Næsten halvdelen af de afviste asylansøgere sidder fast i Danmark

I øjeblikket er der omkring 921 afviste asylansøgere i Danmark. Men en stor andel er næsten umulige at sende hjem. De bor på udrejsecentrene på ubestemt tid.

Familien Azizi er blandt flere hundrede afviste asylansøgere, der befinder sig i fastlåst position på danske udrejsecentre. Familien bor på Udrejsecenter Sjælsmark og flygtede fra Iran i 1999. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen Fold sammen
Læs mere

De danske asylmyndigheder har vurderet, at de ikke er forfulgte i hjemlandet. Altså har de ikke ret til ophold i Danmark, lyder afgørelsen. Alligevel befinder næsten halvdelen sig stadig i landet, og det ser ikke ud til at ændre sig.

921 asylansøgere var 3. august i år afvist og befinder sig dermed i en såkaldt udsendelsesposition.

Næsten halvdelen – 434 – er i en »fastlåst« position. Det betyder, at der ikke er udsigter til, at de kan sendes hjem.

For yderligere en tredjedels vedkommende er der »begrænset mulighed for hjemsendelse«, mens de resterende – godt en femtedel – kan sendes hjem »uden væsentlige udfordringer«.

Det viser nye tal fra Rigspolitiet, der for første gang har opgjort antallet af afviste asylansøgere i udsendelsesposition i de tre førnævnte kategorier. Med til historien hører, at Danmark løbende får udsendt afviste asylansøgere, der ikke er i »fastlåst position«. I første halvår af 2017 lykkedes det således at udsende 1.835 afviste asylansøgere.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) siger, at det er en »høj andel« af personer, der ikke kan udvises, selv om de har fået afslag på asyl.

»Det er en fuldstændig uholdbar situation. Derfor arbejder jeg meget kraftigt på at indgå aftaler med lande, der nægter at tage imod egne borgere,« siger hun.

Inger Støjberg erkender, at aftaler med hjemlandene er svære at få i hus. Alligevel fastholder hun, at internationale aftaler er løsningen.

»Alt skal bringes i spil, når det handler om at få de mennesker sendt ud af landet,« siger Inger Støjberg med henvisning til, at man i EU diskuterer, om det skal have konsekvenser med hensyn til f.eks. handel eller visumtilladelser, hvis man ikke hjemtager egne borgere.

Kan du sætte en deadline for, hvornår vi er i hus med, at samtlige afviste asylansøgere kan sendes hjem med det samme?

»Det tror jeg ikke kommer til at ske. Netop derfor skal der hele tiden være ekstremt stort fokus på området.«

Når afviste asylansøgere er i »fastlåst position«, skyldes det, at hjemlandet ikke vil samarbejde om udsendelsen. Det kan være, fordi hjemlandet ikke vil tage imod egne borgere, hvis den afviste asylansøger ikke ønsker at vende hjem, eller hvis der ikke kan fremvises gyldigt ID.

Afviste asylansøgere skal opholde sig på Udrejsecenter Sjælsmark ved Hørsholm eller Kærshovedgård ved Ikast indtil hjemrejsen. Udrejsecentrene er »åbne«, således at beboerne kan bevæge sig ind og ud af centeret.

Et ophold på centeret koster den danske stat 1.334 kroner om dagen per afvist asylansøger. Det viser opgørelser fra Kriminalforsorgen.

Bor en afvist asylansøger på centeret en uge, koster det den danske stat 9.338 kroner. Opholder en afvist asylansøger sig på centeret i en måned, koster det ca. 37.352 kroner. Og sidder vedkommende der et år, koster det 448.224 kroner.

At afviste asylansøgere kan strande i en situation, hvor de hverken har udsigt til et liv i Danmark eller kan vende hjem, er under al kritik. Det siger både menneskerettighedsorganisationen Amnesty og velgørenhedsorganisationen Dansk Flygtningehjælp. Det er især børnene, der ender som gidsler i situationen, siger juridisk rådgiver fra Amnesty Claus Juul.

»Selvfølgelig skal man rejse igen, hvis man ikke er berettiget til asyl, ellers mister systemet sin berettigelse. Men det er en særlig situation, når der er børn involveret,« siger Claus Juul.

Amnesty ser derfor gerne, at f.eks. voksne børn får adgang til et arbejde eller får lov til at starte på universitetet i Danmark.

Dansk Flygtningehjælp ønsker, at flere tildeles opholdstilladelse, når det bliver tydeligt, at de ikke kan sendes tilbage til hjemlandet. Det er især tilfældet med de afviste asylansøgere, der har mistet identifikationspapirer. Velgørenhedsorganisationen er også særligt bekymret for de involverede børn.

»Det er især helt miserabelt, når det er børn, der sidder i centrene uden udsigt til at vende hjem. Der mener jeg, at man bør se på, at de skal have en opholdstilladelse,« siger asylchef ved Dansk Flygtningehjælp Eva Singer.

Er risikoen ikke, at det vil åbne for en port af afviste asylansøgere, der nægter at rejse hjem, fordi de venter på, at de alligevel får opholdstilladelse?

»Så ville der allerede nu være flere, der forsøgte at blive. Nogle håber ganske vist på, at det kan lade sig gøre med tiden. Men ofte vil sikkerhedssituationen i deres hjemland betyde, at de er bange for at vende hjem. Selv om vi andre synes, at det må være frygteligt at sidde i et asylcenter og vente i en uendelighed, er det alligevel et bedre alternativ for dem end hjemrejse.«

Støjberg: Børn bliver taget som gidsler

Helt så klokkeklar er løsningen dog ikke ifølge politikerne på Christiansborg.

Selv om der er bred enighed om, at afviste asylansøgere skal sendes hjem, er der langtfra enighed om, hvad vi stiller op med dem, der befinder sig i en fastlåst position i systemet.

EU er den løsning, de Radikale peger på. Internationale aftaler kan sikre, at hjemlandene i højere grad bliver tvunget til at hjemtage borgere, lyder det.

»Vi er også nødt til at vurdere, hvor sindssygt dyrt, det er at bure mennesker inde. I stedet burde vi give dem adgang til at bidrage og deltage i samfundet. Blive opkvalificeret og gå på arbejde, indtil de kan sendes hjem,« siger udlændingeordfører Sofie Carsten Nielsen (R).

Helt anderledes toner lyder der fra Dansk Folkeparti.

Afviste asylansøgere skal iføres fodlænke og frihedsberøves, siger udlændingeordfører Martin Henriksen (DF). Han kalder antallet af asylansøgere i »fastlåst position« for »mange«. Men han afviser, at de skal have lov til at arbejde eller uddanne sig:

»Det ville for alvor undergrave hele systemet. Det ville rive tæppet helt væk under det. Så siger vi, at du bare kan være ligeglad med afgørelsen, for på et eller andet tidspunkt får du lov til at blive en del af samfundet,« siger Martin Henriksen.

At lade dem bidrage til samfundet, indtil de rejser, afvises også af Inger Støjberg:

»Hvis man gjorde det, ville man aldrig slippe af med de her mennesker.«

Der er også børn involveret. Skal forældrenes beslutning gå ud over dem?

»Forældrene tager børnene som gidsler. Hvis vi lader dem indgå i samfundet, kan de netop spekulere i at blive,« mener integrationsministeren.