Nejpartierne lokkede tvivlere med løfte om ny Europol-aftale

Løftet om, at Danmark kunne få parallelaftale om Europol, overbeviste vælgerne, viser ny undersøgelse.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, var en af de politikere, der under valgkampen anbefalede vælgerne at stemme nej ved folkeafstemningen om retsforbeholdet 3. december. Scanpix/Keld Navntoft Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I valgkampen op til folkeafstemningen om retsforbeholdet 3. december sidste år lovede nejpartierne, at Danmark sagtens kunne fortsætte i Europol, selv om vælgerne stemte nej.

Vi kunne få en parallelaftale om fortsat dansk medlemskab af det fælleseuropæiske politisamarbejde, lød det.

Og det løfte var med til at overbevise en stor del af de tvivlende vælgere, viser en undersøgelse udført af Epinion, skriver DR.

Undersøgelsen er foretaget på vegne af professorerne Derek Beach og Daniel Finke fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.

»Argumentet om, at det er nemt at få en parallelaftale med EU, er lige det, nej-vælgerne gerne vil høre, og de købte det forholdsvis hurtigt,« siger Derek Beach til DR.

Burde have sagt noget andet

Men parallelaftalen er betydeligt sværere at få i hus, har både EU-Kommissionen og regeringen slået fast. Flere ministre har sagt, at de ikke tror på, at Danmark ender med at få en fuld parallelaftale.

Meget tyder på, at Danmark ender med at få en mindre omfattende aftale, der vil give dansk politi en svagere tilknytning til Europol.

»Det rigtige svar fra partierne under valgkampen havde været, "det ved vi ikke", fordi vi bevæger os ind på et nyt territorium, fordi der ikke er lavet den slags aftaler før,« siger Derek Beach til DR.

Nej-fløjen op til folkeafstemningen bestod af Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten.

Drop mellemregningerne

Hos Dansk Folkeparti understreger gruppeformand Peter Skaarup over for DR, at forhandlingerne med EU fortsætter, og at vi endnu ikke ved, hvilken aftale Danmark får.

»Jeg tror, man skal droppe alle mellemregningerne og så se, hvad det er regeringen vender tilbage til Folketinget og danskerne med. Og så kan vi til den tid vurdere, om det er tilfredsstillende. Alle de her mellemregninger går mest ud på at sætte grus i maskineriet, og så er der nogen i EU-systemet, der har en interesse i at fortælle, at det hele er meget svært. Det skal de jo sige,« siger Peter Skaarup til DR.

Dansk Folkeparti gjorde det for en måned siden klart, at partiet - trods løfter om det modsatte i valgkampen - ikke vil anbefale et "ja", hvis der kommer en ny folkeafstemning om Europol.

/ritzau/