Morten Østergaard om sit eget krav til S: Konsekvensen kan være valg igen. Og igen

Hvad gør de Radikale, hvis Socialdemokratiet afviser at underskrive en skriftlig aftale efter et valg? Det har Berlingske forsøgt at få svar på i forbindelse med de Radikales landsmøde.

 

Selv om bogstavet B pryder hele bagsiden af de Radikales nye politiske plan, er det faktisk netop det, partiet mangler: En plan B.

I Nyborg, hvor de Radikale holder landsmøde i weekenden, gentog R-leder Morten Østergaard, at partiets plan A er at få Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, til at underskrive en aftale med de Radikale, hvis den nuværende opposition vinder næste valg.

»Vi vil gerne være med til at bringe en ny regering til magten. Men inden vi sætter det skib i søen, vil vi vide, hvilken retning vi skal sejle i. Derfor skal der være en politisk aftale, der betrygger os i, at det peger fremad,« sagde Morten Østergaard efter sin tale til landsmødet på Hotel Nyborg Strand, hvor gangene var prydet med store magentafarvede bannere, og formand for Radikal Ungdom Sigrid Friis nærmest rullede ind til sin tale iført en kæmpe plasticboble.

Aftalen, som de Radikale ønsker med S, skal baseres på de politiske idéer i det nye politikkatalog »Fremad« og skal trække Socialdemokratiet væk fra Dansk Folkeparti.

Socialdemokratiet har allerede afvist, at de Radikale kan få indflydelse på udlændingepolitikken, og selv om risikoen ved plan A er, at de Radikale ender helt uden for indflydelse, lader Østergaards linje til at have opbakning i det radikale bagland.

Ifølge de Radikales borgmester i Rebild Kommune, Leon Sebbelin, er partiet nødt til »at have en snak om politikken«, før Mette Frederiksen nedsætter sig som statsminister.

»Det er rigtigt at sige til Socialdemokratiet, at hvis vi skal bakke dem op, er vi nødt til at have en fælles forståelse for, hvor man er på vej hen,« siger Leon Sebbelin.

Samme holdning gør sig gældende hos medlem af Københavns borgerrepræsentation for de Radikale Christopher Røhl Andersen.

Men hvad gør partiet, hvis S også efter et valg fortsat afviser at indgå en aftale? Ifølge Morten Østergaard kan partiet ikke tage stilling til det scenarium, før valgresultatet ligger klar, men han afviser at pege på Lars Løkke Rasmussen.

»Så kan der komme valg igen«

»Lars Løkke Rasmussen går efter at danne regering med Dansk Folkeparti, og når jeg har sagt, at vi kun støtter en regering, hvor vi kan se, at politikken går i vores retning og ikke i deres (Dansk Folkepartis, red.), giver det ikke mening at skibe sig ind i et projekt, hvor man skal bringe en regering til magten sammen med Dansk Folkeparti. Derfor siger jeg, at vi kun har én statsministerkandidat – Mette Frederiksen – i en forventning om, at vi kan finde en fælles retning for Danmark. Hvis ikke må vi kigge os om i Folketinget og se, hvilke andre muligheder der er.«

Hvis Socialdemokratiet og Mette Frederiksen afviser at indgå en politisk aftale med jer, siger du, at I er i opposition til hende. Risikerer danskerne så nyvalg – igen og igen?

»Så kan der komme valg igen, og så kommer der en ny forhandling. Det er ikke en trussel, at der skulle blive valg igen. Det er en helt overdreven mystificering af den politiske situation. Det er ikke første gang eller det eneste land, hvor man skal bruge noget tid på at finde flertal bag en regering.«

En anden mulighed er, at Mette Frederiksen vender sig mod DF og sikrer sig, at de ikke er imod en S-regering. Så kan du stå helt uden for indflydelse?

»Det er det, det hele handler om. Vil socialdemokraterne hellere Dansk Folkepartis politik? Så skal S spørge, om DF vil støtte op.«

Dermed risikerer du at sætte dit parti og dine vælgere uden for indflydelse. Er det ikke bedre med en plan B, hvor I støtter S og får indflydelse på f.eks. klimapolitikken, men så lader hende føre udlændingepolitik med DF?

»Vi har ingen ultimative krav. Men Socialdemokratiet siger, at vi ikke kan få indflydelse på udlændingepolitikken. Det går ikke. Skal man lede sammen, må man finde en fælles vej.«

Hvorfor ikke acceptere det og sikre indflydelse på andre områder som klima?

»Vi har før sommerferien lavet energiforlig med alle Folketingets partier, selv om vi har en regering, der er væsentligt mindre grøn end den regering, vi kunne få efter et valg. Vi har altid udnyttet enhver parlamentarisk situation til at få indflydelse. Men vi bringer kun en regering til magten, hvis vi på grundlæggende stræk kan bakke op om dens politik.«

Men kunne du ikke sikre en grønnere retning for Danmark, hvis du bakkede op om Mette Frederiksen, men gik på kompromis med f.eks. udlændingepolitikken?

»Vi vil ikke ofre klimaet til gengæld for udenlandsk arbejdskraft, og vi vil ikke ofre børnene på Sjælsmark kaserne (udrejsecenter Sjælsmark, red.) til gengæld for ekstra elbiler. Vi har ingen konkrete ultimative krav, men vi skal grundlæggende være enige i, hvilken retning vi bevæger os i.«