Myndigheder skal rustes til at stoppe fremtidens Omar El-Hussein

Med ni konkrete tiltag vil justitsminister Mette Frederiksen (S) trimme retssystemet, så man opfanger mulige terrorister. Ekspert og fagforening advarer mod snuptagsløsninger.

Berlingske har afdækket en række svigt i sagen om Omar El-Hussein, som stod bag terrorangrebene i februar. Nye tiltag skal forebygge, at noget lignende sker igen. Privatfoto Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sympatien med IS havde Kriminalforsorgen registreret og tilmed indberettet til PET. Retssystemet vidste også, at Omar El-Hussein var en hårdkogt kriminel, da man 15 dage før terroranslaget i København løslod ham til gaden uden endelig dom.

De huller i retssystemet, som blandt andet Berlingskes dækning af terrorsagen har blotlagt, skal bruges til at gøre os klogere. Kriminelle og radikaliserede personer som Omar El-Hussein må ikke »falde ned mellem stole« understregede justitsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde i aftes.

»Opstramningen relaterer sig til det konkrete terroranslag og det, der er gået forud,« sagde ministeren og fremlagde ni tiltag, der bygger på redegørelser om Omar El-Hussein fra Københavns Kommune, Kriminalforsorgen, Domstolsstyrelsen og Rigsadvokaten.

Blandt andet vil ministeren skrue bissen på over for fængselsindsatte, der eksempelvis er voldelige i fængslet. Hun vil ensarte brugen af personundersøgelser for at klarlægge sindsygdom og andre forhold hos kriminelle i gerningsøjeblikket.

Hun vil sørge for, at kommune, fængselsvæsen og domstole kommunikerer med hinanden, så en person ikke løslades til gaden uden nødvendigt opsyn. Og endelig vil ministeren allerede nu opstramme Kriminalforsorgens procedurer for, hvornår en fange kan karakteriseres som radikaliseret.

Ingen garantier fra ministeren

På pressemødet kom det også frem, at antallet af alarmer fra Kriminalforsorgen om radikaliserede fanger er 60 og ikke 39, som det tidligere har været fremme. Ministeren stillede sig tilmed tvivlende over for, at antallet af radikaliserede fanger »kun« var 60:

»Vi vil være sikre på, at ethvert tegn på radikalisering i fængsler bliver indberettet til PET. Når der kun har været 60 indberetninger siden 2012, så kunne det være et tegn på, at der måske er noget, der ikke er indberettet,« sagde ministeren om Kriminalforsorgens procedurer.

Som Berlingske tidligere har beskrevet, er der sket en række svigt i sagen om Omar El-Hussein. Trods tegn på radikalisering åbnede celledøren sig for ham uden kommune, PET eller andre myndigheders øjne på ham.

Fravalget af en personundersøgelse er ligeledes blevet kritiseret, ligesom eksperter har kritiseret retssystemets langmodighed, der betød, at Omar El-Hussein sad varetægtsfængslet næsten et år og endte med at blive løsladt uden endelig dom. Senest har Berlingske beskrevet, at Omar El-Hussein 12 dage inden terroranslaget opsøgte kommunen for at få hjælp.

Ministeren understregede, at man ikke med sikkerhed kunne have stoppet Omar El-Hussein trods et mere trimmet retssystem, hvor den ene hånd ved, hvad den anden gør. Men med hensyn til radikalisering i fængsler er der efter ministerens vurdering plads til forbedring:

»Alle tegn på radikalisering vil fremadrettet blive indberettet. Så må det være PET, der vurderer, hvad den rette opfølgning må være. Derudover skal det også indberettes centralt i Kriminalforsorgen, så der kommer flere øjne på.«Hvad skal man konkret indberette?

»Det kan være helt åbenlyse positive tilkendegivelser til Islamisk Stat eller konkrete terroranslag. Der kan også være ændringer i adfærd og holdningstilkendegivelser, eller ændring i litteratur, man orienterer sig i. Og så selvfølgelig tilhørsforhold til religion.«

For lidt fokus på betjente

Fængselsforbundets Kim Østerbye er positiv over, at ministeren skærper krav til indberetning af radikaliserede fanger. Men der er ikke snuptagsløsninger, lyder det, og fagforeningen efterlyser mindre afdelinger og flere betjente om fangerne:

»Ministeren stikker nok offentligheden blår i øjnene ved at indikere, at det her bare er noget, som kommer til at fungere. Jeg mangler det, vi kalder den dynamiske sikkerhed, hvor vi er ude i blandt dem, siger fra over for adfærd og mandsopdækker dem, som forsøger at spærre sig inde i cellerne og fortælle andre, hvornår de skal være gode muslimer og ikke gode muslimer. Jeg savner nogle tiltag, som gør, at betjentene kan håndtere denne opgave.«

Justitsminister Mette Frederiksen har delt redegørelserne fra henholdsvis Københavns Kommune, Kriminalforsorgen, Rigsadvokaten og Domstolsstyrelsen med partilederne og retsordførerne. Både Ventre og de Konservative ser gode takter i opstramningerne.

»Vi glæder os over den retspolitiske kovending, som justitsministeren er ude i her. Men jeg kan godt frygte, at der går juristeri, bureaukrati og proces i tingene og meget lidt egentlig handling,« siger Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, som bakkes op af de Konservative.

»Vi kan se os selv i en stor del af det her, primært fordi det er vores egen politik, som pludselig bliver fremlagt.«

Advarer mod hurtige løsninger

Professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard advarer mod hovsa-skærpelser:

»Attentaterne giver tydeligvis anledning til at forbedre indsatsen på flere punkter, og på enkelte punkter ligger vejen frem jo lige for, f.eks. med hensyn til bedre samarbejde mellem myndighederne. Men det er jo helt rigtigt, når justitsministeren siger, at der ikke kan skabes garantier mod terrorhandlinger, så der er god grund til at tænke sig om, så man ikke kaster sig ud i overilede tiltag.«