Nej-spydspidser advaret mod egen plan

Mens Dansk Folkepartis to spydspidser, Morten Messerschmidt og Anders Vistisen, »med sikkerhed« lover danskerne, at fortsat dansk medlemskab af Europol er muligt ved et nej ved folkeafstemningen 3. december, så er tingene ikke helt så enkle, som de to nej-esser gør dem til.

Med de to DFere i front taler nej-fløjen for en såkaldt parallelaftale mellem Danmark og de øvrige EU-lande. En aftale, hvor Danmark laver en aftale med de øvrige EU-lande om Europol og så i øvrigt opretholder de danske EU-forbehold. Men faktisk advarede EU-Kommissionen og EUs ministerråd tidligere i år DFerne mod parallelaftaler.

De to DFere er også medlemmer af Europa-Parlamentet, og de spurgte tidligere i år EU-Kommissionen og EUs ministerråd om Danmarks muligheder i tilfælde af et nej 3. december.

I marts spurgte Anders Vistisen EU-­Kommissionen hvordan dansk politi vil være stillet i forhold til Europol-samarbejdet, hvis Danmark ikke følger med, når Europol overgår til såkaldt overstatsligt samarbejde.

12. maj svarede EU-Kommissær Dimitris Avramopoulos, at »Danmarks deltagelse i Europol er en klar gensidig fordel i kampen mod kriminalitet, og EU-Kommissionen støtter Danmarks ønske om at forblive et fuldgyldigt medlem af Europol«.

Retsforbeholdet

Kommissæreren påpegede, at Danmark har mulighed for at overgå fra de nuværende retsforbehold, der afskærer Danmarks mulighed for at forblive Europol-medlem, og i stedet følge beskrivelserne i den såkaldte Protokol 22 i EU-traktaten om en tilvalgs­ordning for Danmark, så man kan fortsætte »på lige fod med de andre medlemslande«.

Men EU-kommissæren skrev også i sit svar, at hvis Danmark beslutter sig for noget andet, så vil vores relation til Europol »i et juridisk perspektiv være den samme som for en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union«.

»Mulighederne for at udveksle information om kriminelle og for at samarbejde med Europol vil være lige så begrænset som for de er for tredje-lande,« skrev Dimitris Avramopoulos.

17. marts i år stillede Morten Messer­schmidt et skriftligt spørgsmål til EUs minister­råd, hvori han fremhævede Danmarks aktive rolle i Europol og advarede om, at Danmark vil afskæres fra fortsat Europol-medlemskab, når det bliver overstatsligt.

»Ikke desto mindre vil en parallelaftale om Europol mellem medlemsstaterne og Danmark sikre, at Danmark kan forblive medlem af Europol, hvilket vil være til fælles fordel,« skrev Messerschmidt.

Svaret fra EUs ministerråd var en lang udgave af et »glem det« med en forklaring om, at hvis Danmark ikke tager udgangspunkt i Protokol 22, »så kan Danmark ikke deltage i den fremtidige Europol regulering«.

Undren i ja-tænketank

Bjarke Møller, direktør i Tænketanken Europa, der anbefaler et ja ved folke­afstemningen, undrer sig over, at DFerne ikke åbent lægger frem, at deres spørgsmål om alternative løsninger er blevet afvist så klart af EUs institutioner.

»De taler mod bedre vidende. Danmark kan højst gøre sig håb om at få en samarbejds­aftale med Europol på niveau med Rusland og Norge ved et nej. Alligevel fortæller de vælgerne, at en parallelaftale der kan give bedre vilkår for Danmark end for andre lande, der har en parallelaftale, er en mulighed,« siger han.

Anders Vistisen ser ikke svarene fra EU-institutionerne hindringer for alternative danske veje ind i Europol og ser to mulig­heder for Danmark ved et nej ved folke­afstemningen.

»Den ene er at man forhandler en parallel­aftale. Jeg mener, at det skal prøves. Og jeg mener, at der er mulighed for at lave en bedre aftale end Norge, idet vi er medlem af Schengen. Så må det komme an på de forhandlere, vi sender, og de forhandlinger, der så sker, om det kan realiseres, og hvordan det kan realiseres. Hvis man ikke benytter muligheden for en parallelaftale, kan man benytte den tilvalgsordning, som ja-siden vil benytte, dog kun på Europol-området,« siger Vistisen.

Flere muligheder

Tidligere i denne uge har det været fremme, hvordan en bred kreds af danske eksperter forventer, at hvis det overhovedet kan lykkes Danmark at få en parallelaftale, vil det tage flere år. I mellemtiden vil Danmark stå udenfor.

Peter Pagh, professor ved Københavns Universitet med speciale i blandt andet EU-ret, anser svaret til DF om en parallelaftale som en bekræftelse af vanskelighederne.

»Hvis man vil indgå en parallelaftale, vil det helt afhænge af de andre lande, og det er ikke en ukompliceret sag. Det viser svarene ret klart,« siger Peter Pagh, som dog ikke ser noget til hinder for, at Danmark ude­lukkende tilslutter sig Europol-forordningen og ikke samtlige 22 retsakter, som danskerne skal stemme om i folkeafstemningen.

»Hvis danskerne stemmer nej til at opgive det samlede retsforbehold, så er den praktiske realitet den, at man derefter – hvis der er et markant flertal for at komme ind i Europol efter Grundlovens paragraf 20 – kan tilslutte sig tilvalgsordningen og tilslutte sig Europol,« siger han.

Anders Vistisen ser ikke, at nej-sidens snævre tilvalgsmodel vil kollidere med EU-institutionernes ellers ret klare afvisning af alternativer til den såkaldte Protokol 22, der som en del af Lissabontraktaten bestemmer Danmarks muligheder for at omdanne det nuværende forbehold til noget andet.

»Vores model kræver ingen tilladelse fra nogen, for det er grundlæggende den samme model. Forskellen er bare, at vi vil bruge den på en anden måde end ja-siden. Forskellen er, at vi ikke vil overlade suverænitet til andet end Europol. Det vil indebære, at der altid skal være en folkeafstemning, hvis der kommer eksempelvis asylpolitik eller andre områder ind,« siger Anders Vistisen.