Når mænd er afslappede

Politikere på gågader – så er der enten gummisko eller vindjakker i farvandet.

I Viborg optrådte de Konservatives leder, Søren Pape, i gummisko som en mand, der er helt nede på jorden – dog ellers i et sæt som godsejeren, der holder fridag. Foto: Bo Amstrup Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De mandlige partiledere på den borgerlige side har ret godt styr på uniformen, når de er i det formelle hjørne. Habit, skjorte og slips (som vi tager næste gang, der har været partilederdebat, for der er godt med signalværdi i de små klude). Men hvad gør man, når man skal ud på gader og stræder og møde vælgerne? Det må godt være lidt praktisk, ikke alt for formelt, vi hygger os jo, gør vi, men samtidig skal man heller ikke ligne en dovenlars eller bare se sjusket ud, næh nej, der skal være styr på det på en afslappet facon.

Den slags optræden er der to skoler for.

Først vindjakkeskolen, repræsenteret af Kristian Thuesen Dahl fra Dansk Folkeparti. Han demonstrede den i al sin enkelhed, da han og partifællerne delte røde pølser ud på gågaden i Vejle, såmænd serveret på rødternede duge, hvis nogen skulle være i tvivl om kolonihavetemaet. Tag en vindjakke på. Gerne en med lynlås og lommer og måske ligefrem lidt membran og noget goretex, så man rigtig kan se, hvor meget man vil stride sig gennem stormen for at få delt de pjecer ud. Men lad i øvrigt resten af sættet være nydeligt, så man stadig ser ud, som om man er i sommerhus. Hos Thulesen Dahl med en skjorte under vindjakken. Ternet dog, det er vel fridag.

Gummiskoskolen

Søren Pape, der valgkampturnerede i Viborg, er en smuk repræsentant for den anden skole: gummiskoskolen, der ganske enkelt går ud på, at man tager gummisko på for kan alle jo se, både hvor ungdommelig man er, og hvor afslappet man tager det hele. Se selv sættet, hvor Pape kører godsejeren holder fridag-stilen med krøllet jakke af slagsen, hvor der i lommen ligger godbidder til hunden og en fyreseddel til forvalteren, ulden v-hals og skjorte og et par mørke jeans. Alt i mørkeblåt, så selv en præfekt på Herlufsholm ville nikke anerkendende. Men Pape laver den frække og smider gummisko oveni, så vi rigtig kan se, at han er en mand, der er helt helt nede på jorden.

Test selv skolerne. De virker hver gang. Man ser så påtaget afslappet ud.