NA: Småpenge gør ikke den store forskel

Det kommer ikke til at gøre den store forskel, at de offentligt ansatte får 40-80 kroner mere om måneden, mener Anders Samuelsen.

Ny Alliance er med på den fremrykkede lønregulering, som regeringen vil give de offentligt ansatte, men Anders Samuelsen (NA) tror ikke, at det forholdsvis beskedne beløb vil gøre den store forskel på,

om folk vil stå i kø for at få job i kommunerne og blive i dem.

- De offentligt ansatte skal ikke sakke efter de privat ansatte, så derfor skulle man under alle omstændigheder give en regulering. Vores hovedpunkt er bare, at det, at man giver de offentligt ansatte netto 40-80 kroner mere om måneden, det gør ikke, at den offentlige arbejdsplads bliver til en attraktiv arbejdsplads, siger Samuelsen til Ritzau.

/ritzau/