Morten Østergaards lille gennembrud på Folkemødet

Den almindelige mening er, at ingen hører efter og alle falder i søvn, når Morten Østergaard siger noget. Men sådan var det ikke på Folkemødet. Læs Berlingskes anmeldelse af R-lederens tale.

Partiformand for Radikale Venstre Morten Østergaard holder tale på Folkemødet 2016 Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Er man lidt ond i sulet, kan man vel godt sige, at Det Radikale Venstre for tiden kandiderer til titlen som Danmarks mest irrelevante parti. Hvilket jo er uvant for de normale politiske kongemagere.

Men omvendt må man konstatere, at den indtil nu let blege radikale formand Morten Østergaard med sin tale på Folkemødet gjorde sit til at skære en ny radikal relevans skarpvinklet ud. Det gjorde han med en regulær peptalk – »gu’ ka’ vi så!« var blandt de karakteristiske konkluderende deklamationer – som uden svinkeærinder fokuserede på at etablere Det Radikale Venstre som Danmarks internationale parti.

Alt i talen var internationalt. Alt handlede om værdien af »at bryde mure ned i stedet for at bygge skel«. »Op med ærmerne, væk med bommene!,« råbte Østergaard også til sidst i en tale, hvor han med afsæt i tilstedeværelsen på Bornholm indledte med at konkludere, at Danmark ikke er nogen isoleret ø i verden.

Kun Finland har haft større glæde af globaliseringen end Danmark, sagde den radikale leder i en tale, der blev leveret med noget større fynd og klem, end man vel havde ventet af den ellers så ofte temmelig uldent kommunikerende Morten Østergaard.

For folk, der kan tænkes at være tiltrukket af de Radikale, var det derfor en temmelig effektiv tale. Ned med nationalegoismen!, råbte radikalformanden og skældte ud på smykkelov og andre udlændingestramninger og EU-modstanden og politik, »der vil bilde os ind, at folk udefra kommer hertil for at tage noget fra os.«

Jeg må bøje mig i støvet. Det var den måske mest stringente partiledertale, jeg har hørt på dette folkemøde, og publikum kvitterede med et for et så lille parti ganske øredøvende slutbifald.

--

NYHEDSVÆRDI: Der var til gengæld ingen.

RETORIK: Her gjorde Morten Østergaard det fint. Talen var holdt i et moderne, uhøjtideligt sprog, der klædte det valgte tema og virkede naturligt i sammenhængen.

GENNEMSLAGSKRAFT: Morten Østergaard manglede nærmest kun en megafon og en knyttet næve, så ville billedet af den deklamerende politiske peptalker have været komplet. Folk lyttede.

HUMOR: Der var en ret sjov reference til en scene i Monty Python’s Life Of Brian om foragten for romerne, som den radikale formand mente var som at høre Kristian Thulesen-Dahl tale om EU. Godkendt.

SAMLET BEDØMMELSE: Den almindelige mening er, at ingen hører efter og alle falder i søvn, når Morten Østergaard siger noget. Det modsatte skete her, så det var faktisk et lille gennembrud. Derfor: