»30 sekunder,« lød det højt fra en sikkerhedsvagt.
Et halvt minut efter rullede en bunke af politimotorcykler og store, sorte firhjulstrækkere med tonede ruder ind foran den historiske bygning Eigtveds Pakhus på Christianshavn denne fredag i København.
Ud af bilen omringet af sikkerhed trådte en mand med en mission.
En mission, der cirkler om den »farlige« trussel fra Rusland og om terror. Og som har fået manden til at komme til Danmark for at trykke hænder med statsministeren, dronningen og udenrigs- og forsvarsministeren.
NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, er manden, og han havde ét klart budskab med til politikerne og til danskerne, da han mødte Berlingske til et interview:
Danmark skal næsten fordoble sit forsvarsbudget og bruge mere end 20 milliarder kroner mere hvert år af de danske skatteyderes penge til forsvaret. Ellers kan NATO ikke garantere sikkerheden for Danmark og andre af alliancens medlemmer.
»Vi lever i en mere farlig verden, hvor vi ser terror ved Islamisk Stat nær vores grænser og i vore egne gader. Og så ser vi et mere aggressivt og selvhævdende Rusland, med nye typer trusler som cyberangreb. Alt det gør, at vi må omstille os til en anden sikkerhedsmæssig virkelighed, og derfor har vi brug for et større bidrag fra alle inklusive Danmark,« siger Jens Stoltenberg.
Stoltenbergs besøg kommer efter længere tids stigende pres på Danmark og de øvrige NATO-lande, der ikke lever op til den fælles målsætning fra et topmøde i Wales i 2014 om at bruge mindst to procent af BNP på forsvaret inden for 10 år.
Kun USA, Storbritannien, Grækenland, Estland og Polen leverer de to procent.
Den tidligere amerikanske præsident Barack Obama opfordrede flere gange de europæiske medlemmer til at bidrage med mere militærkapacitet, og Donald Trump såede under valgkampen i efteråret tvivl om, hvorvidt USA fremover vil yde beskyttelse til lande, der ikke løfter deres militære byrde i NATO.
Senest advarede den amerikanske forsvarsminister, James Mattis, i februar de 27 andre NATO-lande på et ministermøde i Bruxelles om, at USA vil »moderere« sit engagement i NATO, hvis ikke de øger budgetterne.
Det er især truslen fra Rusland, der har været fokus på.
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) kaldte i et interview med Berlingske i januar truslen fra Rusland for »skræmmende«. Han pegede på, at Rusland lige nu opstiller missiler i Kaliningrad, der kan nå København, og at Danmark risikerer statsstyrede russiske hackerangreb, der kan »lamme« hospitaler og elektricitetsforsyningen.
De samme trusler er sammen med terror årsagen til, at Jens Stoltenberg beder danskerne om at bruge så mange ekstra milliarder på forsvaret.
»Vi ser et Rusland, som har været villig til at bruge militærmagt mod en nabo. Flere efterretningstjenester rapporter om, at Rusland står bag forskellige slags cyberangreb mod NATO-lande som en del af et mønster, vi har set over noget tid, og som understøtter alvoren,« siger Jens Stoltenberg og fortsætter:
»Samtidig må vi huske, at Rusland er vores nabo og et land, vi skal leve sammen med i Europa. Derfor er vi optaget af at undgå en ny kold krig og undgå et nyt våbenkapløb, og vi ønsker et bedre samarbejde og en bedre dialog med Rusland.«
Når du siger, at vi skal undgå et nyt våbenkapløb med Rusland, og samtidigt beder Danmark og andre lande om at ruste op med mange, mange milliarder af dollars, er NATO så ikke selv med til at eskalere et våbenkapløb med Rusland?
»Men det gælder om at finde en balance. Det, som NATO gør, er defensivt. Det er et svar på en betydelig ikke bare oprustning i øst, men en villighed til at bruge militærmagt. Hvis NATO ikke havde gjort nogen ting, så kunne det skabe usikkerhed om, hvorvidt vi er villige til at forsvare ethvert NATO-land mod et angreb. Den usikkerhed kan skabe misforståelser, der gør, at vi får konflikter. Derfor må vi sørge for, at der ikke er nogen tvivl om, at NATO både er villig til og har evnen til at forsvare alle lande. Ikke for at provokere en konflikt frem, men for at afværge en konflikt.«
Hvis man står som borger i Rusland og ser fra deres side, med deres øjne, at NATO nu sender tusindvis af soldater helt frem til den russiske grænse, samtidig med at budgetterne øges, kan du så ikke forstå, hvis de netop ser det som en provokation og en optrapning af det våbenkapløb, du siger, vi skal undgå?
»Nej, for der er ingen tvivl om, at det, som NATO gør nu, er et defensivt og forholdsmæssigt svar på den aggression, som Rusland har vist mod Ukraine. Vi placerer bataljoner i Baltikum, mens Rusland har divisioner på sin side af grænsen. Der var ikke nogen som helst idéer om at placere bataljoner i Baltikum før Ruslands aggression mod Ukraine,« siger Jens Stoltenberg.
Danmark brugte i 2016 20,6 mia. kroner på forsvaret, svarende til 1,14 procent af BNP ifølge NATOs opgørelse, hvor også udgifter til tjenestemandspensioner og andre udgifter er regnet med.
I år er der sat 21,3 mia. kroner af til forsvaret, og ifølge Forsvarsministeriet vil det koste 20,6 mia. kroner mere i 2017 at nå de to procent til samlet 41,9 milliarder kroner.
Danmarks forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen (V), har kaldt det urealistisk, at Danmark kan nå at øge til to procent inden for ti år på forsvarsbudgettet – som politikerne til efteråret skal forhandle om for perioden 2018-2022 - men at regeringen arbejder på et »substantielt løft« af forsvaret, som der står i regeringsgrundlaget.
Artiklen fortsætter under billedet
Da Hjort i forbindelse med James Mattis’ besøg i Bruxelles blev interviewet til amerikansk tv af CNN, sagde han dog, at regeringen sigter mod to procent de kommende år (læs om det her).
Og Danmark skal nå de to procent, siger Jens Stoltenberg. Fordi det ikke er rimeligt, at USA skal dække forsvarsudgifter i NATO for omtrent det samme som hele Europa.
»To procent er ikke så fjernt. Danmark har tidligere været på to procent og sænkede som mange andre lande budgettet, da spændingerne faldt efter Den Kolde Krig, hvor de fleste lå omkring tre procent. Og så må man også vise evnen til at øge forsvarsudgifterne, når spændingerne stiger.«
For Danmark vil det være en fordobling af budgettet på over 20 mia. kroner om året i en tid, hvor der er stort pres på velfærden. Det skal tages fra andre områder som sygehuse og ældrepleje, kan du ikke forklare danskerne, hvorfor det er, at deres penge skal bruges på forsvaret i stedet for velfærdsydelser?
»Fordi fred er det vigtigste. Fordi fred og stabilitet i Europa grundlæggende også har økonomisk betydning for os og vores velfærd. Præmien for fred faldt i mange år, og nu er præmien for fred steget, fordi vi lever i en usikker verden. Hvis der bliver usikkerhed om, hvorvidt NATO står ved garantien til medlemslande om beskyttelse, vil det virkelig skabe en farlig situation, som vil koste os langt mere, end de ekstra milliarder som Danmark og andre lande mangler for at nå de to procent. Vi skal aldrig komme i den situation, at nogen tror, det er muligt at bruge militærmagt mod Danmark.«
Så danskerne skal vide, at der er risiko for militær magtanvendelse mod os, hvis vi ikke bruger de her mange flere milliarder?
»Hvis NATO ikke klarer at holde fast i et troværdigt forsvar, så vil det skabe mere usikkerhed og potentielt farligere situationer. NATO har et troværdigt forsvar i dag, men vi er midt i en omstilling for at sikre, vi også har det fremover.«
Der er politisk flertal for at øge forsvarsbudgettet, men ikke til to pct. af BNP. Hvad vil konsekvenserne være fra NATOs side, hvis vi ikke inden for den her 10-årige periode når de to pct af BNP?
»Vi har set, at mange lande i Europa har skåret i budgetterne, men efter 2016 er det vendt. Og jeg er optaget af at fortsætte den udvikling og ikke så meget af, hvad der sker, hvis vi ikke lykkes. Amerikanerne har sagt, at hvis Europa ikke bidrager, så vil de vurdere sit bidrag. Det er en situation, vi overhovedet ikke bør komme i, for det vil virkelig kunne skabe en usikkerhed om vores tryghed og stabilitet.«
Hvorfor kigger man først på målet om to pct. i stedet for at kigge helt konkret på, hvad vi har brug for militært – flere kampfly, flere soldater i Baltikum osv. – og så kigge bagefter på, hvor mange penge der er brug for?
»Men vi gør begge dele. Vi har dialog med alle 28 NATO-lande om styrkemål for, hvad vi har behov for af fly, skibe, panser, artilleri og luftværn. Og der kan vi se, at vi har brug for en del på flere områder for at gøre os stærkere og hurtigere. Man må huske, at NATO under Den Kolde Krig opbyggede et stærkt territorialt forsvar i Europa med tunge enheder og samtidig udviklede styrker, vi kunne udsende straks som f.eks. i Afghanistan. Og nu må vi gøre det igen i Europa.«
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen mener, det er uhensigtsmæssigt at sætte mål op med procent af BNP. I Grækenland er deres pct. i forhold til forsvaret steget, fordi deres BNP er faldet, og NATO har også lige nedjusteret Danmarks bidrag fra 1,17 til 1,14 pct. af BNP i 2016. Hvorfor er BNP en god måde at måle på?
»Fordi det er en måde at sikre en rimelig byrdefordeling. Lande med høj BNP er rigere end lande med lav. Det reflekterer, at store lande med store økonomier skal betale mere end lande med små økonomier.«
Men kunne man ikke også – når man skal regne det her ud – tage med, hvor meget man bidrager til internationale operationer, og hvor effektivt et forsvar er? Man kan bruge en masse penge på sit forsvar, men det hjælper jo ikke så meget, hvis det er bedst til militærparader og har gode militærorkestre?
»Nej, og derfor vil NATO både have, at vi skal bruge mere, og vi skal bruge bedre. Målet er at have et større forsvar med større kvalitet. Man må have begge dele.«
Hvad er de allervigtigste kerneopgaver for NATO de næste fem år?
»Det er at få et kollektivt forsvar i Europa, der kan afskrække enhver med tanker om at angribe et NATO-land. Det har vi gjort på en succesfuld måde i snart 70 år. Hensigten med NATO er at afværge krig, og vi skal fortsætte med at afværge krig,« siger Jens Stoltenberg.