Nej tak til den radikale værdirevolution

Benedikte Kiær (K) Fold sammen
Læs mere
Foto: Steen Brogaard/Folketinget
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Regeringen har en mission. En radikal mission, som i værdirelativismens navn smider vores historie, traditioner og enhver flig af den kristne kulturbaggrund i skraldespanden. For værdirelativisterne hylder nemlig ideen om, at alle værdier er lige gode, og at alt er lige godt.

Men alting er ikke lige godt. Vi har nogle grundlæggende liberale frihedsværdier, som vi skal stå fast ved. Vi har en historie og en kristen kulturbaggrund, som er med til at definere, hvem vi er som nation. Derfor kan og skal vi ikke være neutrale, hvad angår værdier og kultur. Bendt Bendtsen og Anders Fogh Rasmussen satte i 00érne værdikampen på dagsorden og gennemførte tiltag, der er med til at give os et fælles udgangspunkt samt større viden om vores kultur og historie. Men regeringen er ved at feje det hele af bordet – og mere til.

Her er et par eksempler:

For få uger siden valgte regeringen i skøn forening med Liberal Alliance og Enhedslisten at gøre op med kanonlisterne for faget dansk og historie. Kanonlisterne blev oprindeligt udarbejdet som konsekvens af undersøgelser, der på foruroligende vis bekræftede, at den ældre litteratur er ved at glide ud af folkeskolens pensum. Men regeringen, Liberal Alliance og Enhedslisten ønsker, at det skal være slut med de obligatoriske lister. Det kan kun betyde, at de er fløjtende ligeglade med, om vores børn får kendskab til store kunstnere som f.eks. Ludvig Holberg og H.C. Andersen. En arv vi kan være stolte af, og som udgør et par af byggestenene i vores kulturelle identitet.

Når vi er ved byggesten, så vil regeringen også rokke ved den mest grundlæggende byggesten i vores samfund – nemlig familien. Regeringen har desværre annonceret, at den vil stække familiernes frihed til selv at planlægge tilværelsen på en meningsfuld måde. Den vil nemlig blande sig i fordelingen af barselsorloven mellem mor og far. Et lysende eksempel på, at regeringen ikke har tiltro til, at familierne selv kan prioritere. Måske skyldes det, at regeringen ikke sætter familien særligt højt, hvilket er i god forlængelse af socialministerens tanker om ægteskabet. Hun mener, at det skal være lettere at blive skilt, og at ægteskabsloven er utidssvarende. Men en skilsmisse må ikke kunne trækkes i en automat; det er skilsmisser alt for alvorlige til. Efter min mening skal familierne skal have en særstilling. Det er vores fundament, og derfor er det godt, at man med separationen får en tænkepause, før man kan blive skilt. Hver femte separation ender faktisk ikke med en skilsmisse. Så lad os holde fast i ”pusterummet”.

Men hetzen mod vores bærende institutioner og værdier stopper ikke her. Grundloven står også for tur. Regeringen vil snart komme med en grundlovskommission, der skal give et bud på en ”moderne udgave” af Dan­marks Riges Grundlov. De radikale vil - i værdirelativismens tegn –skrive store dele af kongehuset ud af grundloven. Ud med vores historie og traditioner og ind med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvilket bakkes op af S og SF. Det lyder måske sympatisk, men faktum er, at grundloven er hævet over alle andre love i kongeriget. Bliver de internationale og til tider ganske diffuse menneskerettigheder tilføjet grundloven, så sætter vi en international aftale over vores egen selvbestemmelsesret. Det siger vi i Det Konservative Folkeparti klart nej til – den nationale selvbestemmelsesret og de nationale værdier skal stå øverst.

Jeg er ikke i tvivl om, at det er os danskere, som skal definere vores værdier og institutioner. Men regeringen er ved at gøre op med det princip, ligesom den lader hånt om et fælles referencepunkt med kanonlisterne. Det fortæller, at værdikampen ikke er ovre. Mere end nogensinde er det vigtigt at gå imod missionen om at lade værdirelativismen gennemsyre vores samfund. For hvis alt er lige godt, så er alt jo også ligegyldigt. Derfor nej tak til den radikale værdirevolution.