Danskerne har efterhånden mange gange set ministre og styrelseschefer tone frem på landsdækkende tv med ildevarslende nyheder om stigende smittetal og forestående nedlukninger af dele af samfundet.

Men mandag aften klokken 20.50 blev en umiddelbart særdeles god nyhed offentliggjort. Den faldt dog ikke på et stort opslået pressemøde eller i en pressemeddelelse.

Den faldt i et svar på opslag på Twitter og stammede fra direktøren for Statens Serum Institut (SSI), Henrik Ullum.

»Heldigvis har smitteudviklingen fulgt et af de mere gunstige scenarier vores modellører regnede på. Så lige nu har vi ikke kurs mod 870 indlagte i midt april. Også langt til dramatisk udvikling i for eksempel Tjekkiet og Estland,« skrev han.

Den underspillede måde at melde de positive nyheder ud på, vakte kritik fra flere steder. For eksempel spurgte Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde, på Twitter, om der ikke var behov for, at SSI annoncerede den gode nyhed andre steder end netop på Twitter.

De store trommer

Ifølge lektor ved Roskilde Universitet Peter Aagaard, der forsker i politisk kommunikation, kan grunden, til at de gode nyheder ikke bliver slået lige så stort op, være simpel.

De gode nyheder er ikke på samme måde som de dårlige nødvendige at kommunikere klart ud, når man skal styre landet gennem en krise.

»Når man skal begrunde indgreb og nedlukninger, skal man kommunikere meget klart ud, fordi man sløjfer nogle frihedsrettigheder. Så der skal man op på den store kommunikationsklinge. Og der ligger noget dramaturgi og alvor i et pressemøde med statsministeren. Det er et krisekommunikationsredskab,« siger Peter Aagaard.

De store trommer er ifølge ham kun nødvendige, når hele befolkningen skal forstå alvoren af den situation, landet befinder sig i.

»Set fra regeringens stol er det ikke nødvendigt med samme krisestyring af kommunikationen, når konflikten nedtrappes, som det er tilfældet her,« siger han.

Peter Aagaard mener ikke, at de positive nyheder overhovedet har kød nok på sig til at rumme et pressemøde.

»Man kan sagtens tage de positive nyheder op på et senere pressemøde, men regeringen skal passe på med at holde pressemøder, hvis den ikke for alvor har store, gode nyheder, som for eksempel en genåbning.«

Ellers risikerer man nemlig at udvande den gennemslagskraft, et pressemøde har, mener Aagaard.