Nina Smith: »Jeg er selv barn af velfærdsstaten«

Formanden for Dagpengekommissionen kommer selv fra trange og indremissionske kår og er i dag en af de mest succesfulde kvinder i dansk forskning og erhvervsliv. Velfærdsstaten gav mig chancen, siger hun.

Professor Nina Smith. Foto: Jeppe Bjørn Vejlø/Scanpix 2015. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Bjørn Vejlø

Hun er en af landets fremmeste økonomiske tænkere.

Samtidig er hun en af de ikke-folkevalgte danskere, som har haft absolut størst indflydelse på det danske velfærdssamfunds udvikling de seneste årtier.

Mandag fremlægger Nina Smith Dagpengekommissionens bud på fremtidens system for arbejdsløshedskasserne og lægger dermed endnu et kort i kabalen, der skal fremtidssikre den danske velfærdsmodel.

Men det er langt fra det første for kommissionens formand.

I 1991 debuterede Nina Smith som statens rådgiver i Socialkommissionen, og hun har siden siddet med ved bordet i ikke færre end 11 statslige kommissioner, råd og tænketanke for at rådgive om alt fra folkeskole til integration, kvinder i forskning og ikke mindst nationaløkonomi under sin tid som økonomisk vismand.

Hver eneste gang er hun gået til opgaven »med stor respekt« for det system, der banede vejen for hendes egen karriere, fortæller hun.

»Jeg er selv barn af velfærdsstaten. Relativt set kommer jeg fra lavindkomstgruppen, og jeg har selv haft enorm glæde af velfærdsstaten. Var det ikke for den, havde jeg aldrig fået den uddannelse, jeg har. Så jeg er selvfølgelig en stor fortaler for velfærdsstaten,« siger Nina Smith, som er uddannet ved Aarhus Universitet og i sin tid blev Danmarks første kvindelige professor i økonomi ved selvsamme universitet.

»Men velfærdsstaten skal reformeres, hvis den skal overleve. Det er jo bredt politisk accepteret, at man gerne fortsat vil kunne finansiere den model, vi har i dag, og så er det min opgave som økonom at lave analyser, der kan muliggøre det. Sådan prøver jeg at se det,« siger Nina Smith.

Hun forklarer, at opgaven i forbindelse med Dagpengekommissionen helt konkret var at finde på et mere fleksibelt system, som ikke måtte være dyrere end det nuværende.

»Vi har sådan set kastet dagpengesystemet helt op i luften og prøvet at se på det igen. Det blev jo designet i slutningen af 60erne og har reelt eksisteret i 40 år. Dagpengeloven er efterhånden så kompliceret og fyldt med tomme eller rodede paragraffer, at det har været nødvendigt med en fuldstændig gennemgang,« siger Nina Smith.

Siden juni 2014 har hun ledet arbejdet i Dagpengekommissionen, som består af både forskere og repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter, lønmodtagernes og arbejdsgivernes organisationer.

»Nu må andre vurdere det, men jeg lægger ikke skjul på, at jeg er umådeligt tilfreds. Meget mere, end jeg troede, jeg ville ende med at være. Det har været en virkelig god proces, kommissionens ni medlemmer har fungeret godt sammen og vist stor vilje til at finde veje og kompromisser,« siger Nina Smith.

Til trods for at hun i en kronik fra 2010 langede kraftigt ud efter folketingspolitikere, som tænkte for meget på genvalg og derfor ikke turde gennemføre de nødvendige reformer, overlader hun nu trygt kommissionens anbefalinger til politikerne.

»Dengang var jeg og en del andre økonomer utålmodige efter at få politikerne til at tage fat på de langsigtede problemer, som var så tydelige. Men der er lavet mange reformer de seneste fem år. Jeg hører heller ikke til dem, der har frustrationer over, at politikerne shopper rundt efterfølgende. Det er vilkårene, og politikerne har det demokratiske ansvar. Hvis man laver et godt stykke arbejde i en kommission, ender det som regel med, at politikerne bruger det meste,« siger Nina Smith, som efter at have fulgt Dagpengekommissionens arbejde til dørs glæder sig til at vende tilbage til arbejdet på Aarhus Universitet.

Det er nemlig langt fra professorens eneste opgave at rådgive landets politikere. Udover at undervise og forske i velfærdssamfundet, arbejdsmarkedet og danske kvinders karrieresituation bestrider Nina Smith en lang række bestyrelsesposter i toppen af dansk erhvervsliv hos blandt andre Carlsberg A/S og Nykredit.

Privat har økonomiprofessoren fire voksne børn med sin mand, professor Valdemar Smith. Parret bor på en gård i den midtjyske by, Mørke, og her er det da også, indrømmer Nina Smith, mest hendes ægtemand som sørger for husdyrene.

»Lad os bare sige, at det ikke er mig, der har brugt mest tid på at fodre fårene. Men man kan jo ikke arbejde med økonomi hele tiden, så jeg sætter stor pris på det praktiske arbejde, der følger med det at have en gård og en stor have. Det er umådeligt afslappende ved siden af de andre ting,« siger Nina Smith, som i fritiden holder af landevejscykling og i øjeblikket forsøger sig som amatørvinbonde på den jyske gård.

Paulus' ord om kvinder gjort til skamme

Med sine mange kasketter og indflydelsesrige poster er Nina Smith samtidig et levende eksempel på, at der ikke er nødvendigvis er nogen modsætning mellem at være kvinde og gøre karriere.

Alligevel, pointerer hun, er det »da underligt, at kvinder overhalede mænd på uddannelse allerede i 90erne, men stadig er bagud, når det gælder karriere og løn«. En undren, som professoren også i flere omgange har behandlet i forskningsprojekter og debatindlæg, hvor hun er en arg kritiker af barselsreglerne for mænd.

Ifølge Nina Smith stammer hendes interesse for den moderne ligestillingskamp fra opvæksten i et ortodokst, indremissionsk hjem på Fyn.

Her blev ikke mindst Paulus' udsagn læst tekstnært, og især én sætning fra det 1. Korintherbrev har siden barndommen budt Nina Smiths natur imod:

»Kvinder [skal] tie i Forsamlingerne; thi det tilstedes dem ikke at tale«.

»Jeg har altid syntes, at det er noget forfærdeligt vrøvl. Og jeg har altid ment, at ting, man skrev i bøger for 2.000 år eller 1.300 år siden, det kan ikke være noget, man skal tolke bogstaveligt,« siger hun.

60-årige Nina Smith er ridder af Dannebrog af 1. grad og modtog i 2004 Den Berlingske Fonds Hæderspris.