Nøjsomhedens land går til valg

Den konservative regering bag en benhård hestekur står til sejr ved søndagens valg i Portugal.

Tilhængere af den konservative Passos Coelho. Hans beske medicin har virket, for Portugal kunne allerede sidste år forlade sit EU-hjælpeprogram. Foto: Reuters Fold sammen
Læs mere
Foto: RAFAEL MARCHANTE
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BARCELONA: Portugal og Grækenland er med befolkninger på henholdsvis 10 og 11 mio. stort set lige store. Samtidig ligner de to sydeuropæiske landes nyere historie hinanden som to dråber olivenolie: Højreekstremt diktatur indtil 1974. Medlemskab af EF omkring ti år senere, samt af euroen fra 1999. Op gennem 00erne højvækst for lånte penge, indtil krisen med få måneders mellemrum i 2010-11 tvinger Lissabon og Athen til at bede om hjælp fra EU mod at gennemføre reformer med voldsomme sociale konsekvenser.

Her skilles vejene. Mens økonomisk turbulens og politiske omvæltninger i Grækenland flere gange de seneste år har rystet hele eurozonen, har portugiserne accepteret nedskæringer og skatteforhøjelser stort set uden ballade. Selv om nøjsomhedspolitikken siden 2011 har fået 400.000 portugisere til at emigrere, mens en femtedel af de tilbageblevne må nøjes med en mindsteløn på 505 euro (3.768 kr.), synes Portugals politiske landskab lige så uforanderligt som korkegeskovene i den sydvestlige del af landet.

Hvorfor har intet Syriza vokset sig stort næret af utilfredshed? Hvorfor har de indignerede ikke som i Spanien organiseret sig i et Podemos? Og hvordan kan den konservative premierminister, Pedro Passos Coelho, efter at have holdt sit masochistiske løfte om at »gå endnu hårdere til værks, end kreditorerne kræver«, stå til sejr ved dagens valg?

Rigtig timing for store partier

Den korte forklaring er, at Passos Coelhos beske medicin – i hvert fald på sine egne præmisser – faktisk har virket. Portugal kunne allerede sidste år forlade sit hjælpeprogram. Siden har lave renter og oliepriser hjulpet den forbedrede konkurrenceevne med at drive nøgletallene i den rigtige retning. Portugals økonomi ventes i 2015 at vokse med 1,6 pct., mens budgetunderskuddet er på vej ned i nærheden af de magiske tre pct. – i hvert fald hvis man fraregner prisen for at redde den krakkede Banco Espírito Santo.

»Det giver de konservative mulighed for at fortælle en succeshistorie om, hvordan de har reddet fallitboet efter den tidligere socialistiske regering, der måtte bede om redningsplanen. Samt at advare mod risikoen ved at lade socialisterne (PS) komme til igen. Et budskab, der åbenbart har gennemslagskraft hos mange indtil for nylig utilfredse midtervælgere,« forklarer politologen António Costa Pinto, der er tilknyttet Universidade de Lisboa og forfatter til en række bøger om portugisisk og sydeuropæisk politik.

Paradoksalt nok har samme forløb reddet PS fra at lide en »græsk« skæbne. Mens søsterpartiet PASOK blev slagtet efter at have deltaget i en samlingsregering, var det måske nok de portugisiske socialister, som bad om redningsplanen. Men det er de konservative, der har gennemført de dertilhørende reformer. Og den omstændighed, at PS ikke har »blod« på hænderne, hjælper med at holde to mindre venstrefløjspartier med »Syriza-potentiale« stangen.

Men kunne det også – set fra et nordeuropæisk fugleperspektiv – tænkes, at portugiserne blot er mere fornuftige og ansvarlige end grækerne og – for den sags skyld – spanierne?

»Den væsentlige forskel i forhold til især Grækenland er, at den portugisiske stat er meget stærkere. Den er i stand til at opkræve skatter effektivt, og folk identificerer sig med den,« forklarer politologen og fortsætter:

»Samtidig har vi ingen tradition for politisk vold og social konflikt. Det er positivt, men også et resultat af, at vores civilsamfund er svagt og uorganiseret, hvilket giver de traditionelle uforholdsmæssigt stor magt.«

Utilfredse portugisere er derfor i vid udstrækning henvist til tavs og resigneret protest. Sofavælgernes parti står da også til at blive det klart største ved dagens valg med godt 40 pct. af »stemmerne«.