Mindstelønnen skal sænkes, så flere flygtninge og indvandrere kan få arbejde. Det mener de Radikales leder, Morten Østergaard, som opfordrer de magtfulde danske lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer til at tage større ansvar for integrationen. Og det bør ske ved at gøre det muligt at betale lønarbejdere en mindre timeløn end i dag.

»Vi mener, at man med trepartsforhandlingerne bør finde en ordning, hvor det i en afgrænset periode er muligt at træde ind på arbejdsmarkedet til en løn, som er lavere end den nuværende mindsteløn,« siger Morten Østergaard.

Den lavere løn bør ifølge ham være det centrale tema ved de kommende trepartsforhandlinger:

»Indslusningsløn skal være et springbræt, der kan ændre på det forhold, at hver anden voksne indvandrer står uden for arbejdsmarkedet i dag. Vi ved, at langtidsledighed er noget af det værste, man kan gøre ved mennesker. Og vi har ikke råd til at gentage fortidens fejltagelser,« siger han.

På Christiansborg er Liberal Alliances beskæftigelsesordfører, Joachim B. Olsen, enig i behovet for indslusningsløn. Han mener dog ikke, at de danske mindste­lønninger udelukkende udgør et problem for flygtninge, men også for danskere, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

»Det er et strukturelt problem på det danske arbejdsmarked, at vi har høje mindste­lønninger, fordi det afskærer folk fra at deltage på arbejdsmarkedet. Lykkes det ikke med trepartsforhandlingerne at gøre noget ved det, er den danske model i realiteten død. For så er den ikke i stand til at levere løsninger længere,« siger han.

Men indslusningsløn er en særdeles følsom politisk diskussion: Dels sidder arbejds­markedets parter i kraft af den danske model normalt tungt på løndannelsen og bryder sig ikke om politisk indblanding. Dels frygter fagforeninger, at det vil medføre løntrykkeri, som vil ramme medlemmerne.

LO-formand Lizette Risgaard er da også modstander af forslaget.

»Allerede i dag kan arbejdsgiverne »ansætte« flygtninge i de forskellige ordninger med statstilskud. Hvorfor skulle de så åbne døren for flere, hvis de skal betale indslusningsløn? Det giver ingen mening. Indslusningsløn er blevet gjort til det store dyr i åbenbaringen, og det har nærmest fået status som et quickfix, men det er der ikke grundlag for,« siger hun.

Fra den anden side af forhandlingsbordet lyder tilsvarende meldinger fra arbejds­giverne.

»Debatten om indslusningsløn er lidt ærgerlig, fordi det lyder, som om det med et snuptag vil løse integrationsudfordringen, og det tror jeg ikke på. Samtidig skygger debatten for, at der er behov for at gøre noget nu og her med hele integrationsindsatsen. Desuden er der mulighed for at forbedre brugen af de muligheder, vi allerede har,« siger DA-direktør Jacob Holbraad.

Skub i ryggen

Trods modviljen fra arbejdsmarkedets parter fik diskussionen om indslusningsløn i sommer et solidt skub i ryggen, da finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) forklarede, at regeringen efterlyser »trædesten« ind på det danske arbejdsmarked.

»Vores høje mindstebetalinger gør, at du, hvis du ikke har forudsætninger for at deltage på det moderne samfunds produktionsapparat, så får du uhyggeligt svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er vi nødt til at snakke med arbejdsmarkedets parter om,« sagde Claus Hjort Frederiksen til Berlingske.

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaards (V) reaktion på de Radikales forslag er kortfattet:

»Trepartsforhandlingerne planlægges påbegyndt i løbet af få uger. Jeg har derfor ikke nogle kommentarer til disse forhandlinger,« skriver beskæftigelsesministeren i en mail til Berlingske.

Nye initiativer

Morten Østergaard afviser, at forslaget er et attentat på den danske model. Han betoner, at de mange aktuelle flygtninge og personer, som længe har været uden arbejde, kun skal kunne få den lavere løn midlertidigt, mens de kvalificerer sig sprogligt og fagligt til en normal løn.

»Jeg appellerer til, at solidariteten på arbejdsmarkedet ikke isoleres til dem, der allerede er i arbejde, men også omfatter dem, der har brug for ét,« siger de Radikales politiske leder.

Han ser et klart behov for de menneskers arbejdskraft inden for eksemplevis hotel- og restaurationsbranchen, hvor service­assistenterne i høj grad er udlændinge, ligesom landbruget benytter meget udenlandsk arbejdskraft. Hvad den lavere tarif bør være, vil Morten Østergaard ikke komme med et konkret bud på.

Dansk Flygtningehjælps generelsekretær, Andreas Kamm, støtter varmt ånden i forslaget og påpeger, at der er behov for en form for indslusningsmodel, der kan håndtere det, han kalder den voksende udfordring.

»Vi bliver nødt til at tage nye initiativer i brug, fordi de hidtidige ikke har været gode nok,« siger Andreas Kamm.

Servicegiganten ISS bruger i forvejen virksomhedspraktik og løntilskud til at hjælpe udsatte ledige ind på arbejdsmarkedet, oplyser adm. direktør Martin Gaarn Thomsen, og derfor bør man i første omgang gennemgå de eksisterende modeller. Men han efterlyser samtidig en åben diskussion af indslusningsløn i forbindelse med de kommende trepartsforhandlinger.

»I ISS har vi som nævnt gode erfaringer med de eksisterende ordninger. Men denne sag er så vigtig, at det i forbindelse med trepartsforhandlingerne, som jo inkluderer arbejdsmarkedets parter, også kan blive aktuelt at tage et fordomsfrit kig på andre løsningsmodeller, som kan hjælpe flygtningene hurtigere i arbejde. Om det så skal være indslusningsløn eller noget helt tredje, er det op til parterne at vurdere og tage stilling til,« siger Martin Gaarn Thomsen.

Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, er lodret imod de radikale tanker om indslusningsløn.

»Jeg er meget bekymret over at iagttage, at desværre også Det Radikale Venstre med en og samme hånd står for en lempelig udlændinge­politik og så samtidig dumpe lønningerne på det danske arbejdsmarked. For det er, set med mine øjne, en meget, meget farlig cocktail,« siger hun.