»Næste gang Jarlov får chancen for at give den i rollen som korsfarer, er i kampen mod hadforbrydelser mod LGBT-miljøet«

Frisind og tolerance kan ikke gradbøjes, skriver Købehavns teknik- og miljøborgmester, der sætter spørgsmålstegn ved Rasmus Jarlovs motiver for et gennemføre en march for danske jøder på Nørrebro.

Teknik og miljøborgmester, Morten Kabell. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er svært at være uenig i initiativer, som sættes i søen til fordel for de udsatte i samfundet, som det er tilfældet med lørdagens demonstration under parolen »Gå gennem Nørrebro for jøderne«. Alligevel vil jeg tillade mig at anfægte Rasmus Jarlovs initiativ, som skal forsøge at gøre op med had, chikane og overfald, som jøder møder i Danmark. Målet er sympatisk, midlet er demokratisk, så hvad er der tilbage at anfægte? Initiativtagerens motivation.

Rasmus Jarlov er politisk leder for et parti, som tidligere har krævet et forbud mod burka. I Københavns Kommune har Jarlov som Konservativ leder været erklæret modstander af byggeriet af en moske på Nørrebro. Derfor klinger det hult, når selvsamme Jarlov nu gør sig til fortaler for, at alle skal vænne sig til og acceptere religiøs og etnisk beklædning i gaderummet, som det står beskrevet under retnings­linjerne for demonstrationen.

Man må aldrig blive så tolerant, at man tolererer intolerancen. Netop derfor skal vi heller ikke falde på halen af benovelse over Jarlovs forsvar for jødiske mænds ret til at bære kalot, når han selv er parat til at hive en religiøs betinget hovedbeklædning af muslimske kvinder. Rasmus Jarlov fremstår på denne baggrund som en korsfarer for den jødiske religion – og en standhaftig en af slagsen – men også en smule endimensionel i en flerdimensionel verden.

Hvorfor nøjes med at favne jødedommen i dagens demonstration og oven i købet gøre det i et område af København, hvor man ved, at den nuværende konflikt mellem Israel og Palæstina vækker store følelser på grund af derboende slægtninge. Set udefra ligner det i lige så høj grad en provokation som en demonstration, hvilket går hånd i hånd med ovenstående holdninger mod islam i form af burka og moske. Rasmus Jarlov understreger da også, at demonstrationen absolut ikke er en generel demonstration for tolerance, men blot en demonstration mod diskrimination af jøder. Dagen virker altså mest som en veliscenesat konflikt, der skal tiltrække medierne og skabe den opmærksomhed, som Jarlov og resten af Det Konservative Folkeparti længe har sukket efter.

Det er en prisværdig handling, når Rasmus Jarlov går forrest i forsvaret af jøderne i Danmark, og det er tydeligvis nødvendigt, at emnet bliver bragt til debat, og at der bliver gjort noget ved problemet. Men jøderne er ikke alene om at opleve denne slags diskrimination. Derfor ville det klæde den konservative leder på rådhuset at favne bredere i sit opgør med diskrimination og forfølgelse. Min opfordring til min politiske kollega må derfor lyde, at han kaster sig ind i kampen mod diskrimination og forfølgelse af en hver slags. Næste gang Jarlov får chancen for at give den i rollen som korsfarer, er i kampen mod hadforbrydelser mod LGBT-miljøet, når Copenhagen Pride løber af stablen om to uger. Her vil være rigeligt med plads til udklædning med både kalot, slør og et regnbuefarvet skjold.