Nej-partier: Ja-siden tager Europol som gidsel

Regeringen og de EU-positive partier misbruger frygten for at ryge ud af europæiske politisamarbejde, mener Enhedslisten og Liberal Alliance.

Læs mere
Fold sammen

Med statsministerens beslutning om, at danskerne skal til folkeafstemning om afskaffelse af retsforbeholdet 3. december, er valgkampagnerne skudt i gang.

Fra nej-fløjen begynder man med at anklage både Lars Løkke Rasmussen (V) og resten af ja-siden for at have taget det europæiske politisamarbejde, Europol, som gidsel i diskussionen.

Når Europol overgår til at være såkaldt »overstatsligt« samarbejde, kan Danmark på grund af retsforbeholdet ikke længere være med. Men vi kan snildt fortsætte via en parallelaftale, lyder argumentet fra Enhedslisten og Liberal Alliance.

»Det er kedeligt, at man på den her måde tager Europol som gidsel i sin iver for at få afskaffet retsforbeholdet,« siger europaordfører Christina Egelund (LA).

»Man burde i stedet have gjort det, som skiftende justitsministre har forsømt at gøre: Nemlig rettidigt at forhandle en parallelaftale på plads. Men det er ikke for sent, for der er ikke nogen, der har interesse i ikke at beholde Danmark i Europol,« siger hun.

Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper (Ø), påpeger, at afstemningen ikke kun handler om Europol.

»Det er et temmelig beskidt kneb at tage Europol som gidsel i den her diskussion. Når man afskaffer retsforbeholdet, er det altså ikke kun for at kunne fortsætte i Europol - det drejer sig også om magten over en lang række andre områder, som vi ikke vil kunne tage tilbage til Danmark igen,« siger hun.

Ja-partierne frygter, at Danmark gennem en parallelaftale vil blive et andenrangsland i politisamarbejdet. Men det argument preller af på Christina Egelund:

»Jeg kan ikke forestille mig, hvem der skulle være imod, at Danmark fortsætter i Europol. Skulle det være Angela Merkel, der synes, at det var en dårlig idé, at Danmark er en aktiv spiller i bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet?«

Begge ordførere påpeger, at både Norge og Schweiz - som ikke-EU-medlemmer - deltager i politisamarbejdet. Derudover kan det være en god ting at »stå lidt uden for Europol«, siger Pernille Skipper:

»Når vi laver en parallelaftale, har vi mulighed for at trække os ud igen. Og det er en god idé at kunne, fordi der er nogle temmelig retssikkerhedsmæssige bekymrende tiltag i gang om eksempelvis mere overvågning af almindelige mennesker.«

Helt overordnet handler det om, hvorvidt magten over den danske retspolitik skal til Bruxelles eller blive i hænderne på danske folkevalgte, påpeger både Enhedslisten og Liberal Alliance.