Nederlag til Udlændinge-styrelsen i Eritrea-sag

Først trak Udlændingestyrelsen en ny asyllinje tilbage efter kritik af Eritrea-rapporten. Nu har Justitsministeriet underkendt styrelsens advarsler til embedsmænd i Eritrea-sagen. Ministeriet forsøger at lukke sagen, vurderer ekspert.

Justitsministeriet underkendte og ophævede i går Udlændingestyrelsens advarsler til de to embedsmænd, Jan Olsen (tv.) og Jens Weise Olesen, der protesterede over den omdiskuterede Eritrea-rapport. Foto: Asger Ladefoged
Læs mere
Fold sammen

Det er et nederlag og en underkendelse af Udlændingestyrelsen. Men samtidig et forsøg på at lukke sagen ned.

Sådan lyder vurderingerne, efter at Justitsministeriet tirsdag underkendte og ophævede Udlændingestyrelsens advarsler til de to embedsmænd Jens Weise Olesen og Jan Olsen, der havde protesteret over udarbejdelsen af den omdiskuterede Eritrea-rapport.

»Justitsministeriet forsøger her at lave en blød landing og lukke sagen. Det vil være en gevinst for ministeriet at lukke sagen helt, som potentielt kunne være vanskelig for dem. Det virker lige nu mindre sandsynligt, at Ombudsmanden går ind i sagen nu, men det er ikke udelukket,« siger Michael Gøtze, professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet.

Han henviser til, at Folketingets Ombudsmand, der overvejer at lancere en under­søgelse af sagen, har afventet netop afgørelserne i klagesagen over advarslerne. Michael Gøtze kalder det »bemærkelsesværdigt«, at Justitsministeriet ophæver advarslerne, som Udlændingestyrelsen lige til det sidste har afvist at trække tilbage.

»Men vi har stadig ikke fået nogen egentlig undersøgelse af de helt store spørgsmål i denne sag om det eventuelle politiske pres på Udlændingestyrelsen. Hvis Justits­ministeriet skal undersøge det, så giver det ministeriet en dobbeltrolle, da de så skal undersøge sig selv,« påpeger Michael Gøtze.

Chefkonsulent Jens Weise Olesen selv kalder det en irettesættelse af de helt store, som Udlændingestyrelsen har fået, men samtidig også en stor personlig lettelse.

Advarslerne blev uddelt under forløbet om Eritrea-rapporten i november og december 2014.

»Jeg tænker, at det er et gigantisk slag i hovedet på Udlændingestyrelsen, fordi forløbet bag advarslerne gik så hurtigt, at kontorets ledelse helt åbenlyst så os hen, hvor peberet gror. Men Jan og jeg havde på ingen måde udfordret ledelsesretten, men reageret på, hvordan man ville præsentere baggrundsoplysningerne om Eritrea. Så jeg er meget, meget lettet over, at advarslerne nu bliver trukket tilbage,« siger Jens Weise Olesen.

På fact finding-mission

Eritrea-sagen handler om, hvorvidt myndighederne i 2014 anvendte usaglige og måske ulovlige redskaber for at holde asylansøgere fra Eritrea væk fra Danmark. Helt centralt i forløbet står Jens Weise Olesen og Jan Olsen fra styrelsens Dokumentations­kontor.

De to embedsmænd foretog den fulde rejse til Eritrea i oktober 2014, en såkaldt fact finding-mission, men ragede uklar med kontorets ledelse, da rapporten om Eritrea skulle skrues sammen. De to embedsmænd fastholder, at de ikke kunne stå inde for den måde, Udlændingestyrelsen ville bruge oplysningerne på i rapportens sammen­fatning. En sammenfatning, som oprindeligt skulle danne grundlag for, at asylansøgere fra Eritrea godt kunne sendes hjem. Den linje ændrede Udlændingestyrelsen først, da talrige problemer ved Eritrea-rapporten var blevet afdækket.

Udlændingestyrelsen har flere gange over for justitsminister Mette Frederiksen (S) fastholdt, at advarslerne til de to embedsmænd intet havde at gøre med faglig uenighed om Eritrea-rapporten. Så sent som den 16. januar i år skrev styrelsen i et svar til Justits­ministeriet, at »advarslerne er ikke givet på grund af uenigheder om rapportens indhold eller format eller på grund af ytringer i relation til faglige betænkeligheder«.

Jan Olsen og Jens Weise Olesen har skrevet en detaljeret redegørelse om forløbet til Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen. Han oplyser til Berlingske, at han »i løbet af de næste par dage forventer at have en afklaring af, om – og i givet fald hvordan – vi går videre med sagen.«

Politisk utilfredshed

Det håber Enhedslistens politiske ord­fører, Johanne Schmidt­-Nielsen, at han gør:

»Det vil være den eneste måde at komme til bunds i denne meget alvorlige sag på. Noget tyder på, at der er alvorlige problemer i Udlændingestyrelsen. Først trækker man hovedkonklusionerne tilbage, og dernæst viser det sig, at der ikke er hold i advarslerne. Derudover rejser hele denne her sag et mere principielt spørgsmål af, om fact finding-missioner og landerapporter skal foretages af Udlændingestyrelsen, eller om det er alt for tæt på ministeren.«

Holdningen deles af formanden for Folketingets Retsudvalg, Karina Lorentzen (SF):

»Jeg synes som minimum, at dette forløb skal have den konsekvens, at vi får adskilt landerapporterne fra Udlændingestyrelsen og lagt det over i Udenrigsministeriet. Først trækker man konklusionerne fra rapporten og nu advarslerne til embedsmændene. Det sætter en tyk streg under, at det har været en ubrugelig og fagligt uforsvarlig rapport. Det er betænkeligt, da den havde risikeret at indgå som asylgrundlag,« siger hun.

Jens Weise Olesen og Jan Olsen har begge siden oktober været sygemeldte. I næste uge mødes Udlændingestyrelsen og embedsmændenes fagforening, Dansk Magister­forening, for at drøfte sagen.

»Vi ser frem til en raskmelding og kan bekræfte Magisterforeningens oplysning om, at vi tager en dialog i næste uge om deres tilbagevenden til arbejdet,« oplyser vice­direktør for HR-området i Udlændinge­styrelsen, Lene Vejrum.

Justitsministeriet har ikke ønsket af kommentere sagen.