at kunne vende hjem af de danske myndigheder.

»Vurderer man, at de ikke risikerer overgreb i Iran, er der ikke noget menneskeretligt i vejen for, at man kobler en udlevering af nogle få sammen med en udsendelse af mange,« siger Jonas Christoffersen:

»Jeg kan ikke huske fortilfælde, men i sidste ende vil det være en politisk vurdering, om man vil begynde at kræve modydelser for at udlevere folk. Så skal man bare være parat til, at andre lande gør det samme mod os, når vi vil have udleveret personer til retsforfølgelse i Danmark.«

Ender en udlevering med at være en mulighed, er man i Socialdemokratiet ikke afvisende over for tanken om at lade afviste asylansøgere indgå i handlen, oplyser udlændingeordfører Mattias Tesfaye.

»I Socialdemokratiet har vi foreslået, at der skal skrues på udviklingsbistanden, såfremt et land nægter at tage imod egne statsborgere. Hvis det også er muligt at lade udlevering af personer til retsforfølgning indgå i en sådan aftale, har jeg selvfølgelig en forventning om, at regeringen gør brug heraf, når chancen byder sig,« siger han.

Venstres udlændingeordfører, Mads Fuglede, har ingen kommentarer til forslaget, men hos de Konservative er udlændingeordfører Naser Khader »ikke vild med tanken«.

»Min umiddelbare reaktion er, at man ikke skal blande tingene sammen. Det virker på mig lidt som politisk gidseltagning,« siger han.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Udlændingeministeriet, Justitsministeriet eller Udenrigsministeriet.